Med genåbningen af samfundet er økonomien så småt begyndt at rejse sig igen. Men krisen er ikke overstået. Titusinder har mistet deres arbejde, og desværre vil flere melde sig i ledighedskøen den kommende tid. Det skaber en stor usikkerhed, som risikerer at gå ud over aktiviteten og jobskabelsen, hvis ikke vi finanspolitisk skubber mere på.

Udlændinge- og Integrationsministeriet scorer med nyt lovforslag et selvmål, der er et nystartet puslingehold værdigt! Med en ændring af Udlændingeloven åbner ministeriet op for at give faglærte fra 3. lande adgang til vores arbejdsmarked de næste 4 år. Lønnen skal kun være det halve af, hvad en herboende håndværker i den laveste lønskala skal have – resten kan være husleje, it, mobiltelefon, transport og også overarbejde.

Sidste år viste en FH-undersøgelse, at 1 ud af 6 blev mobbet på arbejdspladsen. Det er alt for mange mennesker, som risikerer helbredet, fordi der hersker en syg kultur på arbejdspladsen, hvor mobningen får lov til at finde sted. Derfor har FH peget på tre oplagte løsninger, der kan hjælpe arbejdspladserne med at forebygge og håndtere mobning.

Britt Bager skriver i et debatindlæg, at ubrugte midler i AUB-ordningen (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) er virksomhedernes penge, som fejlagtigt er blevet opkrævet. Det kunne ikke være mere forkert. For hvis virksomhederne havde levet op til deres uddannelsesforpligtelse, så ville der ikke blive opsparet penge i ordningen.

Cepos ryddede forsiden på Berlingske fredag med en kritik af den nye opkvalificeringsreform. ”Et nybrud i beskæftigelsespolitikken” lyder den noget besynderlige kritik. For en gang skyld vil jeg erklære mig enig med Cepos. Det er et nybrud. Men vores mellemregninger er næppe de samme.

Det danske sundhedsvæsen redder liv og skaber tryghed for os allesammen. Men det har også en anden væsentlig gevinst. Det sikrer at erhvervsaktive bliver raske hurtigst muligt og så vidt muligt undgår tabt arbejdsfortjeneste. Denne gevinst bør regnes med, når politikerne drøfter sundhedsøkonomi.