Seneste nyheder

Nye udbudsregler fra EU

Kommissionens længe ventede forslag til nye udbudsregler forenkler visse ting, men der er stadig tale om et meget kompliceret regelsæt, som næppe fremmer udbredelsen af innovationspartnerskaber mellem offentlige og private virksomheder.

FTF høringssvar vedr. EU Kommissionens forslag til ændringer i anerkendelsesdirektivet.

Kommissionens udkast til ændringsdirektiv indeholder en række
positive elementer, der kan lette den enkelte professionelles anerkendelse af
kvalifikationer, men der er særligt afgørende at direktivet ændres på to områder.
FTF er uenig i forslaget om delvis adgang til udførelse af erhverv og foreslår
dette element udgår og FTF ønsker, at det fortsat skal være det enkelte
medlemsland, der fastsætter sprogkrav.

Medarbejdere vil have indflydelse på reformer

Ansatte bliver ikke inddraget i vigtige beslutninger på arbejdspladsen om økonomi og besparelser, sådan som det er aftalt. Det oplever en stor del af tillidsmændene ifølge en ny undersøgelse. Hovedorganisationen FTF opfordrer arbejdsgiverne til at følge med tiden og i højere grad bruge medarbejderne som ressource.

Horizon 2020

FTF tilslutter sig den øgede prioritering af
forskning og innovation, som afspejles i Horizon 2020. Det er væsentligt, at
rammeprogrammets ressourcer reelt er til rådighed for forskning, udvikling og
innovation i bred forstand, så forskningsmiljøer på professionshøjskoler og
erhvervsakademier også kan deltage. Viden fra praksis og viden fra udvikling
skal indgå som et væsentligt element i forskningssatsninger, som kan løse
konkrete udfordringer i samfundet.
Det nye rammeprogram bør afspejle, at der er flere forskellige
kilder til innovation, ikke udelukkende forskning og teknologi, men også den
drivkraft, som kommer fra medarbejdere og brugere. 
FTF påpeger, at der er dårlig overensstemmelse mellem
intentionerne i Horizon 2020 og regeringens beslutning om nedlæggelse af
Teknologirådet.

OK2012: Forhandlinger i skyggen af krisen

DI og CO-Industri indledte i går forhandlingerne om fornyelse af overenskomsterne er der bestemt ikke lagt op til fest. Krisebevidstheden har bidt sig så grundigt fast, at selv den mindste lønstigning vil blive opfattet som en stor sejr

Social dialog i Østafrika fortsætter

FTF har som CAC-medlem været i Tanzania for at følge op på igangsættelsen af det nye program for Østafrika 2011-2015. Det er fortsat den sociale dialog der er kerneomdrejningspunktet mellem den Østafrikanske Union (EAC) og den Østafrikanske Fagbevægelse (EATUC) og på 2 niveauer derunder; mellem de nationale hovedorganisationer og nationalstaterne og på arbejdspladsniveau mellem TR og arbejdspladsens ledelse.