Der er masser af ledige hænder på det danske arbejdsmarked, herunder 115.000 registrerede ledige. Samtidig står 7.000 og mangler en praktikplads.

Genåbningen af samfundet har hurtigt sat mere gang i aktiviteten. Og stigende efterspørgsel efter arbejdskraft giver gode muligheder for, at endnu flere ledige kan komme tilbage i arbejde. Desværre har coronakrisen givet sværere kår for personer på kanten af arbejdsmarkedet. Flere er blevet langtidsledige. Hvis vi for alvor skal godt ud af krisen, skal vi også i genopretningsfasen sørge for, at flere igen finder fodfæste på arbejdsmarkedet.

I den private sektor var lønudviklingen 2,5 pct. i 1. kvartal 2021, i henhold til Danmarks Statistiks standardberegnede lønindeks. Det er 0,1 pct.-point højere end i 4. kvartal 2020 og 0,1 pct.-point højere end udviklingen på DA-området. Den private lønstigningstakt er på samme niveau som inden COVID-19.

Den danske lønstigningstakt i fremstilling var 2,2 pct. i 1. kvartal 2021, mens lønudviklingen blandt Danmarks vigtigste samhandelspartnere var 2,1 pct.

DA har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal 2021. Opgørelsen dækker udviklingen fra februar 2020 til februar 2021, og er dermed opgjort under den anden nedlukning som følge af COVID-19.

Antallet af bruttoledige steg med 1.300 personer fra marts 2021 til april 2021 til et niveau på 130.700 fuldtidspersoner. Ledighedsprocenten var på 4,6 pct., en stigning på 0,1 procentpoint sammenlignet med marts 2021. Samlet set er bruttoledigheden nu godt 27.000 fuldtidspersoner over niveauet fra februar sidste år, dvs. før coronapandemien brød ud.

Dansk økonomi er ved at rette sig efter de slag, coronakrisen har givet. Fagbevægelsens Hovedorganisation venter, at aktiviteten og beskæftigelsen når tilbage på niveauet fra før krisen i løbet af det næste års tid. Det viser FH’s nye økonomiske prognose. ”Vi kan ikke lægge coronakrisen bag os endnu, men der er gode muligheder for, at vi kan komme ud af den hurtigt og i god form. Det kræver fortsat lempelig finanspolitik med fokus på investeringer, som også gavner samfundet på længere sigt”, siger Jonas Schytz Juul, cheføkonom i FH, og peger fx på investeringer i uddannelse, grøn omstilling, bedre dagpenge og velfærden.

Budgetlovens saldokrav på -0,5 pct. af BNP bygger på en beregning af Finansministeriet fra 2014. En helt ny beregning viser, at saldokravet kan lempes til -1 pct. af BNP, selv når man inddrager de seneste mulige tal, herunder kriseåret 2020. Det giver mulighed for at lempe finanspolitikken med yderligere 11 mia. kr. for at stabilisere økonomien i krisetider.