Vi kan formentlig snart lægge corona bag os, når det gælder dansk økonomi. Vi er der ikke helt endnu, men udviklingen går bestemt den rette vej. Beskæftigelsen stiger og ledigheden falder. Det er værd at glæde sig over.
EU-kommissionen har fremlagt et klimaudspil, som blandt andet lægger op til at bruge indtægter fra kvotesystemet til at hjælpe udsatte grupper og erhverv i den grønne omstilling. Et lignende hensyn bliver vigtigt i Danmarks grønne skattereform. Analyser viser nemlig, at lavindkomstgrupper kan blive ramt uforholdsmæssigt hårdt af klimaafgifter, fordi de bruger en større del af deres indkomst på klimabelastende varer.
Hvert år rejser jobpatruljen Danmark rundt for at tale med unge om deres rettigheder på arbejdsmarkedet. Desværre er billedet hvert år det samme: De unge bliver snydt, så det driver, og kun hver fjerde 13-17-årige arbejder et sted, hvor reglerne bliver overholdt. Vi har længe snakket om, at værdig tilbagetrækning er forudsætningen for at holde hele arbejdslivet, måske det er på tide, at vi også taler om en værdige start?
Dansk økonomi står overfor store udfordringer, som fx den grønne omstilling og behovet for mere faglært arbejdskraft. i det kommende årti. Disse udfordringer kræver et finanspolitisk manøvrerum, uden at vi går på kompromis med vores sunde offentlige finanser. Derfor har FH netop fremlagt, en overordnet plan for dansk økonomi frem mod 2030.
I februar trådte en ny særlov om boligforholdende til udenlandske arbejdstagere i kraft. Loven, der skulle forbygge smittespredning, gælder dog kun til november. Det er et problem, for der har både før og under coronaepidemien været utallige eksempler på uhumske og direkte sundhedsskadelige boligforhold. Det skal der gøre op med, og derfor bør loven gøres permanent.
Medarbejdere, der råber op om mistænkelige forhold i en virksomhed, gør samfundet en tjeneste. Derfor skal de også beskyttes – og det sker altså ikke i tilstrækkelig grad i den whisteblowerlov, der nu afventer andenbehandling. Loven er et skridt i den rigtige retning, men halter på et par centrale områder.
Årtiers konstante krav om effektivisering og besparelser samt en bureaukratisk styringskultur har skabt en offentlig sektor præget af mistillid og kontrol. Og konsekvensen er, at vi ikke får nok velfærd for pengene. Derfor er det på tide, at vi får genskabt tilliden i den offentlige sektor. Det er en stor og helt nødvendig opgave, som regeringen har påtaget sig med den kommende Nærhedsreform.
Mange står klar til at komme i arbejde, så det klinger hult, når arbejdsgiverne råber op om mangel på arbejdskraft, og de borgerlige politikere følger trop med forslag om klassiske udbudsreformer. Det kan på visse områder være svært at få kvalificeret arbejdskraft, men udfordring løses ikke ved at sætte skatten ned og skære i de offentlige overførsler. Løsningen er uddannelse, opkvalificering og at virksomhederne løfter deres ansvar, og opretter praktikpladser nok.
MANGLEN PÅ faglært arbejdskraft kommer til at få større konsekvenser for Danmark, end den velmenende venstrefløj og bedrevidende højrefløj overhovedet gør sig forestillinger om. Hvis de gjorde, ville de helt…
Det er uforståeligt, at Dansk Industri og Dansk Erhverv vender tommelfingeren nedad til FH’s forslag om at hæve Statens voksenuddannelsesstøtte for få flere til at tage videre- og efteruddannelse. Ikke alene vil forslaget sikrer virksomhedernes medarbejdere et forsørgelsesgrundlag, mens de dygtiggør sig. Det vil også styrke både produktiviteten og beskæftigelsen.