66 milliarder kroner! Så stort er vækstpotentialet, hvis danske virksomheder investerer i nye teknologier, der øger automatisering af produktionen. Det viser sidste års tal fra Ingeniørforeningen, IDAs industripanel. Her taler vi ikke om luftkasteller, men investering i teknologier, der er økonomisk rentable med en tilbagebetalingstid på bare to år.
Antallet af danskere, der er på efteruddannelse, er mere end halveret på seks år. Det er en katastrofal udvikling, som regeringen og Folketinget må vende.
Det stigende omfang af skatÂtesnyd udhuler finansieringsgrundlaget for velfærdsstaten. Det tabte provenu efÂterlaÂder en regning til resten af samfundet, som enten skal betale mere i skat eller tilÂpasse udgifterne. Ofte lander regningen hos lønmodtagerne, hvor skatteÂsnyd er et sjældent fænomen.
De økonomiske ministeriers regnemetoder er ofte til debat. Det skyldes primært udfordringerne med at vurdere, hvordan husholdninger og virksomheder ændrer adfærd i kølvandet på økonomisk-politiske tiltag. Eller kort sagt: Hvornår er der tilstrækkeligt empirisk grundlag for at kunne indregne adfærdseffekter?
Der er fem konkrete årsager til, at opsvinget denne gang faktisk er anderledes og historisk holdbart, skriver cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation Allan Lyngsø Madsen
FH har gennemgået 102 danske og internationale studier om sammenhængen mellem marginalskat og arbejdstid. Tendensen er klar: I løbet af årene har topskattelettelser giver færre og færre ekstra arbejdstimer. Finansministeriet bør opdateret sine mere en 20 år gamle regnemetoder.
De seneste års fremgang på arbejdsmarkedet er godt nyt for fremtidens vækst og velstand. Det står også klart med regeringens gennemgang af dansk økonomi og de offentlige finanser, der blev fremlagt sidst i august.. Det gavner både den enkelte og samfundet, når flere får fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at investere i indsatsen for, at alle kommer med, siger Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.
Skolen skal give børn kundskaber, viden og færdigheder. Skolen skal give børn en almen viden. Og så skal skolen bidrage til, at børnene får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Alle tre elementer skal ske i samarbejde med forældrene. Det er indlysende. Men er der ikke andre, der kan hjælpe med at løfte det ansvar?
Debatten om dansk økonomi har på kort tid ændret karakter. Fra snak om overophedning sidste år til mulig recession i dag. At det så hurtigt kan gå fra den ene yderlighed til den anden skyldes, at risikoscenarier fylder langt mere i nyhedsdækningen end hovedscenariet.
Danmark kommer til at mangle faglærte i fremtiden. Helt konkret viser fremskrivninger, at vi kommer til at mangle mellem 44.000 - 70.000 faglærte i 2025. Og løsningen? Ja den ligger lige for. Vi skal have landets arbejdspladser til at ansætte flere voksenlærlinge- og elever