Kan den danske arbejdsmarkedsmodel løse problemerne på et globaliseret arbejdsmarked? Kan den danske model sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår til de mange udenlandske medarbejdere, der hver dag bringer vores varer ud eller bygger nye broer, metroer og supersygehuse i Danmark? Det korte svar er, at ja det kan den godt - hvis medarbejderne melder sig ind i de overenskomstbærende fagforeninger. Og nej det kan den ikke, når de ikke gør.
FH’s formand Lizette Risgaard glæder sig over, at regeringen i nyt udspil insisterer på at fastlægge spillereglerne for techgiganterne og de digitale platforme. ”Vi vil ikke acceptere ringere vilkår, bare fordi der et tale om nye typer virksomheder”, siger Lizette Risgaard.
De to konservative folketingsmedlemmer Mads Andersen og Niels Flemming Hansen klager d. 19/4 i Berlingske over, at virksomheder, der er i lovligt varslet konflikt med deres medarbejdere, ikke kan modtage lønkompensation. Men dette skyldes, at de bliver ramt af neutralitetsprincippet, og det gir god mening.
Retten til at organisere sig er ukrænkelig i Danmark – også for udlændinge. Det viser en sag, som FH har vundet for 3F om fyring af to portugisiske brobisser på den nye Storstrømsbro. ”Retten har sendt et kraftigt signal om, at alle arbejdstagere i Danmark har ret til at organisere sig. Sagen er vigtig for de store anlægsprojekter herhjemme, hvor arbejdet primært bliver udført af udenlandsk arbejdskraft – men det er beskæmmende, at vi overhovedet skal føre den slags sager”, siger Lizette Risgaard.
I februar blev politikerne på Christiansborg enige om at hæve støtten til de selvstændige. Det er vigtigt, at vi som samfund holder hånden under virksomhederne og arbejdsmarkedet under coronakrisen. Men det er helt skævt, at man ikke gør det samme for lønmodtagerne, i forhold til at rette op på udhulingen af dagpengene.
Når vi ser tilbage på 2020, har tre ting sat dagsordenen – også på arbejdsmarkedet: corona, corona og corona. Vi tager et kig på året, hvor FH var med til at indgå et historisk stort antal trepartsaftaler. Hvor overenskomsterne blev fornyet på det private arbejdsmarked. Og hvor 1. maj blev fejret digitalt for første gang nogensinde.
Den danske model viste sit værd under coronakrisen. På rekordtid fik arbejdsmarkedets parter og regeringen forhandlet en lang række trepartsaftaler, der har holdt hånden under dansk økonomi. Gevinsterne kommer dog ikke af sig selv, og vi må derfor ikke fortsætte med at give køb på den vigtige grundsten, som sikkerhedsnettet udgør i vores model.
Coronakrisen har vist os, at når det kommer til at afbøde slagene fra store kriser, så er vores danske model utrolig vigtig og effektiv. Hele 11 trepartsaftaler er det allerede blevet til, siden krisen startede. Det kan kun lade sig gøre, fordi de fleste lønmodtagere i Danmark er omfattet af overenskomster, som er forhandlet mellem lønmodtagernes og arbejdsgivernes organisationer.
Aldrig før har arbejdsmarkedets parter og regeringen indgået så rekordmange trepartsaftaler på så kort tid som i 2020. ”Da coronakrisen ramte os, viste den danske model sin styrke som aldrig før. Trepartsaftalerne har reddet tusindvis af job”, siger formand for FH, Lizette Risgaard.
Ser man på de nordiske samfund gennem de klassiske økonomiske teorier, er det et paradoks at vi er blandt de mest rige og lige samfund i verden. At det alligevel er tilfældet skyldes organiseringen af de nordiske velfærdssamfund. Et velorganiseret arbejdsmarked. En stærk offentlig sektor med en høj kvalitet. Og en makroøkonomisk politik orienteret i retning af at sikre fuld beskæftigelse.