Danmark har stadig et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. Hvis vi vil ændre det, skal flere unge vælge bredere – og det begynder blandt andet med det, de ser og møder på uddannelserne og ude på arbejdspladserne.
Dårligt arbejdsmiljø koster hvert år det danske samfund milliarder – og menneskeliv. Alligevel er uddannelsen af dem, der skal sikre et sundt arbejdsliv, alt for kort. Det bør en kommende regering ændre.
Det bliver markant sværere at få job som senior, selv om arbejdsgiverne efterspørger arbejdskraft og politikerne taler om at øge arbejdsudbuddet.
Når Wolt-budene strejker, er det et opgør med uacceptable vilkår og manglende rettigheder. Samtidig er det en påmindelse om, at organisering er afgørende for at sikre ordnede forhold på hele arbejdsmarkedet.
Et besøg på Plejehjemmet Augustenborggade viste høj faglighed og stort engagement blandt medarbejderne. Men et stigende pres og manglende ressourcer udfordrer det psykiske arbejdsmiljø og kalder på politisk handling.
Valget efterlader et fragmenteret Folketing og varsler svære forhandlinger om en ny regering. Samtidig står ét budskab klart: Danskerne efterspørger større tryghed, mindre ulighed og et arbejdsliv, der er til at holde til.
Valgkampen har sat fokus på pension. Men debatten må tage udgangspunkt i lønmodtagernes virkelighed – ikke kun i regneark.
Blå partier lover skattelettelser, men sender regningen til lønmodtagerne. Det skriver FH-formand Morten Skov Christiansen i et indlæg, hvor han advarer mod lavere dagpenge, afskaffelse af tidlig pension og skattelettelser til de mest velhavende.
Det er de svageste, der betaler for Venstres selskabsskattelettelser. Men hvordan, hvor meget og hvem det rammer, er komplet umuligt at gennemskue. Det skaber maksimal utryghed.
Når forskellene vokser og velfærden presses, er det rimeligt, at de allerstørste formuer bidrager lidt mere til det fællesskab, de også er blevet rige i