I næste uge førstebehandles Regeringens forslag til den velfærdslov, der skal lovfæste, at det offentlige forbrug som minimum skal vokse med det demografiske træk. Den lov bakker vi op om i fagbevægelsen, for den offentlige velfærd er afgørende for det danske samfundets funktion, sammenhængskraft og velstand.
Det er sund fornuft, at den offentlige velfærd ikke udhules, når der bliver flere børn eller der kommer flere ældre.
Jonas Schytz Juul
Derfor er det også sund fornuft, at den offentlige velfærd ikke udhules, når der bliver flere børn eller der kommer flere ældre. Men at vi i stedet reserverer en del af de meget sunde offentlige finanser til den demografiske udvikling. Det bakker et stort flertal af danskerne også op om.
Spin fra de store erhvervsorganisationer
Alligevel har de store erhvervsorganisationer været hurtige til at kritisere forslaget og spinde en fortælling om, at en velfærdslov vil forhindre nytænkning og bremse effektiviseringer i den offentlige sektor.
Det argument er dog meget langt fra den virkelighed, man møder ude i kommunerne og regionerne, hvor borgerne efterspørger mere og bedre velfærd. Man kan derfor heller ikke drive en kommune eller sundhedsvæsnet uden hele tiden at tænke i, hvordan tingene kan gøres bedre for de samme midler.
Så selv med en fast demografiregulering står man altså overfor et stort pres for at effektivisere og udvikle så velfærden kan forbedres.
Vigtigt med retningslinjer for udmøntning
FH har gennemgået lovforslaget og særligt to ting springer i øjnene.
For det første indeholder lovforslaget ikke nogen forpligtigelse om, hvordan demografimidlerne skal udmøntes. Med andre ord kan midlerne bruges til alle typer af offentligt forbrug frem for gå til de velfærdsområder, hvor antallet af børn og voksne rent faktisk stiger. Loven bør derfor indeholde nogle retningslinjer for udmøntningen.
Her foreslår FH, at demografimidlerne indarbejdes i udgiftslofterne for kommuner, regioner og stat, så der fastlægges en overordnet prioritering på sektorniveau, baseret på udviklingen i antallet af borgere.
Tekniske beregninger bør drøftes
For det andet mener vi, at der er brug for en grundig drøftelse af metoden til at beregne det demografiske træk, inden loven vedtages.
Det drejer sig bl.a. om den indbyggede korrektionen for sund aldring, som FH mener bør udgå. Det skyldes, at sund aldring er et beregningsteknisk element, og ikke udtryk for garanterede gevinster. Og generelt giver det kun mening at indregne gevinster, når der sikkerhed for, at de kan realiseres.
Under den seneste valgkamp var der en række partier, der lovede danskerne, at velfærden skal følge med, når antallet af børn og ældre stiger. Derfor bliver det også spændende at se, om de politiske partier indfrier deres løfte til danskerne, når forslaget nu skal behandles.