Kunstig intelligens var på dagsordenen ved årets Sorø-møde, hvor centrale aktører på uddannelsesområdet samledes. Det er et spændende tema og en vigtig diskussion. Og én ting ligger allerede fast: AI kommer til at forandre vores uddannelsessystem markant.
Men AI udfordrer ikke nødvendigvis alle former for læring på samme måde.
Det er især den teoretisk funderede læring der er udfordret af AI. En elev kan i dag bede AI om at analysere en kompleks tekst, sammenligne forskellige teorier, opstille argumenter og formulere en sammenhængende besvarelse på få sekunder. En opgave, som tidligere kunne kræve flere timers research og analyse, kan pludselig løses på et øjeblik – og ofte på et imponerende fagligt niveau.
Det stiller store krav til underviserne og til den måde, de tilrettelægger på. Og det udfordrer vores prøveformer. Hvordan vurderer vi, hvad den enkelte elev faktisk kan, når AI kan levere store dele af besvarelsen?
Nogle taler ligefrem om, at de unge igen skal løse opgaver med pen og papir. Det siger noget om, hvor grundlæggende AI udfordrer vores traditionelle forestilling om den akademiske opgave.
Læring med udgangspunkt i praksis er anderledes
Men når læringen tager udgangspunkt i praksis, ser udfordringen anderledes ud.
Forfattere
- Nanna Højlund, næstformand, FH
- Allan Kortnum, forperson, Danske Erhvervskoler og Gymnasier
- Rasmus Frimodt, formand, Danske Erhvervsakademiers rektorkollegie og rektor, Erhvervsakademi Zealand
- Camilla Wang, forperson, Danske Professionshøjskoler og rektor, Professionshøjskolen Absalon
På de erhvervs- og professionsrettede uddannelser er AI i højere grad endnu en teknologi, som elever, lærlinge og studerende skal lære at arbejde med. På samme måde som virtuelle modeller, robotter, sensorer og Internet of Things. Teknologierne findes allerede ude på arbejdspladserne og bliver løbende integreret i den daglige drift.
Når læringen tager udgangspunkt i konkrete problemer fra virkeligheden, er spørgsmålet derfor i mindre grad, om de unge må bruge AI, men mere om de kan bruge teknologien rigtigt?
Kan en elev bruge AI til at identificere en fejl i et teknisk anlæg – og samtidig vurdere, om AI’s forslag faktisk giver mening? Kan en studerende bruge AI til at udvikle forskellige løsninger på en konkret problemstilling og derefter med sin faglige viden afgøre, hvilken løsning, der fungerer bedst i praksis?
Her bliver AI ikke en genvej uden om læringen. AI bliver et værktøj i selve opgaveløsningen.
Det betyder selvfølgelig ikke, at elever, lærlinge og studerende ikke skal lære om AI. Tværtimod. De skal forstå teknologiens muligheder og begrænsninger. De skal kunne forholde sig kritisk til dens svar, forstå problemer med data, bias og fejlkilder og vide, hvornår den kan – og ikke kan – bruges.
Men på de erhvervs- og professionsrettede uddannelser bør tyngdepunktet i højere grad ligge på evnen til at anvende AI fagligt i løsningen af konkrete problemer.
Den forskel bliver særlig vigtig, når vi skal udvikle den nye EPX.
En ny gymnasieuddannelse i en tid med kunstig intelligens
EPX skal være en erhvervs- og professionsrettet ungdomsuddannelse. Derfor skal undervisningen også tage afsæt i praksisrettede fagligheder og problemstillinger og i den virkelighed, eleverne senere skal møde. Og her kommer AI til at være en del af værktøjskassen. Derfor ville det være mærkeligt at udvikle en uddannelse, hvor teknologien holdes udenfor.
Det gælder også til prøver og eksamener.
Hvis vi vil undersøge, om en elev kan løse en autentisk faglig opgave, bør eleven som udgangspunkt have adgang til de relevante værktøjer – også AI. Opgaven for uddannelsessystemet bliver så at udvikle undervisning og prøveformer, hvor det er elevens faglige dømmekraft, praktiske kunnen og evne til at anvende teknologien, der bliver bedømt.
Vi kan ikke forbyde kunstig intelligens
For den virkelighed, de unge møder efter uddannelsen, bliver ikke uden kunstig intelligens.
Derfor skal diskussionen om AI i uddannelserne heller ikke reduceres til et spørgsmål om at tillade eller forbyde teknologien. Vi skal stille det vigtigere spørgsmål: Hvad skal de unge lære – og hvordan skaber vi rammer, der sikrer vi, at de faktisk lærer det? På nogle uddannelser vil det kræve nye måder at undervise og gå til eksamen på.
På erhvervs – og professionsrettede uddannelser skal AI i højere grad ses som et redskab på linje med Excel og AutoCad: Noget man skal lære at bruge for at komme tættere på den virkelighed, som elever og lærlinge skal ud at arbejde i.
Den nuance skal vi holde fast i. Ikke mindst når vi bygger fremtidens EPX og udvikler vores erhvervs- og professionsrettede uddannelser. De unge skal ikke uddannes til en verden uden AI. De skal uddannes til at kunne begå sig fagligt i en verden med AI.
Indlægget er bragt i Altinget.dk 16.09.26
