Der er markante investeringer på vej, som skal give lønmodtagerne bedre mulighed for opkvalificering.
Det er resultatet, når en række reserver til voksen- og efteruddannelse, som bl.a. skal styrke voksnes grundlæggende færdigheder og udvikle digital læring, udmøntes. Midlerne er en udløber af trepartsaftalen om langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelse fra 2023.
Det glæder FH, at der nu investeres ca. 50 millioner kr. årligt i efteruddannelsesområdet, så flere lønmodtagere får bedre muligheder for opkvalificering, mere fleksibel undervisning og så flere kan komme i gang med efteruddannelse.
Alt for mange mangler grundlæggende færdigheder
Mere end 650.000 voksne har lave læsefærdigheder, mens over 600.000 har lave regnefærdigheder. Det viser den seneste PIAAC-undersøgelse, som er en stor international undersøgelse af voksnes færdigheder i bl.a. læsning og regning. Det er en udfordring på et arbejdsmarked som det danske, hvor kravene til medarbejdernes kompetencer hele tiden udvikler sig.
”Arbejdsmarkedet forandrer sig hurtigt, og hvis man kæmper med at læse, regne eller bruge it, kan det være svært at følge med. Det må ikke blive den enkeltes problem alene. Vi har et fælles ansvar for, at alle kan udvikle deres kompetencer gennem arbejdslivet. Derfor er det rigtig positivt, at vi nu investerer i bedre og mere tilgængelige voksenuddannelser,” siger Nanna Højlund, næstformand i FH.
Investeringerne kommer samtidig med, at voksenuddannelserne som led i epx-reformen flytter ind på erhvervsskolerne fra 2030.
FH fremlagde i december 2025 en række forslag til at styrke de almene voksenuddannelser. Flere af forslagene bliver nu til virkelighed, blandt andet gennem investeringer i stærke voksenpædagogiske miljøer og indsatser, der skal få flere voksne i uddannelse.
”For mange voksne er det en stor beslutning at vende tilbage til skolebænken. Derfor skal vi have uddannelser, der tager udgangspunkt i voksnes forskellige behov og forudsætninger. Det kræver stærke faglige miljøer, attraktive uddannelser og tilbud, der passer ind i et arbejdsliv” siger Nanna Højlund.
Styrket digital læring
Der afsættes 21,5 mio. kr. årligt fra 2027 til at udvikle og udbrede digital læring på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU).
Digital læring kan gøre efteruddannelse mere fleksibel og give nye pædagogiske muligheder, blandt andet gennem læring i eget tempo.
”Et vedvarende fokus på digital læring er afgørende, hvis uddannelserne skal være relevante for medarbejdere og virksomheder. Det handler både om skolernes udstyr og om undervisernes kompetencer,” siger Nanna Højlund.
Flere skal have hjælp til at komme i gang
Selv de bedste uddannelsestilbud gør ingen forskel, hvis medarbejderne ikke kender mulighederne eller får hjælp til at komme i gang. Derfor er det også vigtigt, at den opsøgende indsats styrkes. Med en ny tildelingspulje skal arbejdsmarkedets parters opsøgende arbejde understøttes i de kommende år.
”Vi ved, at det ikke er nok at stille uddannelse til rådighed og håbe på, at folk selv finder vej. Der skal også være nogen, der tager initiativet, åbner døren og viser mulighederne. Her spiller arbejdsmarkedets parter en helt afgørende rolle,” siger Nanna Højlund.


