
En stor del af befolkningen bakker op om en formueskat
En ny befolkningsmåling viser, at mange danskere er bekymrede over den stigende ulighed og mener, at skattesystemet i højere grad bør bidrage til at mindske forskellene.

En ny befolkningsmåling viser, at mange danskere er bekymrede over den stigende ulighed og mener, at skattesystemet i højere grad bør bidrage til at mindske forskellene.

Mens de største formuer i Danmark er vokset markant, oplever mange lønmodtagere og familier et stigende økonomisk pres. FH foreslår derfor en formueskat på 0,3 procent af formuer over 20 mio. kr., så uligheden mindskes, og skatten på arbejde kan sænkes.

Uden arbejdsmarkedspensionerne ville formueuligheden være steget de seneste tre år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Men forskellene på hvilke grupper af befolkningen der kan omsætte formuer til økonomisk råderum her og nu vokser.

Fødevarechecken giver her og nu mad på bordet og ro i økonomien for dem, der har mindst – og det er på tide, at den hjælp bliver taget alvorligt. Men når uligheden vokser, bør vi også hæve jobfradraget for de laveste indkomster og lade dem med de største formuer bidrage mere.

En ny fødevarecheck er en vigtig håndsrækning til dem med de laveste indkomster. Men voksende ulighed og presset økonomi kan ikke løses med en engangsydelse alene. FH foreslår varige forbedringer for lavtlønnede – finansieret af de allerrigeste.

Fagbevægelsens Hovedorganisation vil give skattelettelser til dem med de mindste indkomster, der kæmper med at få madbudgettet til at hænge sammen. Forslaget skal finansieres af en skat målrettet de største formuer og højeste indkomster.

Mange mærker det, når de fylder indkøbskurven. Fødevarepriserne er steget markant. For de fleste er det en irritation. Men for alt for mange er det en reel bekymring i hverdagen.…

To ud af tre under 50 år er bekymrede for, om de kan holde til at arbejde, indtil de kan gå på folkepension. Og de bedst lønnede sparer op for at kunne trække sig tidligere

Mange unge, der vokser op under svære vilkår, gennemfører aldrig en ungdomsuddannelse – og det kan koste dem en plads på arbejdsmarkedet.

Kun syv lande i verden har fortsat fuld respekt for lønmodtageres rettigheder: Danmark er ét af dem. Men globalt er rettighederne under angreb, viser ITUC’s nyeste Global Rights Index. Europa og Amerika oplever historisk tilbagegang, og i nogle lande bliver fagligt aktive fængslet, angrebet eller dræbt.