For mange lønmodtagere føles det måske som om, at kunstig intelligens sneg sig ind i løbet af natten. Nu kan en app planlægge ruter for lastbilchauffører på langfart, lave referater fra teamsmøder og chatrobotter kan tage imod henvendelser i kundeservice.
Der er gode grunde til at være begejstret. Historien viser, at ny teknologi kan øge produktiviteten, skabe nye job og forbedre arbejdsmiljøet.
Men det sker ikke af sig selv.
Hvis vi vil have det bedste ud af kunstig intelligens – eller AI, som det også bliver kaldt – kræver det en ærlig og åben samtale om, hvad det kan og ikke kan. Og ikke mindst hvad vi vil bruge den til. Det skal vi ikke lade teknologien bestemme for os. Det kræver gennemsigtighed, strategi og fælles retning.
Lønmodtagerne melder sig ind i samtalen
Det er også de budskaber, jeg hører fra Lønmodtagernes AI-panel, der netop har færdiggjort en rapport med en håndfuld anbefalinger om brugen af kunstig intelligens på vores arbejdspladser.
En af panelets styrker er, at det består af lønmodtagere fra vidt forskellige brancher – blandt andre en skuespiller, en skolelærer og en bankrådgiver.
På trods af deres forskellige erfaringer med kunstig intelligens har de leveret klare budskaber om, hvad de ønsker for sig selv og deres kolleger. Og øverst på den liste står, at man på de enkelte arbejdspladser udvikler strategier for AI, og at de strategier bliver lavet i fællesskab med medarbejderne.
Mange af de lønmodtagere jeg taler med, er selv begyndt at prøve sig frem med kunstig intelligens og har allerede gode erfaringer. Men de gør sig også mange tanker om, hvad deres virksomhed bruger teknologien til, og om de måske risikerer at blive overvåget via AI – uden at vide det.
Netop derfor er en vigtig lære fra AI-panelets arbejde er, at en strategi for brugen af kunstig intelligens ikke skal skrives på direktionsgangen og sendes ud i organisationen til orientering.
Den skal udvikles sammen med dem, der skal bruge teknologien i hverdagen. Det betyder, at tillidsvalgte og ledelse skal sidde ved samme bord og løbende beslutte retningen. Når dialogen er tæt, skaber det tryghed hos medarbejderne. Og så er det også muligt at justere kursen, når teknologien ændrer sig – og det gør den hurtigt.
AI skal skabe tid – til det rigtige
Kunstig intelligens bliver ofte solgt på, at det sparer tid. Og det kan det også – i dokumentation, planlægning, rutineopgaver og administrativt arbejde. Men hvis den frigjorte tid blot bliver fyldt op med nye opgaver, bliver teknologien en belastning i stedet for en hjælp, der bl.a. presser det psykiske arbejdsmiljø.
Når AI skaber tidsgevinster, skal de bruges til at skabe et bedre arbejdsliv: Det kan være flere hænder til de komplekse opgaver, mere tid til borgere og patienter.
Men det er først, når vi har set, at teknologien faktisk skaber reel tid, at det giver mening at diskutere eventuelle besparelser. Ikke omvendt.
Hvis AI skal komme alle til gode, skal alle også kunne bruge den. Her er efteruddannelse helt centralt. Det skal være naturligt, at man løbende lærer at bruge teknologien, uanset erfaring eller branche.
Når arbejdspladser investerer i efteruddannelse frem for at spare, sender de et stærkt signal: Kunstig intelligens skal ikke erstatte medarbejdere, men styrke dem.
Et spørgsmål om tillid
I Danmark har vi en stærk tradition for medarbejderinddragelse. Det er en af grundene til, at tidligere teknologiske skift er endt med at give os en styrkeposition.
Vi kan bygge videre på den tradition.
Men det handler også om tillid; at medarbejdere kan stole på, at teknologien ikke bruges til at presse dem endnu hårdere eller til ukontrolleret overvågning. Den tillid kan ikke programmeres. Den skabes gennem åbenhed og fælles beslutninger.
—
Sådan hjælper AI hospitalsassistent Leila Nymann Vorm:
