Læs de seneste analyser fra FH om uddannelse, beskæftigelse, arbejdsmiljø, økonomi, EU, overenskomst og løn samt Internationalt

Mandlig Bilka-medarbejder fylder op i frugtafdelingen

Genåbning betød 13.900 færre ledige i maj

Genåbningen af samfundet har hurtigt sat mere gang i aktiviteten. Og stigende efterspørgsel efter arbejdskraft giver gode muligheder for, at endnu flere ledige kan komme tilbage i arbejde. Desværre har coronakrisen givet sværere kår for personer på kanten af arbejdsmarkedet. Flere er blevet langtidsledige. Hvis vi for alvor skal godt ud af krisen, skal vi også i genopretningsfasen sørge for, at flere igen finder fodfæste på arbejdsmarkedet.

Oversigt_over_kurs

Aftagende offentlig lønudvikling i 1. kvartal 2021

I den private sektor var lønudviklingen 2,5 pct. i 1. kvartal 2021, i henhold til Danmarks Statistiks standardberegnede lønindeks. Det er 0,1 pct.-point højere end i 4. kvartal 2020 og 0,1 pct.-point højere end udviklingen på DA-området. Den private lønstigningstakt er på samme niveau som inden COVID-19.

Uden for et jobcenter med mange cykler

Stigning i ledigheden i april – men genopretningen er i gang

Antallet af bruttoledige steg med 1.300 personer fra marts 2021 til april 2021 til et
niveau på 130.700 fuldtidspersoner. Ledighedsprocenten var på 4,6 pct., en
stigning på 0,1 procentpoint sammenlignet med marts 2021. Samlet set er
bruttoledigheden nu godt 27.000 fuldtidspersoner over niveauet fra februar sidste år,
dvs. før coronapandemien brød ud.

Mønter og sedler

FH’s økonomiske prognose: Gode muligheder for et stærkt comeback

Dansk økonomi er ved at rette sig efter de slag, coronakrisen har givet. Fagbevægelsens Hovedorganisation venter, at aktiviteten og beskæftigelsen når tilbage på niveauet fra før krisen i løbet af det næste års tid. Det viser FH’s nye økonomiske prognose. ”Vi kan ikke lægge coronakrisen bag os endnu, men der er gode muligheder for, at vi kan komme ud af den hurtigt og i god form. Det kræver fortsat lempelig finanspolitik med fokus på investeringer, som også gavner samfundet på længere sigt”, siger Jonas Schytz Juul, cheføkonom i FH, og peger fx på investeringer i uddannelse, grøn omstilling, bedre dagpenge og velfærden.

Mønter og sedler

Saldokravet kan lempes til -1 pct. af BNP – det ændrer coronakrisen ikke på

Budgetlovens saldokrav på -0,5 pct. af BNP bygger på en beregning af Finansministeriet fra 2014. En helt ny beregning viser, at saldokravet kan lempes til -1 pct. af BNP, selv når man inddrager de seneste mulige tal, herunder kriseåret 2020. Det giver mulighed for at lempe finanspolitikken med yderligere 11 mia. kr. for at stabilisere økonomien i krisetider.