Noget særligt ved det danske arbejdsmarked er, at lønmodtagere og arbejdsgivere selv forhandler sig til rette om løn og arbejdsvilkår.

Man kan ikke slå op i en lov og se, hvad man skal have i løn, hvor længe man skal arbejde, og hvor meget man skal have i pensionsbidrag.

Det er organisationerne for lønmodtagere og arbejdsgivere, der aftaler rettighederne og de fælles spilleregler.

’Arbejdsmarkedets parter’ er et af de udtryk, man hører mest, når der er overenskomstforhandlinger.

Udtrykket betegner de to parter, der forhandler overenskomster – nemlig lønmodtagernes og arbejdsgivernes organisationer.

Men ”parterne” er faktisk et vidt begreb. Nogle gange er parterne topfolk fra forhandlingsfællesskaberne, andre gange er det forhandlerne fra de forskellige organisationer og arbejdsgiverforeninger.

Forligsinstitutionen har en række beføjelser:

– har krav på at få oplyst alle strejke- og lockoutvarsler

– kan indkalde parter til forhandlinger, hvis der er udsigt til konflikt. Ifølge forligsmandsloven har de overenskomstbærende organisationer pligt til at møde op

– kan udsætte konflikter, der ellers ville være trådt i kraft

– kan pålægge parterne til at genoptage forhandlinger om bestemte punkter

– kan af egen drift fremsætte mæglingsforslag, der skal sendes til afstemning efter forligsmandslovens regler

Forligsinstitutionen består af tre forligsmænd, én suppleant og op til 21 mæglingsmænd. De tre forligsmænd vælger en formand for Forligsinstitutionen. Rigsadvokat Jan Reckendorff har været formand siden 2019. Forligsmanden på de offentlige overenskomster er statsadvokat Lise-Lotte Stjernholm-Nilas.

Forligsmænd og mæglingsmænd udpeges af beskæftigelsesministeren.

Så længe overenskomsten gælder, må man ikke strejke. Nedlægger medarbejdere alligevel arbejdet, har de brudt overenskomsten. Det betyder, at strejken næsten pr. definition vil blive erklæret overenskomststridig i Arbejdsretten. De strejkende kan så blive idømt en økonomisk straf i form af en bod, hvis de ikke hurtigt går i arbejde igen.

På samme måde må arbejdsgiverne ikke iværksætte en lockout, så længe overenskomsten er gældende. Til gengæld må både arbejdsgivere og lønmodtagere gå i konflikt (dvs. strejke og lockoute) i forbindelse med indgåelse eller fornyelse af en overenskomst 

Den første hovedaftale mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening blev indgået i september 1899, og principperne er stadig de samme.

Det er på grund af Hovedaftalen, vi i dag har et system med kollektive overenskomster, der udløber og dermed også forhandles samtidig. Hovedaftalen kaldes ofte arbejdsmarkedets grundlov.

På det offentlige arbejdsmarked har de enkelte forbund eller grupperinger indgået hovedaftaler med arbejdsgiverne. 

En hovedaftale er en overordnet aftale, som sætter rammerne for de overenskomster, som bliver indgået under hovedaftalens paraply. 

Der er to hovedorganisationer for lønmodtagerne på det offentlige arbejdsmarked:

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som blev dannet 1. januar 2019 ved en fusion af LO (Landsorganisationen i Danmark) og FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd).

Akademikerne (AC) – som ud over at være hovedorganisation BÅDE er en centralorganisation (der forhandler for tjenestemænd i staten) OG en forhandlingsorganisation, der forhandler på hele det offentlige område på vegne af Akademikernes medlemsorganisationer.

Hovedorganisationerne har en mindre aktiv rolle ved overenskomstforhandlinger på det offentlige område, end de har på det private område. 

Der har været flere store konflikter på det offentlige område –de seneste i 2013 og 2021.

Lærerlockouten i 2013 var en 25 dage lang landsdækkende konflikt udløst af de offentlige arbejdsgiveres lockout af cirka 67.000 overenskomstansatte lærere på en række forskellige skoletyper. Konflikten, der handlede om lærernes arbejdstid, endte med et regeringsindgreb.

Sygeplejerskestrejken i 2021 er den seneste konflikt på det offentlige overenskomstområde. 4.750 sygeplejersker gik i strejke, efter at Dansk Sygeplejeråds medlemmer stemte nej til forligsmandens mæglingsforslag, der blev forhandlet på plads i forligsinstitutionen. Efter at have strejket i 71 dage endte konflikten med et regeringsindgreb, hvor mæglingsforslaget blev ophøjet til lov.  

Inden en overenskomst udløber, bliver den opsagt af parterne til genforhandling.

Samtidig kan parterne sende varsel om henholdsvis strejke og lockout.

Et varsel bliver typisk tidligst sendt fire uger før overenskomsterne udløber på det offentlige område og to uger før på det private område.

Forligsmanden har dog mulighed for at udskyde den varslede konflikt to gange i 14 dage – en mulighed, Forligsmanden ofte gør brug af. 

Lokale løntillæg kom først ind i de offentligt ansattes overenskomster i slutningen af 1980’erne og kom for alvor i spil i slutningen af 90’erne.

Princippet er, at en del af den samlede økonomiske ramme øremærkes til lokale lønforhandlinger, hvor de kan fordeles til enkelte faggrupper eller til de ansatte på en arbejdsplads. 

Der er ikke afsat lønmidler til lokal løn siden 2008. Så de midler, der i dag bruges til lokal løn, stammer fra 2008-overenskomstperioden og tidligere. 

Når der er indgået en overenskomst, er det i hovedaftalerne bestemt, at det ikke er tilladt at strejke. Hvis der i løbet af overenskomstperioden, der løber to eller tre år, opstår tvister ift. overenskomsten, skal det derfor løses ved mægling.

Det foregår ved, at repræsentanter for lønmodtagernes organisation/fagforening mødes med repræsentanter for arbejdsgivernes organisation og forsøger at nå til enighed om, hvordan problemet kan løses.

OBS: Denne her form for mægling har ikke noget med ’mæglingsforslag’ at gøre.

En overenskomst er en aftale om løn- og arbejdsforhold mellem på den ene side en organisation og på den anden side en arbejdsgiverpart/-organisation.

Overenskomsten bestemmer bl.a., hvor meget man har krav på i løn og pension, og de almindelige regler om arbejdstid. På de fleste arbejdspladser i Danmark arbejdes der efter en overenskomst. 

Overenskomster løber normalt i to eller tre år, og i denne periode er der fredspligt. Det vil sige, at der hverken må iværksættes strejke eller lockout.

Folketinget vil normalt holde sig udenfor overenskomstforhandlingerne, men når en konflikt har løbet et stykke tid, og der ikke er udsigt til en løsning, vil Folketinget ofte standse konflikten med en lov.

Man kalder det et regeringsindgreb, for det er beskæftigelsesministeren, der kommer med lovforslaget. Men det kræver, at et flertal i Folketinget vil stemme for, og regeringsindgreb i arbejdskonflikter vedtages normalt også af meget brede flertal.

Reguleringsordningerne er en del af de offentlige overenskomster. De sikrer, at lønudviklingen på det offentlige og det private arbejdsmarked følges nogenlunde ad.

Lønmodtagerne i den offentlige sektor er dermed sikre på, at de ikke sakker bagud i forhold til deres privatansatte kolleger. Men omvendt betyder reguleringsordningen også, at de offentligt ansatte ikke bliver lønførende.

Strejke: Når arbejdstagerne nedlægger arbejdet, kaldes det en strejke. En strejke kan være ’overenskomstmæssig’, fx hvis overenskomsten er udløbet, og der ikke er forhandlet en ny på plads. En strejke kan også være overenskomststridig – den vil den oftest være, hvis den finder sted midt i overenskomstperioden.  

Lockout: Når arbejdsgiveren lukker arbejdspladsen, så medarbejderne ikke kan komme på arbejde og tjene penge, kaldes det en lockout. 

Strejke og lockout ses normalt kun i forbindelse med et sammenbrud i overenskomstforhandlingerne.

Medlemmer, der er i strejke eller lockout, modtager ikke løn, men får konfliktunderstøttelse fra deres organisation. 

Lærlinge og elever må ikke lockoutes og kan ikke strejke.

På det offentlige arbejdsmarked er der nødberedskaber på livsvigtige områder, som fx hospitaler, plejehjem, beredskab og ambulancekørsel. Det betyder, at grupper af medlemmer skal fortsætte med at arbejde, selv om der er strejke eller lockout.

Når der er indgået en ny overenskomst, skal den sendes til urafstemning. Organisationernes medlemmer skal afgøre, om de synes, overenskomsten er god nok. 

Reglerne for urafstemning varierer mellem overenskomstområderne. Nogle få organisationer har ikke urafstemning, men tager stilling til resultatet i en kompetent forsamling.

Er overenskomsten indgået uden om Forligsinstitutionen, gælder de enkelte organisations regler, og det vil normalt sige almindeligt flertal. 

De såkaldte klimaaftaler er aftaler som hovedorganisationerne for lønmodtagere og arbejdsgivere på det private område har indgået siden storkonflikten i 1998 – i god tid inden hver forhandlingsrunde. Formålet er at skabe et konstruktivt forhandlingsklima – deraf navnet.

Aftalen hedder mere korrekt ’Rammeaftale for de decentrale forhandlinger’.

I klimaaftalerne forpligtes parterne til at mødes inden der sendes konfliktvarsel ud og drøfte, om en konflikt nu også er nødvendig. Samtidig opfordres forhandlerne til at være loyale, når de går ud og præsenterer et indgået forlig for offentligheden og i det materiale, der sendes ud til medlemmerne.

I 2019 aftalte Forhandlingsfællesskabet med henholdsvis KL og RLTN og Forhandlingsfællesskabet en såkaldt forhandlingserklæring. Baggrunden for erklæringen var de konfliktfyldte og højspændte overenskomstforhandlinger i 2018. Formålet med erklæringen er, at parterne får sat en fælles retning for forhandlingerne, og på den måde bidrager til mindre konfliktfyldte forhandlingsforløb og til konstruktive overenskomstforhandlinger.