Med genåbningen af samfundet er økonomien så småt begyndt at rejse sig igen. Men krisen er ikke overstået. Titusinder har mistet deres arbejde, og desværre vil flere melde sig i ledighedskøen den kommende tid. Det skaber en stor usikkerhed, som risikerer at gå ud over aktiviteten og jobskabelsen, hvis ikke vi finanspolitisk skubber mere på.
Udlændinge- og Integrationsministeriet scorer med ny lov et selvmål, der er et nystartet puslingehold værdigt! Med en ændring af Udlændingeloven åbner ministeriet op for at give faglærte fra 3. lande adgang til vores arbejdsmarked de næste 4 år. Lønnen skal kun være det halve af, hvad en herboende håndværker i den laveste lønskala skal have – resten kan være husleje, it, mobiltelefon, transport og også overarbejde.
Sidste år viste en FH-undersøgelse, at 1 ud af 6 blev mobbet på arbejdspladsen. Det er alt for mange mennesker, som risikerer helbredet, fordi der hersker en syg kultur på arbejdspladsen, hvor mobningen får lov til at finde sted. Derfor har FH peget på tre oplagte løsninger, der kan hjælpe arbejdspladserne med at forebygge og håndtere mobning.
Britt Bager skriver i et debatindlæg, at ubrugte midler i AUB-ordningen (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) er virksomhedernes penge, som fejlagtigt er blevet opkrævet. Det kunne ikke være mere forkert. For hvis virksomhederne havde levet op til deres uddannelsesforpligtelse, så ville der ikke blive opsparet penge i ordningen.
Cepos ryddede forsiden på Berlingske fredag med en kritik af den nye opkvalificeringsreform. ”Et nybrud i beskæftigelsespolitikken” lyder den noget besynderlige kritik. For en gang skyld vil jeg erklære mig enig med Cepos. Det er et nybrud. Men vores mellemregninger er næppe de samme.
Det danske sundhedsvæsen redder liv og skaber tryghed for os allesammen. Men det har også en anden væsentlig gevinst. Det sikrer at erhvervsaktive bliver raske hurtigst muligt og så vidt muligt undgår tabt arbejdsfortjeneste. Denne gevinst bør regnes med, når politikerne drøfter sundhedsøkonomi.
Debatten om klimaafgifter er trukket hårdt op og minder mest af alt om en skyttegravskrig. FH mener, at der er en mere nuanceret vej frem. Derfor bør regeringen nedsætte en ekspertkommission, som kan skabe et stærkt analytisk grundlag for at kunne indføre meningsfulde afgifter i 2025.
Der er brug for, at flere arbejdsløse bruger ledighedsperioden på kompetenceudvikling. Men hvis det skal lykkes, er det ikke nok med et quick-fix. Det kræver et mere grundlæggende skifte i beskæftigelsespolitikken i retning af endnu mere uddannelse. Behovet er kun blevet større med coronakrisen.
Regeringen forventer at arbejdsmarkedet bliver hårdt ramt i år. Heldigvis har vi gode muligheder for at komme forholdsvis hurtigt tilbage. Men det kræver mere hjælp. Derfor bør man se på FH’s genopretningsplan der kan genskabe trygheden og sætte skub i aktiviteten og jobskabelsen.
FH har analyseret COVID-19’s konsekvenser for den økonomiske udvikling og beskæftigelsen. Der vil i år være tale om et historisk kraftigt tilbageslag med det største BNP-fald i moderne tid. Derfor har FH lanceret en plan med 41 konkrete forslag, så aktiviteten og jobskabelsen får et ordentligt og effektfuldt skub, og det tabte hurtigere indhentes.