Indkomstforskellene blandt danske lønmodtagere er vokset markant over det seneste årti. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som er udarbejdet i samarbejde med FH. Analysen sætter fokus på udviklingen blandt beskæftigede lønmodtagere under folkepensionsalderen og giver et detaljeret billede af, hvordan indkomsterne har udviklet sig på tværs af indkomstgrupper.
Siden 2014 er indkomsterne steget i alle grupper, men langt fra i samme tempo. De 10 procent rigeste lønmodtagere har haft en real indkomstfremgang på 21,5 procent, mens de 40 procent med de laveste indkomster kun har haft en fremgang på 6,6 procent (Figur 1).
Det betyder, at forskellen mellem top og bund er blevet tydeligt større, selv om alle grupper har fået øget deres købekraft i perioden.
Stor forskel på top og bund
Opgjort i kroner er udviklingen endnu mere markant.
De 10 procent rigeste lønmodtagere har fået over 250.000 kroner mere i årlig indkomst siden 2014 målt i faste priser, og deres gennemsnitlige indkomst ligger tæt på halvanden million kroner om året. I den anden ende af fordelingen har de lavest lønnede kun oplevet en fremgang på under 10.000 kroner.
En væsentlig forklaring på den stigende afstand er udviklingen i formueindkomster. For de højeste indkomster spiller afkast fra aktier og andre finansielle aktiver en stadig større rolle.
Analysen viser, at formueindkomster bidrager med 9,3 procentpoint til den samlede indkomstvækst for de 10 procent rigeste lønmodtagere, hvilket svarer til næsten halvdelen af deres samlede fremgang.
Stigning i årlig indkomst siden 2014
250.000 kr
Rigeste 10%
10.000 kr
Laveste lønnede
For lønmodtagere længere nede i indkomstfordelingen er formueindkomster derimod både små og vokser kun i begrænset omfang.
Formueindkomster driver udviklingen
Samtidig viser analysen, at erhvervsindkomsterne – som primært består af løn – også er vokset hurtigere i toppen end i bunden. Forskellen i væksten i lønindkomster er dog i høj grad knyttet til ændringer i arbejdsstyrkens sammensætning.
I de senere år er der blevet flere ældre og flere med lange uddannelser blandt de højtlønnede, hvilket trækker gennemsnitsindkomsterne op.
Når der korrigeres for demografiske forhold som alder, køn, uddannelse og herkomst, bliver forskellen i lønudviklingen mellem top og bund væsentligt mindre.
Analysen viser, at forskellen i væksten i erhvervsindkomster reduceres fra over seks procentpoint til omkring halvandet procentpoint, når der tages højde for disse forhold.
Det peger på, at en stor del af de stigende lønforskelle kan forklares af strukturelle ændringer i arbejdsstyrken snarere end forskelle i lønudviklingen for sammenlignelige grupper.
Demografi forklarer en del
Analysen understreger samtidig, at udviklingen i indkomstforskellene blandt lønmodtagere ikke nødvendigvis afspejler udviklingen i den samlede ulighed i samfundet.
Den samlede ulighed opgøres typisk efter skat og for hele befolkningen, mens denne analyse ser på indkomst før skat og udelukkende blandt lønmodtagere.
Desuden spiller familiestrukturer og fordelingen af indkomster inden for husholdninger en rolle for den samlede ulighed, som ikke indgår her.
Samlet set viser analysen, at selv om alle lønmodtagere har oplevet fremgang i deres indkomster, er udviklingen skævt fordelt. Indkomstvæksten er størst i toppen, og især udviklingen i formueindkomster har været med til at øge afstanden mellem de højeste og laveste indkomster blandt lønmodtagere.
Analysens hovedkonklusioner
- Indkomsterne vokser hurtigere i toppen end noget andet sted. Blandt lønmodtagere gør dette sig også gældende. Over de seneste ti år er de 10 pct. rigeste lønmodtageres indkomster vokset med 21,5 pct., når der tages højde for inflation. De 40 pct. af lønmodtagerne med de laveste indkomster er til sammenligning vokset med 6,6 pct.
- Erhvervsindkomsten, som primært består af løn, vokser hurtigst i toppen af fordelingen. Men langt størstedelen af forskellen på, hvor hurtigt erhvervsindkomsten vokser, kan tilskrives demografiske faktorer, som højere uddannelsesniveau og flere ældre i arbejdsstyrken.
- Formueindkomsternes vækst udgør et betydeligt bidrag til de voksende indkomstforskelle mellem lønmodtagere. I toppen bidrager de med næsten halvdelen af indkomstvæksten.
Samtidig viser analysen, at lønindkomsterne – erhvervsindkomsterne – generelt vokser mere jævnt på tværs af indkomstgrupper. Det betyder, at det især er kapitalindkomster, der driver den stigende ulighed blandt lønmodtagere.
En anden central forklaring findes i ændringer i arbejdsstyrkens sammensætning. Flere ældre og flere med lange uddannelser trækker gennemsnitsindkomsterne op i toppen.
Når der tages højde for disse demografiske forhold, bliver forskellen i lønudviklingen mellem top og bund væsentligt mindre.
Analysen viser, at forskellen i væksten i erhvervsindkomster reduceres markant, når der korrigeres for alder, uddannelse og andre strukturelle forhold.
Det ændrer dog ikke ved det samlede billede:
Indkomstforskellene mellem lønmodtagere er vokset gennem det seneste årti. Selvom alle indkomstgrupper har oplevet fremgang i realindkomsterne, er væksten klart størst i toppen, hvilket har øget afstanden mellem de bedst og dårligst lønnede.
