Cepos har efterhånden fået så travlt med os i fagbevægelsen, at man må mistænke dem for selv at have sat deres egen kreative tankevirksomhed i bero. Senest i Berlingskes spalter, hvor direktør, Martin Aagerup, anklager os for kun at gå op i ulighed, når regeringen er blå. Intet kunne være mere forkert.
ITUC skønner at der er brug for at skabe 575 millioner nye job og formalisere en milliard job inden 2030, hvis FN’s verdensmål 8 om anstændige job og økonomisk vækst skal indfris. "På vores hjemlige breddegrader ser vi, at flere af den type job, som vi vil betegne som usikre job, vinder frem", siger Bente Sorgenfrey
Regeringens reformudspil ’Danmark kan mere I’ peger i den helt rigtige retning, siger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard. Hun lægger vægt på, at det er en samlet pakke, der sætter ind på de vigtige dagsordner: Uddannelse, klima, innovation og et stærkere arbejdsmarked.
Fagbevægelsens Hovedorganisation har i går fremlagt en omfattende økonomisk reformpakke. Vi vil øge beskæftigelsen med 46.000 fuldtidspersoner frem mod 2030 uden at borgere skubbes ud i fattigdom.
Fagbevægelsens Hovedorganisation lancerer i dag et konkret bud på et reformkatalog med andengenerationsreformer, der både får flere i arbejde og mindsker uligheden.
Nye Borgerlige har foreslået, at spare 100.000 offentligt ansatte væk i 2035, så der er flere penge til skattelettelser. Et forslag, der ikke blot ville få store negative konsekvenser for vores børnepasning, ældrepleje, sundhed og folkeskole. Det er også et opgør med den samfundsmodel, som har gjort os til et af verdens mest rige og lige lande.
Kort før jul besluttede regeringen og et bredt flertal i Folketinget at nedsætte en ekspertgruppe, der skal designe de danske klimaafgifter. Erhvervslivet føler sig selvskrevet til at sidde med ved bordet, men det er ligeså vigtigt, at fagbevægelsen er med.
For første gang i 50 år har vi for alvor mulighed for at rykke vores samfund frem. Coronapandemien og klimakrisen er ganske vist store udfordringer. Men hvis politikere, fagbevægelsen og arbejdsgiverne griber situationen rigtigt an, kan Danmark komme styrket ud på den anden side.
Politiske reformer har over de sidste mange år haft sigte på at øge beskæftigelsen ved at udvide arbejdsstyrken. Skattereformer med fokus på lavere marginalskat for at få flere i arbejde…
I Danmark har regeringen lagt nye spor for de kommende år med mål om stop for den stigende ulighed og bedre muligheder for, at flere får fodfæste på arbejdsmarkedet.
Lad os håbe, at USA også vælger at skifte retning, så amerikanerne kommer tilbage i Roosevelts fodspor, når vi tager hul på 2021.