Der er markant ulighed i danskernes sundhed. De rigeste lever ikke bare længere – de lever også flere år uden sygdom. Næsten hver femte mand blandt de 20 procent med de laveste formuer dør, før de når folkepensionsalderen.
Valget efterlader et fragmenteret Folketing og varsler svære forhandlinger om en ny regering. Samtidig står ét budskab klart: Danskerne efterspørger større tryghed, mindre ulighed og et arbejdsliv, der er til at holde til.
Blå partier lover skattelettelser, men sender regningen til lønmodtagerne. Det skriver FH-formand Morten Skov Christiansen i et indlæg, hvor han advarer mod lavere dagpenge, afskaffelse af tidlig pension og skattelettelser til de mest velhavende.
Det er de svageste, der betaler for Venstres selskabsskattelettelser. Men hvordan, hvor meget og hvem det rammer, er komplet umuligt at gennemskue. Det skaber maksimal utryghed.
Årtiers skattereformer har i markant grad øget forskellen mellem rig og fattig i Danmark. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at gevinsterne i overvejende grad er tilfaldet de højeste indkomster. Samtidig har de laveste indkomster fået meget begrænset udbytte af reformerne.
Når forskellene vokser og velfærden presses, er det rimeligt, at de allerstørste formuer bidrager lidt mere til det fællesskab, de også er blevet rige i
Danmark ejes i stigende grad af stadig færre, mens værdierne skabes af helt almindelige lønmodtagere. Derfor er spørgsmålet om formueskat ikke kun økonomi – men også retfærdighed og sammenhængskraft.
En formueskat handler ikke om misundelse – men om at sikre retfærdighed, sammenhængskraft og finansiering af de fælles opgaver, vi står overfor.
Forskningen viser, at de økonomiske effekter af en moderat formueskat er langt mere beskedne end ofte påstået, og erfaringerne fra Norge dokumenterer hverken investeringskollaps eller masseflugt. Debatten bliver kun oplyst, hvis vi holder os til evidensen.
Regeringen, SF og Enhedslisten har besluttet, at lærlinge inkluderes i gruppen af modtagere af fødevarecheck