Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har netop offentliggjort en analyse af de statslige udgifter til voksen- og efteruddannelse (VEU) på tværs af uddannelsesniveauer. Konklusionen er, at den danske stat i dag bruger markant færre penge på voksen- og efteruddannelse end tidligere. Faktisk er de statslige udgifter til området på det laveste niveau i 20 år.
AE’s analyse viser meget tydeligt, at der er et voksende gab mellem de politiske ambitioner og de faktiske offentlige investeringer i voksen- og efteruddannelse.
Dette til trods for, at omskifteligheden på arbejdsmarkedet aldrig har været større, og at der er akut behov for nye kompetencer inden for f.eks. cybersikkerhed, kunstig intelligens, grøn omstilling såvel som styrkede kompetencer på tværs af velfærdsområderne. Analysen sætter to streger under, at vi skal handle aktivt, hvis flere skal på efteruddannelse.
Det handler både om rammer og økonomi.
Efteruddannelse går i stå, når vi bliver 30 år
De seneste år er der taget de første skridt med store uddannelsesreformer på tværs af uddannelseslandskabet. Og særligt forslaget om at etablere en sporskiftefond er godt nyt i det nye regeringsgrundlag. Det er enormt vigtigt, for ikke alle kan arbejde i samme spor hele arbejdslivet. Men vi er langt fra i mål, hvis vi skal sikre den løbende opkvalificering til de danske lønmodtagere.
Efteruddannelse kræver en stor indsats. Ikke mindst for dem, der har uddannet sig mindst. Lønmodtagernes brug af voksen- og efteruddannelse falder i løbet af arbejdslivet, og fra vi er over 30 år, uddanner vi os stort ikke mere.
Derfor er der brug for et samlet fokus på voksen- og efteruddannelse på tværs af uddannelsesniveauer, så vi sikrer, at alle danskere – uanset deres udgangspunkt – er klædt fagligt på til fremtidens arbejdsmarked.
Epx-reformen får stor betydning for voksenuddannelserne, som fra 2030 flytter ind på erhvervsskolerne.
Potentialet er stort, når skolerne kan tilbyde opkvalificering på alle hylder og samtænke forløb med arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og almene fag i fx dansk, matematik og it, så det giver mening for både arbejdspladser og medarbejdere. Men det kræver politisk prioritering, hvis voksenuddannelserne skal komme styrket ud af reformen – det er ikke gjort med at flytte tilbuddene. Det bliver en vigtig opgave for den nye undervisningsminister, Magnus Heunicke.
Samtidig er uddannelseslandskabet svært at navigere i. Derfor er det også vigtigt med en målrettet indsats, så også de voksne og virksomheder, som ikke selv opsøger uddannelsestilbud, får en masse viden om de uddannelsesmuligheder, der er.
Kig mod Sverige for inspiration
Adgang til økonomisk støtte under uddannelse er afgørende for voksne, der ofte har både børn og boligudgifter. De danske politikere kan kigge mod Sverige for inspiration. I 2022 indførte vores nabo en ny ordning, omstillingsstudiestøtte, i samarbejde mellem den svenske regering og arbejdsmarkedets parter. Ordningen giver lønmodtagere mulighed for op til et års voksen- og efteruddannelse med økonomisk støtte på niveau med den højeste danske dagpengesats.
Ordningen gælder for personer, der har været i arbejde i mindst otte af de seneste 14 år og mindst ét af de seneste to år. Den finansieres af staten og skal styrke mobiliteten på arbejdsmarkedet. Sammenlignet med Danmark er det især personer, der tager videregående efter- og videreuddannelse, som er bedre stillet i Sverige.
I Danmark kan kun faglærte og ufaglærte få støtte til efter- og videreuddannelse på videregående niveau – og her er støtten væsentligt lavere end i Sverige.
Der er derfor behov for at styrke Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). Det handler både om, at satsen skal hæves, så niveauet igen kommer til at svare til dagpengesatsen. Og så skal målgruppen udvides til også at omfatte personer med en kort og mellemlang videregående uddannelse.
Ordningens varighed giver de svenske lønmodtagere, der har haft et fysisk krævende job, en reel mulighed for at lave et sporskifte og dermed bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.
I Danmark har vi valgt, at pensionsalderen skal stige i takt med den gennemsnitlige levealder. Hvis det fortsat skal være realistisk, skal opkvalificering og sporskifte prioriteres væsentligt for dem, der har brug for at skifte spor.
Staten skal træde et skridt frem
For mig er det vigtigt, at vi har fokus på kompetenceudvikling i alt, hvad vi laver. Hvis der fx laves en grøn aftale eller en reform på skoleområdet, så bør der samtidigt være indtænkt rammer og økonomi for at få kompetencerne er på plads.
Voksen- og efteruddannelse skal være et kollektivt ansvar. Arbejdsmarkedets parter har gennem en årrække afsat mange penge til opkvalificering og kompetencefonde, når vi har forhandlet overenskomster. Det er over tid blevet til rigtig mange penge – og heldigvis for det.
I dag er de statslige investeringer i voksen- og efteruddannelse på det laveste niveau i 20 år og derfor er der behov for, at den danske stat træder et skridt frem og påtager sig et større ansvar, når det handler om finansieringen af voksen- og efteruddannelse. Det bør være en klar prioritet for den nye regering.
indlægget er bragt på Altinget.dk 25.06.26
