Siden begyndelsen af 00’erne er der gennemført en række store skattereformer i Danmark. De har haft ét gennemgående træk: De har givet klart størst økonomisk gevinst til de rigeste danskere.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som kortlægger konsekvenserne af skatteændringer gennem de seneste to årtier.
Analysen peger på, at skattesystemet i dag er blevet mindre omfordelende end tidligere. Hvor skatterne tidligere i højere grad udjævnede forskelle i indkomst, er denne effekt gradvist blevet svækket.
Markante forskelle i gevinster
Tallene i analysen viser en tydelig skævhed i, hvem der har fået gavn af reformerne.
De 10 procent rigeste danskere har i gennemsnit fået over 50.000 kroner mere om året som følge af skatteændringerne. For den absolutte top – den rigeste ene procent – er gevinsterne endnu større.
I den anden ende af indkomstfordelingen er billedet et helt andet. De 10 procent med de laveste indkomster har kun fået omkring 1.200 kroner årligt ud af de samme reformer.
Forskellen illustrerer, hvordan skattepolitikken over tid har bidraget til at øge afstanden mellem top og bund.
Udviklingen skyldes ikke én enkelt reform, men en samlet bevægelse i skattepolitikken.
Gennem årene er skatten på arbejde blevet sænket, topskattegrænser er hævet, og beskatningen af kapitalindkomster er blevet ændret. Samtidig er en række fradrag justeret.
Selvom nogle af ændringerne har haft til formål at styrke incitamentet til at arbejde, viser analysen, at de samlede effekter i høj grad er tilfaldet dem med de højeste indkomster.
Det hænger blandt andet sammen med, at høje indkomster både betaler topskat og i højere grad har kapitalindkomst – og derfor får større gevinst af skattelettelser.
Mindre omfordeling – større ulighed
AE konkluderer, at skattereformerne samlet set har gjort skattesystemet mindre omfordelende.
Når skatten sænkes mest for dem, der tjener mest, reduceres systemets evne til at udligne forskelle. Det betyder, at indkomstforskellene vokser – også selv om beskæftigelsen stiger.
Læs også: Det handler ikke om misundelse men om retfærdighed
Udviklingen i skattesystemet er dermed en væsentlig forklaring på, hvorfor uligheden i Danmark er steget gennem de seneste årtier.
Analysen viser også, at skattereformerne har haft en geografisk slagside.
De største gevinster er i høj grad tilfaldet områder med høje indkomster – især i og omkring hovedstaden. Her bor en større andel af de højtlønnede og personer med store kapitalindkomster.
I mange andre dele af landet, hvor indkomsterne er lavere, har gevinsterne været langt mindre.
Det betyder, at skattepolitikken ikke kun har øget forskellene mellem personer – men også mellem landsdele.
Dobbelt ramt
AE peger samtidig på, at skattelettelser ikke er gratis.
Når staten sænker skatterne, reduceres de offentlige indtægter. Det påvirker det økonomiske råderum og kan betyde færre midler til velfærd, uddannelse og andre fælles investeringer.
Det rammer særligt de grupper, der er mest afhængige af den offentlige sektor – og dermed også dem, der i forvejen har fået mindst ud af skattelettelserne.
Samlet tegner analysen et klart billede: Skattereformerne siden 00’erne har systematisk flyttet økonomiske gevinster opad i indkomstfordelingen.
Mens de rigeste har fået markante forbedringer af deres økonomi, har de laveste indkomster kun oplevet meget begrænsede forbedringer.
Dermed har skattepolitikken været en central drivkraft bag den stigende ulighed i Danmark.
Hovedkonklusioner
Analysen undersøger, hvordan ændringer i personskatten siden årtusindeskiftet har påvirket danskernes samlede skattebetaling og fordelingen mellem indkomstgrupper. Reglerne ved år 2000 sammenlignes med 2030, hvor alle vedtagne tiltag – herunder seniorfradrag – er fuldt indfaset.
- De 10 % rigeste har fået over 50.000 kr. mere årligt
- Den rigeste 1 % har fået de største gevinster
- De 10 % fattigste har kun fået ca. 1.200 kr. årligt
- Skattesystemet er blevet mindre omfordelende siden 00’erne
- Skattereformer har bidraget til stigende ulighed
- Gevinsterne er koncentreret blandt højindkomster og kapitalindkomster
- Der er også en tydelig geografisk skævhed i gevinsterne
- Lavere skatteindtægter reducerer råderummet til velfærd og fælles investeringer
