På hele DA-området var lønstigningstakten på 2,5 pct. i 3. kvartal 2019. Lønudviklingen lå dermed 0,3 pct.-point over de aftalte omkostningsstigninger i det overenskomstbaserede referenceforløb

Ledigheden faldt med godt 400 personer i september 2019 og har generelt været uændret set over det meste af 2019. Der er nu i alt 104.300 bruttoledige, svarende til 3,7 pct. af arbejdsstyrken. ”Tallene peger på, at der fortsat er behov for en indsats for de ledige, så vi sikrer, at endnu flere på kanten af arbejdsmarkedet finder fodfæste”, siger Mette Hørdum Larsen, økonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.

Et survey foretaget af Epinion for FH viser, at der er et stort ønske i den danske befolkning om bedre muligheder for tidlig tilbagetrækning.

Antallet af arbejdsløse faldt med knap 300 personer fra juli 2019 til august 2019.

Der mangler at blive opstillet beregningsmetoder til at kvantificere afledte effekter af den offentlige service, selvom der tegner til at være en grundlæggende anerkendelse af, at den samlede offentlige service er med til at underbygge den høje erhvervsdeltagelse, der er i Danmark.

Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2,5 pct. i 2. kvartal 2019, hvilket var på niveau med lønudviklingen hos vores vigtigste samhandelspartnere. Det er fjerde kvartal i træk, at den danske lønudvikling er på niveau med den udenlandske.

Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 2. kvartal 2019. I den private sektor steg lønnen med 2,5 pct. i 2. kvartal 2019, hvilket er på linje med udviklingen siden starten af 2018.

Antallet af arbejdsløse er omtrent uændret fra juni 2019 til juli 2019.Bruttoarbejdsløsheden er nu på 104.900 fuldtidspersoner, jf. tabel 1, svarende til 3,8 pct. af arbejdsstyrken.

Lønudviklingen på DA-området var 2,4 pct. i 2. kvartal 2019, hvilket var 0,1 pct.-point lavere end i 1. kvartal 2019. Siden 2. kvartal 2018 har der været en ganske stabil lønudvikling omkring 2½ pct.

Bruttoledigheden steg lidt i juni. Generelt har arbejdsløsheden stået stille i løbet af 2019 efter at være faldet støt siden krisen.

Når det går godt med økonomien skal det også gå godt for flest mulige danskere. Derfor skal flere arbejdsløse hjælpes ind på arbejdsmarkedet, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Mploy har for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) gennemført en analyse af kommunernes brug af ordinær uddannelse i beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagerne. Analysen har haft fokus på følgende temaer: • Udviklingen i kommunernes brug af ordinær uddannelse i aktiveringsindsatsen for dagpengemodtagere • Kommunernes tilgange til brugen af ordinær uddannelse for dagpengemodtagerne • Mulige barrierer for brugen af ordinær uddannelse for dagpengemodtagerne

Bruttoarbejdsløsheden er nu på 103.000 fuldtidspersoner, svarende til 3,7 pct. af arbejdsstyrken.

Lønstigningerne på DA-området var stabile i 1. kvartal 2019 sammenlignet med 2018. ”Der er fortsat tale om en moderat lønudvikling set i lyset af konjunkturforbedringen, og der er plads til højere lønstigninger”, siger FH’s cheføkonom, Allan Lyngsø Madsen på baggrund af netop offentliggjorte løntal fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Dansk økonomi står stærkt, og der er rigtig gode muligheder på jobmarkedet. Beskæftigelsen er høj, men der er stadig et stort potentiale gemt i befolkningen, hvilket kan komme hele økonomien til gavn.

Dansk økonomi og arbejdsmarkedet har været i solid fremgang de seneste år, og fremgangen forventes at fortsætte – i lidt lavere tempo. De seneste års udvikling betyder, at økonomien nu er ved at normalisere sig, og arbejdsmarkedet nærmer sig normaltemperatur. Det betyder, at vi har en enestående mulighed for, at svagere grupper kan få foden inden for på arbejdsmarkedet. Det er konklusionen i den netop offentliggjorte rapport: FH’s økonomiske prognose – maj 2019.

Dansk økonomi og arbejdsmarkedet har været i solid fremgang de seneste år, og fremgangen forventes at fortsætte – i lidt lavere tempo. Der er udsigt til, at økonomien vokser i underkanten af 2 pct. de næste par år, og at beskæftigelsen stiger med 76.000 fra 2018 til og med 2021.

Hvordan skaber vi et rigere Danmark for alle? Det sætter vi på dagsordenen den 8. april 2019 på Lønmodtagernes Topmøde.

Hvordan påvirker Den Europæiske Union (EU) velfærden i Danmark? Er EU og den frie bevægelighed i det indre marked en trussel mod den danske model, eller er EU med til at understøtte velfærden i Danmark? Disse spørgsmål søger denne faktarapport at besvare.

Antallet af arbejdsløse steg med 500 fuldtidspersoner fra februar 2019 til marts 2019.

I 4. kvartal 2018 var lønudviklingen på DA-området 2,5 pct., hvilket var det samme som i kvartalet før. Det betyder, at lønstigningstakten for året 2018 som helhed også var på 2,5 pct., hvilket er på linje med forventningerne.

Omprioriteringsbidraget på uddannelser betyder, at vi gradvist investerer mindre i uddannelse hvert år. I 2019 er der skåret over 3 mia. kr. i bevillingen til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser sammenlignet med 2015.

Den seneste tid har været præget af lidt svagere global vækst samtidig med, at usikkerheden er taget til. Det har fået en række internationale institutioner til at nedjustere forventningerne til global vækst fremadrettet.

Antallet af arbejdsløse faldt med 1.300 fuldtidspersoner fra december 2018 til januar

Antallet af arbejdsløse faldt med 700 fuldtidspersoner fra november til december 2018. Bruttoarbejdsløsheden er nu på 104.400 fuldtidspersoner, jf. tabel 1, svarende til 3,8 pct. af arbejdsstyrken.

Det er helt op til Cepos at vurdere, om de ser den stigende ulighed som en positiv udvikling. Men lad os diskutere på grundlag af tal, der afspejler virkeligheden

Danskernes nettoformuer er meget ulige fordelt. Mens personer i bunden af formuefordelingen har negative nettoformuer – dvs. gæld – har de rigeste personer flere millioner på kistebunden. De 10 pct. rigeste voksne danskere ejer næsten halvdelen af den samlede formue.

Lønstigningstakten er stabil på et let forhøjet niveau i forhold til perioden fra 2015 til starten af 2018. Lønstigningstakten var 2½ pct. i 3. kvartal 2018.

Hver tredje med et fysisk belastende arbejdsmiljø har svært ved at se sig selv på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen.

Overordnet ser danske lønmodtagere muligheder med ny teknologi, og de er meget villige til at bruge de nye løsninger. Men de ser også udfordringerne. Det gælder helt konkret i forhold til påvirkningen af deres egen jobsituation. Det er således ikke uden grund, at en del føler sig truet.

Der er stor forskel på at have høj og lav indkomst i Danmark. Den rigeste tiendedel har en disponibel indkomst, der er 6½ gange større end den fattigste tiendedel, og forskellen er blevet markant større gennem de eneste tyve år. Faktisk er de fattigste blevet fattigere, mens de rigestes indkomst er stukket af fra resten af befolkningen.

I FH’s store globaliseringsundersøgelse svarer 5.107 danske løn- og dagpengemodtagere på, hvordan globalisering påvirker deres arbejdsliv.