Forestil dig en gymnasieelev, der efter 1.g ikke vidste, om han eller hun kunne fortsætte i 2.g, men hvert år skulle sikre sig muligheden for at læse videre.
Det er i praksis den usikkerhed, mange elever på erhvervsuddannelserne kan opleve, når deres uddannelsesaftale kun dækker en del af oplæringstiden.
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, lavet i samarbejde med FH, viser, at der i 2025 blev indgået knap 7.600 korte uddannelsesaftaler. Det er det højeste antal nogensinde. Korte aftaler udgjorde samtidig 18,4 procent af alle nye uddannelsesaftaler – altså knap hver femte.
Mere end hver tredje aftale er kort i teknologi, byggeri og transport
FH’s næstformand Nanna Højlund kalder udviklingen bekymrende:
“En lærling skal kunne bruge sin energi på at lære sit fag – ikke på hele tiden at bekymre sig om, hvorvidt den næste aftale falder på plads,” siger Nanna Højlund.
Problemet er langt fra lige stort på alle erhvervsuddannelser.
Minister indkalder til drøftelser
Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) indkalder arbejdsmarkedets parter til drøftelser om de mange korte uddannelsesaftaler.
Det sker i dag efter offentliggørelsen af nye tal, der viser, at brugen af korte uddannelsesaftaler er steget markant de seneste år.
Inden for teknologi, byggeri og transport var mere end hver tredje nye uddannelsesaftale i 2025 en kort aftale. På uddannelser inden for kontor, handel og forretningsservice samt omsorg, sundhed og pædagogik ligger niveauet derimod betydeligt lavere.
Ser man på de enkelte uddannelser, bliver forskellene endnu tydeligere. På otte erhvervsuddannelser var mere end halvdelen af de nye uddannelsesaftaler korte i 2025. For mureruddannelsen gjaldt det 66 procent af aftalerne.
Også på blandt andet VVS-energi, bygningsmaler, elektriker og træfagenes byggeuddannelse var mere end seks ud af ti aftaler korte.
Det er samtidig uddannelser, der skal være med til at levere fremtidens faglærte arbejdskraft.
“Arbejdsgiverne efterlyser flere faglærte. Så må de også tage ansvar for at give de unge ordentlige og trygge rammer for at blive det,” siger Nanna Højlund.
Tidligere aftaler har ikke vendt udviklingen
Udviklingen kommer på trods af, at arbejdsmarkedets parter og skiftende regeringer tidligere har forsøgt at begrænse brugen af korte uddannelsesaftaler.
Begrænsning af korte uddannelsesaftaler indgik både i trepartsaftalen fra 2016 og igen i trepartsaftalen fra 2020. Efter aftalerne faldt antallet i en periode, men siden er udviklingen vendt. Fra omkring 6.300 korte uddannelsesaftaler i 2023 er antallet steget til knap 7.600 i 2025.
Det får Nanna Højlund til at efterlyse en ny indsats.
“Derfor mener jeg, at ministeren bør indkalde arbejdsmarkedets parter til nye trepartsdrøftelser om lærepladser og trygge oplæringsforhold,” siger hun.
For FH handler spørgsmålet ikke alene om antallet af lærepladser, men også om den sikkerhed, eleverne har gennem hele deres uddannelse:
“Hvis vi vil have flere unge til at vælge en faglært fremtid, skal de også kunne stole på, at der er en tryg vej hele vejen gennem uddannelsen,” slutter Nanna Højlund.
FAKTA: Korte uddannelsesaftaler
- I 2025 blev der indgået knap 7.600 korte uddannelsesaftaler. Det er det højeste antal nogensinde.
- Korte uddannelsesaftaler udgjorde 18,4 procent af alle nye uddannelsesaftaler i 2025 – knap hver femte.
- Ved udgangen af 2025 var 9,3 procent af eleverne på hovedforløb i gang med en kort uddannelsesaftale.
- Inden for teknologi, byggeri og transport var mere end hver tredje nye uddannelsesaftale kort.
- På otte erhvervsuddannelser var mere end halvdelen af de nye uddannelsesaftaler korte.
- På mureruddannelsen var 65,5 procent af aftalerne korte. På VVS-energi var andelen 63,8 procent, på bygningsmaleruddannelsen 63,1 procent, på træfagenes byggeuddannelse 62,1 procent og på elektrikeruddannelsen 61,3 procent.
- Omkring 89 procent af alle korte uddannelsesaftaler blev indgået på blot 15 erhvervsuddannelser.
