Dyster prognose: I 18 kommuner ventes hver fjerde unge mand at være uden uddannelse

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) tegner et bekymrende billede af fremtiden for tusindvis af danske unge.

Ifølge analysen forventes knap 17 pct. af de unge, der gik ud af 9. klasse i 2023, at stå uden en uddannelse i 2031 – otte år senere. Det er langt fra den politiske målsætning om, at højst 10 pct. må være uden anden uddannelse end grundskolen.

Læs også: Den uddannelsespolitiske målsætning (uvm.dk)

Værst ser det ud for unge mænd:

Hele 20,3 pct. af drengene fra 2023-årgangen står til at falde udenfor uddannelsessystemet. For pigerne er tallet lavere, men stadig alarmerende: 13,2 pct. forventes ikke at have gennemført en ungdomsuddannelse.

Geografisk ulighed

Problemet er dog ikke ligeligt fordelt på tværs af landet.

Mens kommuner som Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk allerede lever op til målsætningen, ja så lander landdistriktskommunerne tungt og langt fra målstregen:

Værst står det til i Lolland og Langeland, hvor over 30 pct. af drengene ikke forventes at have opnået en uddannelse otte år efter grundskolen. I hele 18 kommuner forventes mere end hver fjerde unge mand at stå uden uddannelse i 2031.

Andre kommuner med svære udfordringer inkluderer Aabenraa, Tønder, Billund, Norddjurs, Hedensted, Skive, Guldborgsund og Vordingborg. Også på den københavnske vestegn – i Albertslund og Ishøj – er forventningerne dystre.

Udsatte drenge i landdistrikter

Analysen peger på, at unge mænd i landkommuner er særligt hårdt ramt. Her halter mange efter i grundskolen, har lavere karakterer og har sværere ved at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Der mangler lokale uddannelsesinstitutioner, og det reducerer yderligere chancerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

For unge kvinder er billedet generelt lidt bedre, men også her findes der mørke pletter på landkortet:

Læsø og Lolland forventes at have over 25 pct. af pigerne uden uddannelse i 2031.

EPX skal samle og styrke

En ny gymnasial ungdomsuddannelse, epx, er på vej. Den skal kombinere praktiske og boglige elementer og tilbydes i lokale campus-løsninger i hele landet.

Forhåbningen er at EPX fra 2030 får flere unge til at indløse billet til uddannelsestoget, skabe mere fleksible forløb og imødekomme lokale behov – særligt i de pressede landdistrikter.

FH har store forventninger til EPX-uddannelsen:

”Jeg tror og håber, at EPX’en betyder, at færre unge vil opleve nederlag undervejs, og at flere vil få øjnene op for de erhvervs- og professionsrettede uddannelser, som vi har så hårdt brug for i vores samfund,” sagde FH-formanden, da reformen landede.

Læs også: Tre års EPX giver fornyet styrke og viden

Morten Skov var samtidig glad for, at man stadig kan gå den direkte vej fra 9. klasse til en erhvervsuddannelse, og at de unge, som ikke består folkeskolens afgangseksamen, får udvidet deres uddannelsesmuligheder med forberedende grunduddannelse (FGU):

”Det har været vigtigt for FH, at unge, der ville gå den direkte vej fra 9. klasse til en erhvervsuddannelse, fortsat skulle have den mulighed. Derfor er jeg meget glad for, at det er blevet sådan i reformen. Unge er nemlig forskellige – og heldigvis for det!”

Ambition i frit fald

Den politiske ambition er klokkeklar:

Mindst 90 procent af de 25-årige skal gennemføre en ungdomsuddannelse og andelen uden tilknytning til uddannelse eller job skal halveres.

Men analysen fra AE viser, at ambitionen ikke blot er i fare – den er i frit fald i mange egne af landet.

Skal Danmark sikre at alle unge får en fair chance – uanset køn og postnummer, så konkluderer AE’s analyse, at det ikke blot kræver reformer af uddannelserne, men også investeringer i vejledning, lokale institutioner og sociale indsatser.