Ligegyldigt om det er i vores store byer eller i resten af Danmark. Lønmodtagerne skal have mulighed for at bo tæt på jobbet.
Desværre betyder de stigende boligpriser og høje huslejer, at mange presses ud af vores store byer. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser at andelen af lønmodtagere, der bor i hovedstadsområdet, er faldet markant de seneste 10 år.
Samtidig mangler der bl.a. pædagoger, lærere og SOSU-assistenter. Det er et problem for hele samfundet – ikke kun for lønmodtagerne.
Derfor er jeg glad for, at regeringen nu foreslår, at det skal være muligt at bygge flere almene boliger.
Og heldigvis er der mange gode folk der tænker med.
Tidligere på ugen gav FH hovedstaden, LLO hovedstaden sammen med en lang række borgmestre deres bud på, hvordan vi skaber et boligmarked i mere balance.
Desværre er der ingen snuptagsløsninger. Men for mig at se er det en bunden opgave, at vi vender udviklingen, så lønmodtagerne også kan bo i vores større byer i fremtiden.
10 forslag fra Boligalliancen
Andelen af almindelige lønmodtagere i hovedstadsområdet er faldet markant de seneste 10 år. Samtidig stiger manglen på pædagoger, lærere, SOSU’er og andre lønmodtagergrupper. Det er nemlig blevet for dyrt for dem at bo i hovedstadsområdet.
Derfor er der akut behov for løsninger fra Christiansborg nu. Derfor kommer FH hovedstaden og Boligalliancen nu med 10 forslag til politikerne på Christiansborg, der skal sikre flere billige boliger i København og resten af hovedstadsområdet.
- Kommuneplaner med ejerformer
Kommunerne skal kunne udlægge områder til bestemte ejerformer som almene, andels- og ejerboliger. Det vil give mere blandede byer og reducere dyre private lejemål. Målet er flere boliger, der er til at betale for almindelige mennesker. - Fra 25 % til 33 % almene boliger
Kommuner skal kunne kræve, at op til en tredjedel af nye boliger bliver almene. Det sikrer socialt blandede byer og adgang for flere beboergrupper. Ingen skal tjene på, at folk har råd til at bo i hovedstaden. - Forhøjelse af maksimumbeløbet
Byggeomkostninger og grundpriser spærrer for nye almene boliger. Grænsen for, hvad de må koste, bør hæves, så projekterne kan gennemføres. Ellers forbliver planlagte almene områder ubebyggede. - 50 års realkreditlån til almene boliger
I dag beregnes leje efter 30 års tilbagebetaling, hvilket giver høje huslejer. Med 50 års lån kan lejen sænkes markant uden øget risiko. Almene boliger har lang levetid – finansieringen bør matche det. - Støttemodel til andelsboliger
Kommuner skal kunne støtte nye andelsbyggerier direkte, fx via kvadratmeterstøtte.Det gør boligerne billigere at etablere og mere tilgængelige. Kommuner kan samtidig få anvisningsret mod betaling for andelsbeviser. - Revitalisering af tilbudspligten
Udlejningsejendomme skal igen kunne overtages af lejere som andelsforeninger. Det kræver finansieringsmuligheder og loft over andelskrone-stigninger. Flere skal kunne eje og bo i stabile, fællesskabsorienterede boliger. - Fra privat udlejning til almen
Almene boligorganisationer skal kunne overtage ejendomme, hvor lejere har købsret.Lejerne skal fortsat have førsteret til at danne andelsforening. Det styrker udbuddet af billige boliger og stabiliserer markedet. - Bedre og billigere andelsboliglån
Andelshavere skal have adgang til lån på lige vilkår med ejerboliger. Lavere renter og klarere regler kan styrke markedets stabilitet. Målet er at gøre andelsboliger attraktive og økonomisk trygge. - Fokus på eksisterende byggeri
Der bør skabes støtte til energirenovering og vedligehold af almene ejendomme. Det holder huslejen nede og forbedrer klimaaftrykket. Samtidig sikres, at gamle boliger fortsat er attraktive at bo i. - National styring og lokal frihed
Christiansborg skal ændre reglerne, så kommunerne får flere redskaber. Lokalt kendskab skal styre boligpolitikken, ikke kun markedet. Det kræver politisk vilje – men er nødvendigt for et hovedstadsområde for alle.
