Når vi ser tilbage på 2020, har tre ting sat dagsordenen – også på arbejdsmarkedet: corona, corona og corona. Vi tager et kig på året, hvor FH var med til at indgå et historisk stort antal trepartsaftaler. Hvor overenskomsterne blev fornyet på det private arbejdsmarked. Og hvor 1. maj blev fejret digitalt for første gang nogensinde.
Den danske model viste sit værd under coronakrisen. På rekordtid fik arbejdsmarkedets parter og regeringen forhandlet en lang række trepartsaftaler, der har holdt hånden under dansk økonomi. Gevinsterne kommer dog ikke af sig selv, og vi må derfor ikke fortsætte med at give køb på den vigtige grundsten, som sikkerhedsnettet udgør i vores model.
Coronakrisen har vist os, at når det kommer til at afbøde slagene fra store kriser, så er vores danske model utrolig vigtig og effektiv. Hele 11 trepartsaftaler er det allerede blevet til, siden krisen startede. Det kan kun lade sig gøre, fordi de fleste lønmodtagere i Danmark er omfattet af overenskomster, som er forhandlet mellem lønmodtagernes og arbejdsgivernes organisationer.
Aldrig før har arbejdsmarkedets parter og regeringen indgået så rekordmange trepartsaftaler på så kort tid. I fredags indgik FH, DA og regeringen den tiende trepart på bare ét år. ”Da coronakrisen ramte os, viste den danske model sin styrke som aldrig før. Trepartsaftalerne har reddet tusindvis af job”, siger formand for FH, Lizette Risgaard.
Ser man på de nordiske samfund gennem de klassiske økonomiske teorier, er det et paradoks at vi er blandt de mest rige og lige samfund i verden. At det alligevel er tilfældet skyldes organiseringen af de nordiske velfærdssamfund. Et velorganiseret arbejdsmarked. En stærk offentlig sektor med en høj kvalitet. Og en makroøkonomisk politik orienteret i retning af at sikre fuld beskæftigelse.
Det er nu hvor Danmark skal på fode igen, at vi mere end nogensinde, har brug for vores danske samfundsmodel. Så lad os bruge det, der virker i stedet for at lytte til sirenesangen om arbejdsudbuddet som mirakelmiddel.
Det var en veloplagt Jobkommissær, der holdt tale ved FH’s nytårsreception i Bruxelles i onsdags. Inden da talte formand for FH Lizette Risgaard. Hun understregede vigtigheden af at beskytte den danske model i et evt. initiativ til at indføre en europæisk mindsteløn.
Europæiske lastbilchauffører kan se frem til en stærkere indsats mod social dumping, lyder det fra Marianne Vind og Nikolaj Villumsen, efter aftalen om vejpakken faldt på plads natten til torsdag.
Den danske model har gennem mere end et århundrede bevist sit værd. EU har ikke ret til at bestemme lønniveauet i de enkelte lande. Det står i traktaten – EU’s grundlov. Løn er et nationalt anliggende.
Mindsteløn handler ikke kun om kroner og ører. Det sætter også fred på arbejdsmarkedet og frihed til at forhandle aftaler og vilkår over styr. Det forklarer chefen for den svenske pendant til Forligsinstitutionen.