Over 80 pct. af det danske arbejdsmarked er overenskomstdækket – men kun halvdelen af lønmodtagerne er organiseret i et overenskomstbærende fagforbund. Det er en udfordring for hele samfundsøkonomien: Nye tal viser, at virksomheder med høj organisering blandt medarbejderne har højere produktivitet og færre lavtlønnede.
Samarbejdet mellem stærke fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer sikrer ro og fremgang på det danske arbejdsmarked. Det ville klæde Søren Pape at huske det.
Med ønsket om at gøre det dyrere for lønmodtagerne at være med i deres fagforening er De Konservatives nye finanslovsforslag ikke blot en åben en krigserklæring mod den faglige organisering. Det er en direkte trussel mod vores danske model.
Den belgiske kong Philippe besøger Danmark den 25. – 27. oktober sammen med en delegation af beskæftigelsesministre fra de belgiske regioner og delstater og repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. Formålet med besøget er at lære om det danske arbejdsmarked, flexicuritymodellen, den aktive arbejdsmarkedspolitik og de senere års reformer af arbejdsmarkedet.
Dansk økonomi ville ikke være kommet så hurtigt på fode igen efter corona, hvis ikke vi havde haft et velorganiseret arbejdsmarkedet. Alligevel synes man hos De Konservative og i Berlingske, at rettigheder og pligter kun er noget, der handler om lønmodtagernes vilkår. Fx mener man, at det er helt ok, at virksomheder har fuldt skattefradrag for deres medlemskontingent, mens lønmodtagerne ikke har.
At hæve loftet for fagforeningsfradrag er ikke ”en gave til fagbevægelsen”, som nogen hævder. Det er sund fornuft. Hvis man hylder den danske model i sine skåltaler, som både højre og venstrefløjen gør. Så må man også være klar til at anerkende de lønmodtagere, der tager medansvar og finansierer alt benarbejdet.
Kan den danske arbejdsmarkedsmodel løse problemerne på et globaliseret arbejdsmarked? Kan den danske model sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår til de mange udenlandske medarbejdere, der hver dag bringer vores varer ud eller bygger nye broer, metroer og supersygehuse i Danmark? Det korte svar er, at ja det kan den godt - hvis medarbejderne melder sig ind i de overenskomstbærende fagforeninger. Og nej det kan den ikke, når de ikke gør.
FH’s formand Lizette Risgaard glæder sig over, at regeringen i nyt udspil insisterer på at fastlægge spillereglerne for techgiganterne og de digitale platforme. ”Vi vil ikke acceptere ringere vilkår, bare fordi der et tale om nye typer virksomheder”, siger Lizette Risgaard.
De to konservative folketingsmedlemmer Mads Andersen og Niels Flemming Hansen klager d. 19/4 i Berlingske over, at virksomheder, der er i lovligt varslet konflikt med deres medarbejdere, ikke kan modtage lønkompensation. Men dette skyldes, at de bliver ramt af neutralitetsprincippet, og det gir god mening.
Retten til at organisere sig er ukrænkelig i Danmark – også for udlændinge. Det viser en sag, som FH har vundet for 3F om fyring af to portugisiske brobisser på den nye Storstrømsbro. ”Retten har sendt et kraftigt signal om, at alle arbejdstagere i Danmark har ret til at organisere sig. Sagen er vigtig for de store anlægsprojekter herhjemme, hvor arbejdet primært bliver udført af udenlandsk arbejdskraft – men det er beskæmmende, at vi overhovedet skal føre den slags sager”, siger Lizette Risgaard.