Der er massiv folkelig modstand mod at gøre store bededag til en arbejdsdag.
Desværre bare ikke i Folketinget. Det, synes vi, er ærgerligt, og vi mener, det er en stor fejl, at regeringen vil afskaffe store bededag.
Men man kan stadig nå at råde bod på, at man også med forslaget kører den danske aftalemodel over.
Vi vil således gerne opfordre til, at regeringen og Folketinget indkalder til forhandlinger om de strukturelle udfordringer, regeringen mener, der bør løses.
For det er jo rigtigt – at uanset dansk økonomi indtager en fornem topplacering internationalt – så er der udfordringer i horisonten. Vi vil opleve et stigende pres på sundhed og omsorg som følge af stigningen i antallet af ældre.
Mange kommuner vil også opleve et stigende pres på børneområdet og socialområdet. Samtidig har man på de selvsamme områder vanskeligt ved at tiltrække det nødvendige personale.
Så selv om Danmark ikke er i en økonomisk krise, er vi enige med regeringen i, at man skal handle i god tid og vise rettidig omhu, hvis vi også de næste 10-20 år skal levere velfærd på et højt niveau.
Forkert medicin
Vi er bare ikke enige i den medicin – sløjfningen af bededagen – som man som det første har udskrevet til danskerne.
Så lad os gøre som vi gjorde sidst, Danmark stod over for store udfordringer. Dengang i 1986 indgik regering og arbejdsmarkedets parter aftalen om den såkaldte fælleserklæring, der sikrede en forsvarlig økonomisk politik og opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne.
En aftale, der pegede fremad, og alle stod bag. Og det er jo lige præcis dén medicin, der også er brug for nu: Det brede samarbejde, hvor alle – regering, folketing og arbejdsmarkedets parter – tager ansvar og sammen sikrer, at der er bred folkelig forankring.
Opgør med Finansministeriets antikverede regnemaskine
Vi vil også gerne tilkendegive, at vi er klar til at bidrage til, at arbejdsudbuddet øges. Det vil der være brug for, hvis vi skal sikre øget velstand.
Vi har forslagene, som i øvrigt ligger godt i tråd med de tanker, statsministeren selv har fremført vedrørende de såkaldte 2. generationsreformer, som jo er et nødvendigt opgør med Finansministeriets noget antikverede regnemaskine.
Der er nemlig mange gode muligheder for at sikre gode rammebetingelser for udviklingen de kommende år.
Vi synes fx, det er på tide, at der sker noget på erhvervsuddannelsesområdet. Vi mener også, at flere danskere skal have mulighed for at arbejde på fuldtid. Vi har mange flere bud.
Faktisk så udarbejdede FH tilbage i 2021 et helt katalog med forslag til at sikre 46.000 flere i beskæftigelse, hvilket kunne give 83.000 flere faglærte og hele 26 mia. kroner mere til de offentlige finanser. Samlet set gav det mulighed for en velstandsstigning på 55. mia. kr.
Det kan godt være, at alle vores forslag umiddelbart ikke finder genklang i Finansministeriets regneark.
Men hvad med at prøve at tale om dem?
En særkørsel fra Danmarks Statistik viser fx, at ca. 130.000 deltidsansatte ønsker at øge deres arbejdstid. Samlet set afspejler det et beskæftigelsespotentiale på godt 25.000 fuldtidspersoner i den private sektor og 7.000 i den offentlige sektor.
Reducerede vi sygefraværet ved at fjerne dårligt arbejdsmiljø, kunne vi ligeledes hente tusinder af årsværk.
Vi har mange andre forslag. Regeringen og arbejdsgiverne har sikkert andre gode forslag.
Dét, der er humlen, er, at de nu ikke kommer i spil, fordi man mekanisk holder fast i at fjerne bededagen.
Det er ærgerligt, for sagen er jo den, at vi alle har en kæmpe interesse i at sikre samfundsøkonomien, gode jobs til alle og vores velfærd.
Det er ikke gjort med et fikst kryds i regeringsgrundlaget. Det gøres ved, at vi sætter os sammen og laver en bred aftale, og efterfølgende sikrer gennemførelsen. Det er det ”stof”, som dansk velfærd er lavet af.
Derfor skal dette indlæg – på trods af de konfrontationer vi har om bededagen – ses som en udstrakt hånd om samarbejde om trepartsaftaler.
Det vil klæde regeringen og Folketinget at gå den vej.
Kald os til forhandlinger, inden der stemmes om sløjfningen af en helligdag. Vi er – som altid – klar til at tage ansvar.
Nu mangler vi at høre, om regeringen og Folketinget også er klar.
Indlægget er bragt i Avisen Danmark 19.02.23