De seneste mange år har kommunerne ikke leveret den velfærd de har råd til pga. budgetloven. Denne tendens fortsætter i 2020. Her forventer man et underforbrug på 3 - 5 mia. kr., som på grund af loven ikke kan bruges på uløste opgaver i det nye år. Derfor bør man sikre mere fleksibilitet når loven i år skal revideres.
Man kan ikke diskutere klimaudfordringen, uden at tale om jobs, tryghed og lighed. Det er lønmodtagere, der skifter oliefyr, bygger havmøller og sætter ladestandere op. Og det er lønmodtagere, som risikerer at komme først i klemme, hvis omstillingen ikke sker på solidarisk vis. Så det er naturligt, at fagbevægelsen har en plads ved bordet, når vi skal forme et grønnere Danmark.
Med økonomiaftalen for 2021 får kommunerne et løft på 1,5 mia. kr. til velfærd næste år. FH’s formand finder det positivt, at kommunerne får penge til at holde hånden under velfærden.
Rygterne om det universelle velfærdssamfunds død er overdrevne. Men politikere har i en årrække udhulet sikkerhedsdelen i flexicuritysystemet
Formand for FH, Lizette Risgaard, er meget tilfreds med aftalen for finanslov 2020: ”Løft af velfærden, stop for besparelser på uddannelser, en styrket grøn omstilling, genopretning af skattevæsenet og flere midler til kampen mod social dumping. Det er topprioriteter til gavn for lønmodtagerne”, siger FH-formanden. Hun glæder sig også over finanslovens fokus på at mindske uligheden – blandt andet via en årlig ulighedsredegørelse og ved at droppe nogle af de skæve skattelettelser.
De stramme krav i budgetloven er ikke bare blevet overflødige – de er blevet til en spændetrøje for den offentlige økonomi. Loven trænger til et dybdegående servicetjek. Det er vores fælles velfærd, der er på spil.
Lizette Risgaard er positiv over, at statsministeren i dag fastslog, at regeringen vil bygge sin politik på et fundament af velfærd, tryghed og retfærdighed. Og så skal Danmark være et fyrtårn i klimakampen. Udmeldinger, som falder i god jord i FH.
Der mangler at blive opstillet beregningsmetoder til at kvantificere afledte effekter af den offentlige service, selvom der tegner til at være en grundlæggende anerkendelse af, at den samlede offentlige service er med til at underbygge den høje erhvervsdeltagelse, der er i Danmark.
De seneste års fremgang på arbejdsmarkedet er godt nyt for fremtidens vækst og velstand. Det står også klart med regeringens gennemgang af dansk økonomi og de offentlige finanser, der blev fremlagt sidst i august.. Det gavner både den enkelte og samfundet, når flere får fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at investere i indsatsen for, at alle kommer med, siger Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.
Det er på høje tid at få balance i de regnemodeller i Finansministeriet, som politikerne baserer deres politik på, mener FH. For i dag kan modellerne ikke udregne de positive effekter for samfundsøkonomien af at forbedre velfærden – mens de bruges til at forudsige gevinster af fx skattelettelser eller lavere offentlige ydelser. FH anbefaler derfor de økonomiske ministerier at indføre en række nye principper, der skal bidrage til at rette op på skævheden.