Det er de svageste, der betaler for Venstres selskabsskattelettelser. Men hvordan, hvor meget og hvem det rammer, er komplet umuligt at gennemskue. Det skaber maksimal utryghed.
Årtiers skattereformer har i markant grad øget forskellen mellem rig og fattig i Danmark. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at gevinsterne i overvejende grad er tilfaldet de højeste indkomster. Samtidig har de laveste indkomster fået meget begrænset udbytte af reformerne.
Når forskellene vokser og velfærden presses, er det rimeligt, at de allerstørste formuer bidrager lidt mere til det fællesskab, de også er blevet rige i
Danmark ejes i stigende grad af stadig færre, mens værdierne skabes af helt almindelige lønmodtagere. Derfor er spørgsmålet om formueskat ikke kun økonomi – men også retfærdighed og sammenhængskraft.
En formueskat handler ikke om misundelse – men om at sikre retfærdighed, sammenhængskraft og finansiering af de fælles opgaver, vi står overfor.
Forskningen viser, at de økonomiske effekter af en moderat formueskat er langt mere beskedne end ofte påstået, og erfaringerne fra Norge dokumenterer hverken investeringskollaps eller masseflugt. Debatten bliver kun oplyst, hvis vi holder os til evidensen.
Regeringen, SF og Enhedslisten har besluttet, at lærlinge inkluderes i gruppen af modtagere af fødevarecheck
En ny befolkningsmåling viser, at mange danskere er bekymrede over den stigende ulighed og mener, at skattesystemet i højere grad bør bidrage til at mindske forskellene.
Mens de største formuer i Danmark er vokset markant, oplever mange lønmodtagere og familier et stigende økonomisk pres. FH foreslår derfor en formueskat på 0,3 procent af formuer over 20 mio. kr., så uligheden mindskes, og skatten på arbejde kan sænkes.
Uden arbejdsmarkedspensionerne ville formueuligheden være steget de seneste tre år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Men forskellene på hvilke grupper af befolkningen der kan omsætte formuer til økonomisk råderum her og nu vokser.