De økonomiske ministeriers regnemetoder er ofte til debat. Det skyldes primært udfordringerne med at vurdere, hvordan husholdninger og virksomheder ændrer adfærd i kølvandet på økonomisk-politiske tiltag. Eller kort sagt: Hvornår er der tilstrækkeligt empirisk grundlag for at kunne indregne adfærdseffekter?

Der er fem konkrete årsager til, at opsvinget denne gang faktisk er anderledes og historisk holdbart, skriver cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation Allan Lyngsø Madsen

FH har gennemgået 102 danske og internationale studier om sammenhængen mellem marginalskat og arbejdstid. Tendensen er klar: I løbet af årene har topskattelettelser giver færre og færre ekstra arbejdstimer. Finansministeriet bør opdateret sine mere en 20 år gamle regnemetoder.

De seneste års fremgang på arbejdsmarkedet er godt nyt for fremtidens vækst og velstand. Det står også klart med regeringens gennemgang af dansk økonomi og de offentlige finanser, der blev fremlagt sidst i august.. Det gavner både den enkelte og samfundet, når flere får fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at investere i indsatsen for, at alle kommer med, siger Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.

Skolen skal give børn kundskaber, viden og færdigheder. Skolen skal give børn en almen viden. Og så skal skolen bidrage til, at børnene får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Alle tre elementer skal ske i samarbejde med forældrene. Det er indlysende. Men er der ikke andre, der kan hjælpe med at løfte det ansvar?

Debatten om dansk økonomi har på kort tid ændret karakter. Fra snak om overophedning sidste år til mulig recession i dag. At det så hurtigt kan gå fra den ene yderlighed til den anden skyldes, at risikoscenarier fylder langt mere i nyhedsdækningen end hovedscenariet.

Danmark kommer til at mangle faglærte i fremtiden. Helt konkret viser fremskrivninger, at vi kommer til at mangle mellem 44.000 – 70.000 faglærte i 2025. Og løsningen? Ja den ligger lige for. Vi skal have landets arbejdspladser til at ansætte flere voksenlærlinge- og elever

Professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes uddannelser fører i høj grad til beskæftigelse og skal fylde mere i uddannelsessystemet. Derfor bør den nye minister nedsætte et udvalg med fokus på dette område.

Hvis man går fra kontanthjælp til en gennemsnitlig arbejderløn på jobmarkedet, får man en månedlig gevinst på hele 8.000 kr. inklusiv pension. Cepos strammer deres antalgelser og undlader fx at indregne værdien af pension.

I rapporten “Compendium of Productivity Indicators 2019” anbefaler OECD, at landene gennemfører tiltag, der fremmer investeringer, som understøtter et langsigtet vækstpotentiale.

HEJ, JEG HEDDER MAJBRITT. Jeg er 42 år og bor sammen med min mand og vores to børn. Det her siger jeg ofte, når jeg møder nye mennesker. Jeg skænker det ikke en tanke. Men jeg springer rent faktisk ud af skabet her. Jeg fortæller om min seksualitet ved at sige, jeg har en mand og vi sammen har to børn. Det skaber ingen bekymring for mig at sige de her ting højt.

Beskæftigelsesindsatsens primære formål må være, at arbejdsløse får hjælp til at komme hurtigt og varigt i job, men den opgave løses slet ikke godt nok. Derfor er der behov for at kigge systemet efter i sømmene, skriver Ejner K. Holst.

Rammerne for regeringens økonomiske politik er grundlæggende fornuftige, og det tvinger os til at nytænke reformbegrebet.

I de 20 år, Ligestillingsministeriet har eksisteret, skal man lede længe efter de store fremskridt for ligestillingen. Tiden er inde til at sikre reel ligestilling. FH har en række forslag til, hvordan vi kommer i mål. Det skriver FH-næstformand Majbrit Berlau i Politiken i dag.

Arbejdsmarkedet slår for tiden den ene rekord efter den anden. Beskæftigelsen har aldrig været højere. Der er skabt titusindvis af job siden 2013. Beskæftigelsen for lønmodtagere er steget uafbrudt hver eneste måned de seneste seks år, og der er blevet færre arbejdsløse.

FH foreslår at justere råderummet til et nyt “prioriteringsrum”, hvor udgifterne til velfærd fremskrives på baggrund af befolkningsudviklingen – det demografiske træk – i stedet for den nuværende antagelse om nulvækst. Det vil give et mere retvisende billede af hvor mange penge, der reelt er tilbage at disponere over.

Den internationale arbejdsorganisation ILO fylder 100 år. Organisationen har gennem sit arbejde for social retfærdighed, sikkerhed og tryghed sat sine spor inden for en lang række områder. Man skal ikke undervurdere den betydning, som ILO har haft i bekæmpelsen af fattigdom og kampen for at skabe anstændige arbejdsvilkår, ligestilling og bedre rettigheder for kvinder, udtaler Majbrit Berlau, næstformand i FH.

Virkeligheden er, at der alene inden for byggeriet er mere end 500 sager om året mod udenlandske virksomheder, som underbetaler deres medarbejdere. Og et nyt notat fra SKAT viser, at Skattestyrelsens kontrolindsats siden 2015 har skaffet et provenu på 738 mio. kr. fra udenlandske virksomheder.

De finanspolitiske regneregler er igen, igen til debat. Det skyldes, at der i dag bliver indregnet adfærdseffekter af ændringer i skatter, afgifter og offentlige ydelser, mens det ofte ikke sker for offentlige udgifter til service og investeringer.

Det er dagen før dagen. I morgen går danskerne til Folketingsvalg. For den kommende regering ligger der en bunden opgave: At gribe den enestående mulighed, vi nu har for, at flere på kanten af arbejdsmarkedet kan få foden indenfor.

Der er nu, mens beskæftigelsen er høj, at vi bør hive flere fra kanten af jobmarkedet ind i arbejdsfælleskabet.

Væksten ser ud til at fortsætte. Men på et lavere niveau. Det skyldes for det første, at global vækst er toppet. For det andet er det naturligt, at fremgangen herhjemme nu sænker farten.

EU har kapaciteten til at hjælpe mange lønmodtagere, hvis altså EU-parlamentarikerne engagerer sig i vores dagsordener: Arbejdsmiljø, social dumping og international skattesnyd.

I Danmark lever vi af det, vi kan, og det, vi ved. Regeringens sparepolitik på uddannelser skal stoppes, fordi den forhindrer, at vi som land og samfund får de kompetencer, vi har brug for, skriver Nanna Højlund fra FH.

Er EU og den fri bevægelighed i det indre marked en trussel mod den danske model, eller er EU med til at understøtte velfærden i Danmark? Dét vil fagfolk og politikere diskutere på et debatmøde i Fagbevægelsens Hovedorganisation mandag d. 6. maj.

OECD har i sin nye jobstrategi et klart hovedbudskab: Vestlige lande skal fremme mere inklusiv vækst – dvs. en vækst, der kommer alle til gode. Teknologiske fremskridt og globalisering skaber muligheder, men ikke for alle. Politikerne bør derfor hjælpe dem, der risikerer at blive efterladt på perronen.

Statsministeren har sat fokus mindsteløn. Fint – nu mangler vi, at staten tager sin myndighedsopgave alvorligt med at kontrollere skat og arbejdsmiljø hos udenlandske firmaer i Danmark, mener næstformand i FH, Arne Grevsen.

Invester ca. 300 mio. om året på at genrejse ordningen med jobrotation. Det foreslår Fagbevægelsens Hovedorganisation. Ordningen, hvor ledige vikarierer for ansatte på uddannelse, har tidligere vist stor effekt. Men brugen af ordningen er styrtdykket efter en række stramninger.

De europæiske arbejdsmarkeder står over for en række udfordringer, som kun kan løses, hvis arbejdsmarkedets parter kommer med på vognen, skriver Jacob Holbraad og Bente Sorgenfrey.

Fadæsen om Arbejdstilsynet minder mig efterhånden om en patient, hvis tilstand dag for dag forværres. Lægerne er enige om, at patienten har behov for behandling, men de kan ikke blive enige om hvilken. Imens lægerne diskuterer, udvikler patients tilstand sig fra alvorlig til kritisk.

I løbet af de seneste 20 år er vi blevet dårligere til at bryde den negative sociale arv. Mens 62 pct. af børn med forældre uden en ungdomsuddannelse selv fik en ungdomsuddannelse i 1998, er andelen i dag faldet til 59 pct.

Der er stadig grund til at tale med store bogstaver om ulighed mellem mænd og kvinder. Selv om Danmark er ét af de lande i verden, hvor flest kvinder er aktive på arbejdsmarkedet, er der stadig ikke ligestilling mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked.

Hvis vi skal have et samfund, hvor alle er lige, rige og trygge, må politikerne træffe beslutninger om at omfordele den velstand, der bliver skabt, så alle får gavn af den.