Kunstig intelligens fandt vej ind til regeringsforhandlingerne, da en række partier den 16. april deltog i et temamøde om kunstig intelligens på Marienborg.
Temamødet vidner om, at der er politisk opmærksomhed på potentialerne for kunstig intelligens. Det er positivt. For uanset hvilken regering, Danmark ender med at få, er kunstig intelligens et vilkår, den ikke kan komme uden om.
Kunstig intelligens vil ændre måden at arbejde på og indholdet af arbejdet, og vi skal derfor have blik for at udnytte potentialerne. Men anvendelsen af kunstig intelligens er ikke kun et teknologisk spørgsmål. Det er i lige så høj grad et spørgsmål om mennesker, kompetencer – og ulighed.
Midt i de store teknologiske fremskridt vokser en kompetencekløft, som risikerer at spænde ben for både vækst og sammenhængskraft. Det er vi nødt til at tale meget mere om, end vi hidtil har gjort.
Risiko for øget ulighed
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2024 peger på, at det danske arbejdsmarked overordnet er godt rustet til at imødekomme kunstig intelligens. Vi har et fleksibelt arbejdsmarked, et solidt sikkerhedsnet og gode uddannelsesmuligheder, som giver både tryghed og mobilitet. Men analysen peger også på, at kunstig intelligens kan øge uligheden, hvis vi ikke investerer i kompetencer og efteruddannelse.
Med andre ord: Potentialet er stort. Men det er ikke automatisk.
Omkring en million voksne danskere har svage IT-færdigheder, og over 600.000 voksne danskere har svært ved at læse eller regne – mange har svært ved begge dele. Det kan være en udfordring for den enkelte, men også for vores arbejdsmarked. Det gør det svært at investere i nye teknologier, automatisere arbejdsgange eller sikre opkvalificering på arbejdspladserne, hvis medarbejdernes grundlæggende forudsætninger ikke er på plads. Kort sagt: Det kan være svært at anvende kunstig intelligens effektivt, hvis man har udfordringer med dansk, matematik eller it.
Kunstig intelligens kan føre til omstillinger på arbejdsmarkedet, som kan ramme alle. Men gruppen af ufaglærte eller kortuddannede kan være ekstra udsat, når kunstig intelligens og digitalisering accelererer, fordi de oftere end personer med længere uddannelse kan have svært ved at finde et nyt job, hvis de bliver afskediget. Derfor kræver det rettidig omhu at sikre, at alle danskere – uanset uddannelsesbaggrund og alder – er rustet til at bruge kunstig intelligens på jobbet.
Og noget tyder på, at det ikke sker i tilstrækkelig grad. En helt ny befolkningsundersøgelse fra CBS, som kom i marts i år viser, at kun 11,4 procent af den samlede arbejdsstyrke har modtaget formel træning i kunstig intelligens. Det er stærkt bekymrende og kalder på, at arbejdspladserne tager uddannelsesopgaven på sig.
Efteruddannelse kræver ofte en betydelig indsats, ikke mindst for dem med mindst uddannelse, hvor motivation for efteruddannelse kan være lav. Heldigvis er der gode muligheder for at få den nødvendige opkvalificering og økonomiske støtte via overenskomstaftalte kompetencefonde. Men hvis det for alvor skal batte, så skal arbejdsgiverne tage et større ansvar for systematisk uddannelsesplanlægning, så der bliver tid til både specifik faglig og almen opkvalificering midt i alle de andre arbejdsopgaver, der fylder i en travl hverdag.
Bredt kompetenceløft er nøglen
Øget brug af kunstig intelligens betyder ikke, at vi alle sammen skal være eksperter. Men hvis medarbejdere ikke får mulighed for at udvikle deres kompetencer inden for kunstig intelligens, risikerer vi at skubbe nogen ud af arbejdsmarkedet. Hvis vi vil høste produktivitetsgevinsterne og styrke Danmarks konkurrenceevne, kræver det, at vi får hele arbejdsstyrken med. Både dem, der skal løse deres arbejdsopgaver på nye måder. Og dem der skal lave noget helt andet.
På samme vis skal vi i de tilfælde, hvor kolleger mister deres job, bruger ledighedsperioden til at bygge på med nye kompetencer, også digitale, så de hurtigt kan komme i job igen og allerhelst varig beskæftigelse. Dette bør gælde bredt for ledige med kompetencer, der er forældede – ligegyldigt uddannelsesniveauet – at der er adgang til uddannelsesordninger i beskæftigelsessystemet.
Vi har brug for at styrke kompetencerne bredt, blandt andet gennem mere voksen- og efteruddannelse og en målrettet indsats for voksnes it-færdigheder. Det er helt nødvendigt, hvis danske virksomheder skal øge produktiviteten og indfri potentialet i kunstig intelligens og nye teknologier.
Kunstig intelligens er kommet for at blive. Nu er det et fælles ansvar, at vi får alle med.
Her peger pilen på politikerne, arbejdsmarkedets parter såvel som den enkelte arbejdsplads.
Jeg håber, at temamødet på Marienborg har givet stof til eftertanke. Hvis vi ikke handler nu, vokser uligheden. Regningen kommer senere – men vær sikker på, at den kommer.
Debatindlægget har været bragt som kronik i Avisen Danmark onsdag den 13. maj 2026 og kan findes her.