Tirsdag aften præsenterede regeringen, SF og DF den længe ventede reform af ungdomsuddannelserne med den nye gymnasieuddannelse EPX, der kombinerer det boglige og det praktiske. ”Kæmpe ros til aftalepartierne” siger Morten Skov Christiansen.
Nye tal viser, at de danske kommuner skal skaffe næsten 25.000 flere SOSU-ansatte frem mod 2034, hvis vi skal fastholde velfærden. Det udfordrer selve grundlaget for den nye ældrelov, advarer FOA.
Ny stor kortlægning viser, at over 600.000 voksne danskere har svært ved enten at læse eller regne. Tallene viser en glemt samfundsudfordring, som ikke fylder nok i den politiske debat, og som burde føre til markante satsninger på opkvalificering, mener FH.
FH mener, at alle professionsuddannelser bør kræve tre år på EPX for at sikre et stærkere fagligt fundament og reducere frafald. Vi støtter idéen, men opfordrer til at tilpasse længden af EPX for professionsuddannelserne.
Professionsuddannelser skal ligestilles, så adgangskravet i udgangspunktet bliver tre år på den nye ungdomsuddannelse epx. Regeringen lægger op til, at adgangskravet til nogle professionsuddannelser kun skal være to år, men det er skidt for både de unge, uddannelserne og samfundet generelt. Lad os i stedet gøre det klogt første gang.
Børsen viderebringer i torsdagens leder desværre ukritisk de økonomiske vismænds skæve konklusioner om faglærtes indkomst.
Regeringen har fremlagt sine planer for en ny ungdomsuddannelse, og der er meget positivt at komme efter.
I denne uge begynder tusindvis af unge på en ungdomsuddannelse. Først og fremmest skal der lyde et stort tillykke til dem – det er sejt gået! I åbner nu et…
Mange unge har et positivt syn på erhvervsuddannelserne, men flertallet vægter det sociale fællesskab højt og vil godt have mange muligheder at vælge imellem, når de skal træffe et kompetencegivende uddannelsesvalg. Der fremstår gymnasiet mere attraktivt end erhvervsuddannelserne. Det viser en undersøgelse, Epinion har lavet for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der er et kæmpe potentiale, hvis de fagligt svageste elever klarer sig bedre i dansk og matematik i folkeskolen. Det giver et varigt arbejdsudbud på 4.600 fuldtidsbeskæftigede og et provenu på 1,2 mia. kr.