De seneste tre årtier er indkomstuligheden i Danmark vokset [1]. Mens gini-koefficienten i 1990 var 22 procent, udgør den i 2024 mere end 30 procent.
Dertil er formuerne endnu mere ulige fordelt i Danmark. Den mest velhavende procent ejer således en fjerdedel af den samlede nettoformue. Det kræver en formue på knap 20 mio. kr. at være blandt den mest velhavende procent [2].
Blandt andet på den baggrund har Fagbevægelsens Hovedorganisation i et politisk udspil foreslået at indføre en formueskat målrettet denne gruppe.
En ny befolkningsmåling gennemført af Epinion for Fagbevægelsens Hovedorganisation i perioden 15. til 18. januar viser, at en stor del af danskerne er bekymret for den stigende ulighed, og at skattesystemet bør bidrage mere til at dæmpe uligheden.
Spørges der konkret til en formueskat for de mest velhavende, svarer 50 procent at de er helt eller delvist enige i, at det vil være rimeligt at indføre en skat på formue, målrettet danskere med de allerhøjeste formuer, jf. figur 1.
Til sammenligning er det ”kun” 27 procent, der er helt eller delvist uenige i, at det vil være rimeligt at indføre en formueskat for den mest velhavende procent. Seks procent har svaret ”ved ikke”.
Figur 2 viser, at over halvdelen er enten helt eller delvist bekymrede for den stigende ulighed i Danmark.
Omkring en ud af fem er hverken enig eller uenig i, at den stigende ulighed i Danmark er bekymrende og cirka den samme andel er helt eller delvist uenige i, at den stigende ulighed er bekymrende.
Tre procent har svaret ”ved ikke”.
Figur 3 viser, at knap seks ud af ti danskere er helt eller delvist enige i, at skattesystemet i højere grad bør bidrage til at mindske uligheden i Danmark.
Omkring hver femte er hverken enig eller uenig i, om skattesystemet bør reducere den økonomiske ulighed. Samtidig mener cirka hver sjette ikke, at skattesystemet i højere grad end i dag skal bruges til at mindske den økonomiske ulighed. Fem procent har svaret ”ved ikke”.
[1] Danmarks Statistik
[2] FH’s baggrundsanalyse om stigende ulighed.