Der bliver i disse dage talt meget om arbejdsudbud.

Om AI, grøn omstilling og digitalisering.

Men der bliver talt alt for lidt om det, der er en forudsætning for det hele: At mennesker får mulighed for at udvikle deres kompetencer og deltage i voksen- og efteruddannelse.

Der ligger et enormt potentiale i at investere i de mennesker, der allerede er på arbejdsmarkedet. Den opgave håber jeg, at en ny regering vil tage på sig!

Nanna højlund

Og her går udviklingen desværre den helt forkerte vej.

En ny analyse viser, at de offentlige investeringer i voksen- og efteruddannelse:

  • er på det laveste niveau i næsten 20 år
  • og omkring 2 mia. kr. lavere end for 10 år siden.

Midt i den største omstilling af arbejdsmarkedet investerer vi altså mindre i de kompetencer, som skal få omstillingen til at lykkes.

Det hænger ganske enkelt ikke sammen.

For omstillingen ændrer kravene til medarbejdere i næsten alle brancher. Og når færre får adgang til eller benytter efteruddannelse, bliver omstillingen ikke bare vanskeligere – men også mere ulige.Det er især ufaglærte og faglærte, der deltager mindre i VEU (overvejende AMU). Det understreger for mig, at vi skal handle aktivt, hvis flere skal have rettidig opkvalificering.

Der ligger et enormt potentiale i at investere i de mennesker, der allerede er på arbejdsmarkedet.

Den opgave håber jeg, at en ny regering vil tage på sig.

Hovedkonklusiober fra undersøgelse: VEU bliver afgørende på fremtidens arbejdsmarked

AE har i samarbejde med FH undersøgt udviklingen i de offentlige investeringer i voksen- og efteruddannelse (herefter VEU) samt udviklingen i forskellige målgruppers brug af VEU. 

Her er hovedkonklusionerne:

  • Staten bruger markant færre penge på VEU end tidligere. Det aktuelle statslige udgiftsniveau er et historisk lavt niveau – og det laveste i perioden fra 2006 til 2025. Sammenlignet med 2016 er investeringerne i 2025 faldet med mere end to mia. kr. (i 2025-priser).
  • Som andel af BNP er reduktionen i udgiftsniveauet endnu mere markant. I 2016 udgjorde offentlige investeringer i VEU 0,35 pct. af BNP. I 2025 var de faldet til 0,20 pct. af BNP. Det svarer til et fald på ca. 4,5 mia. kr.
  • Der er i perioden gennemført en række besparelser, bl.a. i forbindelse med genopretningsaftalen i 2010 og målretningen af SVU i forbindelse med finansloven i både 2014 og 2016. De statslige besparelser har konsekvenser for, hvor mange der deltager i VEU. 
  • Det er særligt ufaglærte og faglærte, der deltager mindre i VEU (overvejende AMU), men faldet kan også henføres til personer med en mellemlang videregående uddannelse, som deltager mindre i VEU på videregående niveau. 

Kilde. ae.dk

LÆS HELE UNDERSØGELSEN