OFFENTLIG ØKONOMI I SPÆNDETRØJE: År efter år har kommunerne brugt milliarder af kroner mindre på borgernær velfærd, end der var afsat i budgettet. Underforbruget skyldes en utilsigtet stram og ufleksibel budgetlov, som det nu er på høje tid at få moderniseret. Det skriver Lizette Risgaard, FH og Mona Striib, FOA.
Danskerne bakker op om velfærdslov: I 2025 skal 14.000 flere børn og 67.000 flere ældre over 70 år, passes, have omsorg og behandles. Pengene skal følge med.
Lars Sandahl Sørensen ønsker sig mindre kontrol, bureaukrati og dokumentation, og mere tillid til de offentlige ansatte. Det vil han skabe ved at få kommuner, regioner og staten til at skaffe sig af med 30.000 ansatte. Sandahl Sørensen ordinerer en god medicin, men tager fejl af sygdommen og risikerer at gøre skade på patienten. Den tillidsbaserede forandringsbølge handler om borgerne og kvaliteten af velfærden – ikke om hovedløst at skære i antallet af medarbejdere.
Under den seneste valgkamp lovede en række partier, at velfærden skal følge med, når antallet af børn og ældre stiger. Nu skal Regeringens forslag til en velfærdslov førstebehandles. Så det bliver spændende at se, om politikerne indfrier deres løfte til danskerne.
Regeringens reformudspil ’Danmark kan mere I’ peger i den helt rigtige retning, siger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard. Hun lægger vægt på, at det er en samlet pakke, der sætter ind på de vigtige dagsordner: Uddannelse, klima, innovation og et stærkere arbejdsmarked.
Fagbevægelsens Hovedorganisation har i går fremlagt en omfattende økonomisk reformpakke. Vi vil øge beskæftigelsen med 46.000 fuldtidspersoner frem mod 2030 uden at borgere skubbes ud i fattigdom.
Fagbevægelsens Hovedorganisation lancerer i dag et konkret bud på et reformkatalog med andengenerationsreformer, der både får flere i arbejde og mindsker uligheden.
Coronakrisen har for alvor vist, hvor vigtigt et fleksibelt arbejdsmarked og trygge lønmodtagere er for samfundet. Derfor har Fagbevægelsens Hovedorganisation en række forslag til politikerne, som de bør tage med, når de snart skal i gang med at forhandle finansloven for 2022.
Landets kommuner brugte næsten tre milliarder kroner mindre på velfærd i 2020, end de havde budgetteret med. Det viser netop offentliggjorte regnskabstal.
Landets kommuner brugte 2,9 mia. kr. mindre på velfærd sidste år, end de havde budgetteret med. Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslår, at underforbruget skal overføres til i år, så pengene kan bruges til at reparere skaderne fra den lange nedlukning. Pengene bør gå til at genoprette trivslen for børn, unge, ældre og udsatte og et fagligt løft i grundskolen, mener FH.