Vi mangler viden om ulighed i arbejdsmiljø, leveår, formue, sociale forhold og beskæftigelse. Det skal belyses bedre med en ulighedskommission.

I dag står det enhver frit for at vælge fagforening. Det er garanteret af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Men menneskerettigheder vil Lederne åbenbart blæse på. De ønsker i stedet at tvangsorganisere alle offentlige ledere.

Nødvendigt med fokus på den fordelingsmæssige modvind for renteudviklingen. Lave renter har øget uligheden i Danmark, da de rigeste har størst gevinst af stort fald i renterne

FH var i sidste uge ude med en kraftig opfordring til danske bygherrer om at tage alle nødvendige forholdsregler, hvis de tegner kontrakt med italienske leverandører. Baggrunden er nye tal, der viser, at store italienske virksomheder har fået et solidt fodfæste på det danske arbejdsmarked; på bare fem år har de firedoblet deres tilstedeværelse inden for byggebranchen.

66 milliarder kroner! Så stort er vækstpotentialet, hvis danske virksomheder investerer i nye teknologier, der øger automatisering af produktionen. Det viser sidste års tal fra Ingeniørforeningen, IDAs industripanel. Her taler vi ikke om luftkasteller, men investering i teknologier, der er økonomisk rentable med en tilbagebetalingstid på bare to år.

Antallet af danskere, der er på efteruddannelse, er mere end halveret på seks år. Det er en katastrofal udvikling, som regeringen og Folketinget må vende.

Det stigende omfang af skat­tesnyd udhuler finansieringsgrundlaget for velfærdsstaten. Det tabte provenu ef­terla­der en regning til resten af samfundet, som enten skal betale mere i skat eller til­passe udgifterne. Ofte lander regningen hos lønmodtagerne, hvor skatte­snyd er et sjældent fænomen.

De økonomiske ministeriers regnemetoder er ofte til debat. Det skyldes primært udfordringerne med at vurdere, hvordan husholdninger og virksomheder ændrer adfærd i kølvandet på økonomisk-politiske tiltag. Eller kort sagt: Hvornår er der tilstrækkeligt empirisk grundlag for at kunne indregne adfærdseffekter?

Der er fem konkrete årsager til, at opsvinget denne gang faktisk er anderledes og historisk holdbart, skriver cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation Allan Lyngsø Madsen

FH har gennemgået 102 danske og internationale studier om sammenhængen mellem marginalskat og arbejdstid. Tendensen er klar: I løbet af årene har topskattelettelser giver færre og færre ekstra arbejdstimer. Finansministeriet bør opdateret sine mere en 20 år gamle regnemetoder.

De seneste års fremgang på arbejdsmarkedet er godt nyt for fremtidens vækst og velstand. Det står også klart med regeringens gennemgang af dansk økonomi og de offentlige finanser, der blev fremlagt sidst i august.. Det gavner både den enkelte og samfundet, når flere får fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at investere i indsatsen for, at alle kommer med, siger Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.

Skolen skal give børn kundskaber, viden og færdigheder. Skolen skal give børn en almen viden. Og så skal skolen bidrage til, at børnene får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Alle tre elementer skal ske i samarbejde med forældrene. Det er indlysende. Men er der ikke andre, der kan hjælpe med at løfte det ansvar?