EU-Domstolen har nu talt i sagen om mindstelønsdirektivet – og sat en grænse for, hvor langt EU kan gå i forhold til danske lønforhold.
Jeg havde gerne set, at direktivet blev helt annulleret. Det skete ikke. Men dommen fastslår en afgørende ting:
EU ikke bare kan blande sig i, hvordan vi i Danmark aftaler løn og arbejdsvilkår.
Det er meget vigtigt – for det handler om langt mere end jura.
Det handler om selve grundlaget for det arbejdsmarked, vi har bygget op i over 125 år: En model, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere selv forhandler og tager ansvar sammen. Uden politisk indblanding.
Vi skal huske på, at vores model har skabt:
– Reallønsfremgang
– Lav arbejdsløshed
– Høj tillid, tryghed og fællesskab på arbejdspladsen
Sagen her viser, hvor afgørende det er, at vi står fast. At vi i Danmark – både lønmodtagere, arbejdsgivere og regering – taler med én stemme, når EU går for langt.
Dommen i dag kalder også på, at vi fortsat står sammen med den europæiske fagbevægelse, for mange europæiske lønmodtager har store udfordringer, som kræver fælles og solidariske løsninger. Sammen om retten til at organisere sig, forhandle kollektive aftaler og retten til at strejke.
Vi skal sammen bekæmpe social dumping, usikre ansættelsesforhold og arbejde for et godt og sikkert arbejdsmiljø for alle.
Vi skal være vågne!
Jeg vil gerne sige tak til alle, der har kæmpet med. Den her kamp har ikke været forgæves. Den har trukket en streg i sandet.
Men jeg vil også sige det ligeud:
Vi skal være vågne. For direktivet bliver ikke det sidste forsøg på at presse fælles EU-lovgivning ned over vores model. Den danske model er ikke givet. Den skal forsvares og udvikles – hver dag.
