Året der gik: albuehilsener, digital 1. maj og treparter i trængsel

Dette år kom vores hverdagssprog til at vrimle med uvante ord: mundbind, værnemidler, albuehilsen, nedlukning, genåbning, smittetryk, lønkompensation.

Samtidig fik en stribe velkendte ord en helt ny tone: test, afstand, hjemmearbejde, hjemsendelse, karantæne.

Coronapandemien satte med andre ord en altoverskyggende dagsorden det meste af i år. Ikke mindst i vores arbejdsliv.  

Tusinder mistede jobbet på grund af coronakrisen, og har gjort endnu flere utrygge. For mange er spørgsmålet blevet: Findes min arbejdsplads i morgen?

Og blandt de hundredetusindvis ansat inden for sundhed, pleje, transport, detailhandel, institutioner og skoler er spørgsmålet: Går jeg på arbejde i dag med mit liv og helbred som indsats?

Den danske model viste sin styrke som aldrig før

En række af de omfattende problemer, som coronakrisen har skabt på arbejdsmarkedet, er blevet afhjulpet af årets rekordmange trepartsaftaler. Hele 14 aftaler har FH og arbejdsgiverne indgået sammen med regeringen i år – de to seneste om hhv arbejdsmiljø og IGU faldt på plads på årets korteste dag, den 21. december.

Den første af årets aftaler blev landet kun fire dage efter, at statsministeren lukkede landet ned den 11. marts. Aftalen gav lønkompensation til privatansatte lønmodtagere, der stod til at miste deres job på grund af COVID-19. Siden fulgte en hel stribe af aftaler, ca. to om måneden er det blevet til.

Aftaler holder hånden under praktikpladser

Nogle af aftalerne handler også om at hjælpe de unge på landets erhvervsskoler med at få praktikpladser – et problem, der er blevet forværret under coronakrisen.

For at sikre eleverne de kompetencer, der er brug for på arbejdsmarkedet, har parterne indgået trepartsaftaler, der holder hånden under både praktikpladserne og de unges fortsatte uddannelser. Det gælder fx aftalen om penge fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesfond) til praktikpladser i virksomheder, der er i en svær situation pga corona. Der er også aftalt en mere systematisk måde at få oprettet praktikpladser på.

Ekstra gear at køre i

Som FH’s formand, Lizette Risgaard, har konstateret, viste den danske model sin styrke som aldrig før, da coronakrisen ramte landet. Trepartsaftalerne har reddet tusindvis af job gennem aftalerne om bl.a. lønkompensation og arbejdsfordeling.

De mange og hurtige aftaler var mulige, fordi vi i Danmark har en lang tradition for, at fagbevægelse, arbejdsgivere og regering sammen finder løsninger.

”Når det kommer til at afbøde slagene fra store kriser, så er vores danske model utrolig vigtig og effektiv.  

Vi har et ekstra gear at køre i, fordi de fleste lønmodtagere i Danmark er omfattet af overenskomster. Det betyder, at vi på vegne af medarbejdere og arbejdsgivere kan forhandle med hinanden og politikerne og lande brede aftaler lynhurtigt”, udtalte Lizette Risgaard blandt andet.

Hjemme med børnene

Corona har påvirket arbejdslivet på mange forskellige måder: Mange forældre er blevet sat i en svær situation bl.a. i forhold til deres arbejdsgiver, fordi de har været tvunget til at holde deres børn hjemme.

Nedlukning, genåbning – og nedlukning igen – har krævet enorm fleksibilitet fra medarbejdere og ledere: Mange er blevet pålagt at afholde restferie eller er blevet sendt hjem. Ansatte er blevet bedt om at arbejde på forskudte arbejdstider og aftenvagter uden for rammerne i den almindelige overenskomst.

Mange ligger i pendulfart mellem arbejdsplads og hjemmet i en konstant venten på svar fra endnu en COVID-19 test.

Hvad må man, hvad skal man? Mange har været i tvivl – og der har hele tiden været flere spørgsmål end svar. Men nogle af svarene kan man få her fra FH’s chefjurist, Peter Nisbeth:

Barske tider for arbejdsmiljøet – og et lyspunkt

Coronakrisen har forværret arbejdsmiljøet for mange lønmodtagere. Risikoen for at blive smittet berører hundrede tusinder ansat indenfor, sundhed, pleje, detailhandel, skoler og institutioner. På nogle arbejdspladser har medarbejderne oplevet, at arbejdsgiverne ikke tog arbejdsmiljø og corona alvorligt.

Samtidig var Arbejdstilsynet lukket ned i mere end to måneder i foråret –  alt for længe, hvis man spørger FH.  

LÆS OGSÅ: På høje tid at Arbejdstilsynet nu åbnes HELT op! (28. maj 2020)

Coronakrisen har sendt en stor del af arbejdsstyrken på hjemmearbejde – og dermed gjort os opmærksomme på, at der også er noget der hedder arbejdsmiljø ved de hjemlige køkken- og sofaborde.

LÆS OGSÅ: Hjemmearbejde må ikke føre til smerter og sygdom 

Når det gælder arbejdsmiljø, bød 2020 også på et lyspunkt: Danmark fik som ét af de første lande i Europa en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø – noget som fagbevægelsen har kæmpet for i mange år.

LÆS OGSÅ: Danmark får klare regler om psykisk arbejdsmiljø

Ny overenskomst til de privatansatte

I foråret – mens landet lukkede ned – fik privatansatte fornyet deres overenskomster. Pæne lønstigninger, større valgfrihed og bedre muligheder for forældreorlov er nogle af de forbedringer, som som et stort flertal af lønmodtagere på det private arbejdsmarked stemte ja til.

LÆS OGSÅ: Solidt ja blandt lønmodtagerne til OK20 

1. MAJ. på en helt ny måde

Corona satte også en helt ny ramme for fagbevægelsens festdag den 1. maj.

For kun anden gang i sin 130-årige historie blev alle 1. maj-møder aflyst. Første gang var i 1940, da Danmark lige var blevet besat af Tyskland. 

Denne gang udelukkede smitterisikoen os fra at mødes i landets parker og fejre dagen.

I stedet indbød FH til stor digital fejring af Arbejdernes Internationale Kampdag med bl.a. tale fra Lizette Risgaard, digital hilsen fra Mette Frederiksen, musik fra kendte kunsterne og hilsener fra lønmodtagere i hele landet. Plus selvfølgelig den nye populære disciplin: online fællessang.

Arnes tur

I efteråret blev det endelig Arnes tur. Det har længe været fagbevægelsens dagsorden at få åbnet politikernes øjne for, at det ikke er alle, der kan holde til at arbejde indtil pensionsalderen.

Statsministeren lovede at gøre noget ved det, da hun vandt valget sidste år… og endelig faldt en aftale på plads mellem regeringen, SF, EL og DF. Aftalen om den såkaldte Arne-pension gav mulighed for, at dem, der har været længe på arbejdsmarkedet, kan trække sig tilbage nogle år før pensionen.

Grøn omstilling

2020 var også året, hvor FH fremlage sit bud på en samlet klimaplan. Overordnet er budskabet, at den grønne omstilling ikke kun forudsætter ny teknologi: Omstillingen kræver også hænder, hjerne og hjerte, dvs. kvalificeret arbejdskraft.

FHs klimaplan, der rummer 113 forslag, indebærer bl.a. at drivhusgasudledningerne reduceres med 70 procent i 2030. Samtidig sikres social retfærdighed og de nødvendige kompetencer til at gennemføre omstillingen.

METOO

I 2020 rullede #metoo-bølgen ind over Danmark med fuld styrke – og kampen mod sexisme og krænkende adfærd fyldte medierne. I oktober udsendte FH et åbent brev om, at fagbevægelsen vil gå forrest i kampen mod sexchikane og krænkende adfærd på arbejdsmarkedet.

FH lancerede bl.a. et forslag om, at der indføres et ’objektivt arbejdsgiveransvar’ i ligebehandlingsloven for at skabe et stærkere incitament hos arbejdsgiverne til at leve op til forpligtelsen om at forebygge seksuel chikane.

”Alle medarbejdere har ret til at blive behandlet med respekt og værdighed, men det sker desværre ikke alle steder i dag”, udtalte siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Den danske model trues udefra

I oktober kom EU-Kommissionen med forslag til et direktiv, som udfordrer vores danske model: Nemlig et udspil om mindsteløn for europæiske lønmodtagere.

FH tager sammen med DA kraftigt afstand fra lovgivning om løn. FHs holdning er klokkeklar: løndannelse er en national kompetence, som ikke reguleres fra EU.

EU-Kommissionens forslag til direktiv om mindsteløn kan betyde, at Folketinget bliver tvunget til at blande sig i, hvordan arbejdsmarkedets parter forhandler løn i Danmark. Forslaget vil i så fald kraftigt svække den danske arbejdsmarkedsmodel.

Direktivforslaget behandles nu i EU’s ministerråd. Når Rådets position er lagt fast, skal EU-Parlamentet også behandle forslaget. Processen kan tage flere år og det er fortsat uvist, hvad der sker med forslaget.

God jul – god julehandel

Julen og juleferien står for døren. Måske er slutspurten sat ind for indkøb af de allersidste gaver?

Coronakrisen har fået onlinehandel til at eksplodere. Dermed er arbejdsforholdene på de store lagre bag al online-handelen også kommet i søgelyset. Ikke mindst fik vi øje på de ekstremt dårlige forhold for medarbejderne hos giganten Amazon.

På få måneder blev verdens rigeste mand – ejeren af Amazon – næsten 500 mia. kroner rigere, samtidig med at ansatte dårlig nok fik lov til at holde tissepauser.

Lizette Risgaard advarede i efteråret forbrugerne om at være på vagt: Bag Amazons succes og vilde slagtilbud findes både lyssky forretningsmetoder og horrible arbejdsforhold.

”I fagbevægelsen byder vi gladelig nye forretningsmodeller velkomne, men det skal være i fair konkurrence med de mange virksomheder, der har ordentlige løn- og arbejdsvilkår”, sagde FH-formanden.