Lejepriserne i Europas storbyer er steget så voldsomt, at de i flere tilfælde overstiger en hel månedsløn for lavtlønnede. Det viser en ny analyse fra European Trade Union Confederation.
Således stiller ETUC endnu engang skarpt på en tiltagende boligkrise i EU’s hovedstæder, efter at de i 2024 kom med en kraftig opfordring til den nyudnævnte boligkommissær Dan Jørgensen om at handle på eksplosive huslejestigninger på op mod 200% (Eurostat) i EU’s storbyer.
Udviklingen betyder i praksis, at mange lavtlønnede ikke har råd til at bo alene og i stigende grad er afhængige af at dele bolig, pendle langt eller bruge en uforholdsmæssig stor del af deres indkomst på husleje.
I mindst 14 EU-lande går over 35 procent af mindstelønnen til husleje. I flere hovedstæder er andelen markant højere, og i nogle tilfælde overstiger huslejen hele mindstelønnen. I Prag, Bratislava, Sofia og Lissabon udgør huslejens andel af minimumslønnen op mod 185%.
Ifølge ETUC er udviklingen drevet af en kombination af stigende boligefterspørgsel, utilstrækkeligt udbud af betalelige boliger og øget finansiel spekulation i boligmarkedet.
Samtidig er huslejerne i EU steget markant siden midten af 2010’erne, hvilket har forstærket presset på husholdningerne – især i de større byer, hvor lønningerne ikke er fulgt med prisudviklingen.
Pres i København
I København er billedet ikke lige så ekstremt som i de hårdest ramte EU-hovedstæder, men boligpresset er stadig betydeligt. Ifølge tal fra Eurostat ligger huslejeniveauet i Danmark over EU-gennemsnittet, og udviklingen har været støt stigende.
De mindste lejligheder i hovedstaden ligger typisk omkring 8.000–10.000 kroner om måneden, mens almindelige boliger ofte koster 13.000–15.000 kroner – og væsentligt mere for større lejligheder. Dermed udgør boligudgifter en tung post i budgettet, for langt de fleste lønmodtagere.
FH mener
FH støtter en koordineret EU-indsats, der kan adressere udfordringerne med stigende leveomkostninger, herunder på boligmarkedet. Samtidig fastholder FH, at boligpolitik primært hører under national lovgivning, og at EU derfor ikke bør regulere direkte.
ETUC anbefaler at
- Medlemsstaternes regeringer tager boligomkostninger i betragtning, når de fastsætter, om mindstelønninger er tilstrækkelige
- Indfører huslejeregulering, der kan fastfryse boligomkostninger for arbejdstagere, beskytte lejere mod udnyttelse og beskytte sårbare familier mod udsættelse
- Øger offentlige investeringer i sociale boliger, herunder via EU-investeringsværktøjer og en revision af statsstøttereglerne.
Sidste år advarede FH Hovedstaden og “Boligalliancen” mod, at de stigende priser i hovedstaden presser lønmodtagere væk fra deres arbejdspladser. Andelen af lønmodtagere, der bor i København, er faldet markant de seneste år, og det bidrager allerede til mangel på blandt andet pædagoger, lærere og sosu’er.
Således er problemet ikke kun socialt, men det rammer også arbejdsmarkedet bredt i form af presset velfærd, arbejdskraftmangel og ulighed.
Uligheden vokser
ETUC-advarslen flugter med disse pointer:
Når det bliver for dyrt at bo i storbyerne, kan det blive sværere for virksomheder at rekruttere arbejdskraft, samtidig med at uligheden vokser.
Organisationen efterlyser derfor politisk handling på både nationalt og europæisk niveau. Blandt forslagene er højere mindstelønninger, investeringer i almene og non-profit boliger, regulering af huslejer samt initiativer mod spekulation og korttidsudlejning:
“Afkoblingen mellem husleje og løn er fuldstændig uholdbar. Når man lægger de stigende omkostninger til energi og fødevarer oveni, står lønmodtagere tilbage med at måtte låne til nødvendigheder og med stort set ingen disponibel indkomst – hvilket gør det umuligt at spare op til at udskifte nødvendige husholdningsapparater eller tage et besøg hos tandlægen”, siger Generalsekretær i ETUC, Esther Lynch i en pressemeddelse og fortsætter:
“Det er ikke kun dårligt for den enkelte, men for Europas økonomi. Når lønmodtagere har penge på lommen, bruger de dem i den virkelige økonomi. EU må ikke længere tillade, at penge suges ud gennem finansiel spekulation i folks boliger.
Vi har akut brug for at give den europæiske økonomi et tiltrængt løft i efterspørgslen ved at fastfryse huslejer, hæve lønningerne og øge investeringerne i sociale boliger.”
Boligkrisen fylder i stigende grad i den politiske debat i EU, hvor flere lande diskuterer, hvordan man kan sikre adgang til betalelige boliger i de største byer uden at bremse den økonomiske udvikling.