FRA SOMMEREN 2027 OPDATERES de sundhedsfaglige professionsuddannelser.
Det er både tiltrængt og positivt. For når vi uddanner fremtidens sundhedsprofessionelle, skal kvaliteten være i orden – både på uddannelsesinstitutionen og ude i praktikken.
Fælles for sundhedsprofessionerne er, at faget ikke alene kan læres i et undervisningslokale. Praktikken er en afgørende del af uddannelsen. Det er her, de studerende omsætter teori til praksis, møder patienter og borgere og udvikler den faglige dømmekraft, de senere skal bruge i deres arbejdsliv.
Derfor er det også afgørende, hvem de studerende møder som vejledere.
Professionsfagligheden gør en forskel i vejledningen
En god praktik kræver adgang til en vejleder, der kender den profession, den studerende er ved at uddanne sig til.
For sygeplejersken handler det blandt andet om faglige vurderinger i komplekse situationer, for radiografen om at kombinere teknisk kunnen med faglige vurderinger og omsorg og for den kliniske diætist om at omsætte ernæringsfaglig viden til individuelle behandlingsforløb.
Tandplejeren skal kombinere tandfaglig viden med sundhedspædagogik, optometristen kunne vurdere behovet for videre henvisning og den psykomotoriske terapeut koble viden om krop og psyke.
Det er forskellige fagligheder, og netop derfor gør professionsfaglig vejledning en forskel.
Andre faggrupper kan selvfølgelig bidrage med værdifuld viden og vejledning. Sundhedsvæsenet er tværfagligt, og det skal uddannelserne også afspejle. Men tværfaglighed kan ikke erstatte den professionsfaglige vejledning. De to ting skal supplere hinanden.
Studerende bliver behandlet forskelligt
Lige nu udarbejdes en fælles rammebekendtgørelse for de sundhedsfaglige uddannelser, som blandt andet skal sætte rammerne for praktikken. Men vi er uforstående overfor, at der lægges op til forskellige krav alt efter, hvilken sundhedsuddannelse man går på.
For studerende til bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, jordemoder og sygeplejerske er det en forudsætning for godkendelse af praktikstedet, at den kliniske vejleder er uddannet inden for den pågældende profession.
Det samme krav gælder ikke for uddannelserne inden for radiografi, protese- og ortoseteknologi, ernæring, klinisk tandteknik, tandpleje, optometri og psykomotorik.
Det er svært at se den faglige begrundelse for den forskel.
Uddannelserne skal ikke være ens. Men netop fordi de uddanner til forskellige professioner med hver deres faglighed, bør de studerende have adgang til vejledning fra nogen, der kender deres eget fag.
Et fælles kvalitetskrav
Derfor anbefaler vi et enkelt fælles princip: På alle de sundhedsfaglige professionsuddannelser skal de studerende have adgang til en praktikvejleder med samme professionsfaglige baggrund som den, de selv uddanner sig inden for.
Vi er bevidste om, at virkeligheden ser forskellig ud fra profession til profession. Nogle praktiksteder har mange ansatte fra samme faggruppe, mens andre har ganske få. Det skal reglerne kunne rumme.
Kravet behøver derfor heller ikke betyde, at en professionsfaglig vejleder skal være fysisk til stede hver dag. En vejleder kan eksempelvis være tilknyttet flere praktiksteder, og vejledningen kan organiseres forskelligt afhængigt af lokale forhold. Og der hvor der allerede stilles højere krav til vejledningen, skal de naturligvis kunne fastholdes.
Det afgørende er princippet: Ingen studerende skal gennem en væsentlig del af sin uddannelse uden adgang til vejledning fra en fagperson, der selv er uddannet inden for den profession, den studerende er på vej ind i.
Regeringen og Folketingets partier har med reformen sat en klar ambition om at styrke kvaliteten på de sundhedsfaglige uddannelser. Den ambition bakker vi op om. Men kvalitet i uddannelserne kræver også kvalitet i praktikken.
Forskellige professioner har forskellige fagligheder – men alle studerende fortjener samme sikkerhed for professionsfaglig vejledning.
Det bør være et fælles fundament på tværs af vores sundhedsuddannelser.
Forfattere
- Nanna Højlund, næstformand, FH
- Dorte Boe Danbjørg, forkvinde, Dansk Sygeplejeråd
- Anne Marie Horn, forkvinde, Danske Psykomotoriske Terapeuter
- Kathrine Marie Erenskjold, forperson, Radiograf Rådet
- Elisabeth Gregersen, forperson, Danske Tandplejere
- Ghita Parry, formand, Kost og Ernæringsforbundet
- Mette Theil, formand, FaKD, Fagligt selskab af Kliniske Diætister
- Anette Pedersen, forperson, Urmagerne og Optikerne
- Daniel Wejse, formand, Bandagisternes Fagforening
Indlægget er bragt på A4-medier 13.10.26
