Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har haft besøg af energi- og boligkommissær Dan Jørgensen.

Han understregede, at europæere skal have adgang til billige boliger, og at dette skal sikres gennem den kommende plan for økonomisk overkommelige boliger. 

Én million hjemløse europæere

FH mener

FH støtter en koordineret EU-indsats, der kan adressere udfordringerne med stigende leveomkostninger, herunder på boligmarkedet. Samtidig fastholder FH, at boligpolitik primært hører under national lovgivning, og at EU derfor ikke bør regulere direkte.

Det var en af Dan Jørgensens indledende pointer til EØSU-mødet. Ud af de én million hjemløse europæere, er 400.000 børn.

Ifølge kommissæren går det ikke i længden. Alt for mange europæere har ikke råd til at leje eller købe en bolig, hvilket slider på Europas samhørighed. Derfor skal der bygges flere billige boliger, som blandt andet skal afhjælpe det store antal hjemløse der er i Europa, ifølge kommissæren.

Billige boliger til studerende spiller også en central rolle, understregede Dan Jørgensen:

“Vi skal se på studerende og praktikanter. Unge mennesker der flytter hjemmefra, men også dem, der ikke har råd til at flytte hjemmefra, fordi de ikke kan få en bolig, som de har råd til. Det er slemt for vores økonomi, konkurrenceevne og familiestruktur”.

Boliger er et brandvarmt emne i hele EU.

Nøgletal

20%

…så meget er huspriserne i Europa er steget med de seneste ti år

11%

…så mange europæere har ikke råd til at varme boligen op.

1.000.000

…så mange europæere er hjemløse

Det skyldes, at huspriserne i Europa er steget med over 20 pct. de seneste ti år, ifølge Dan Jørgensen.

Derudover lever 11 pct. af Europæerne i energifattigdom, fordi de ikke har råd til at varme deres bolig ordentligt op, ifølge EØSU’s udtalelse om planen for overkommelige boliger.   

På mødet gav Dan Jørgensen derfor EU-medlemslandene en opsang om, at de skal steppe op og gøre noget ved dette fundamentale boligproblem – og at der ligeledes skal gøres mere på EU-niveau.

Hvorfor stiger boligpriserne?

Ifølge Dan Jørgensen presser især korttidsudlejning og boligspekulation boligpriserne op i de europæiske byer.

Derfor vil han med den kommende EU-boligplan tage fat på udfordringerne. Samtidig lægger planen op til flere offentlige og private investeringer, så der kan bygges flere billige boliger.

Som energi- og boligkommissær står Dan Jørgensen i spidsen for EU-boligplanen. Målet er at sikre adgang til billige boliger for alle EU-borgere.

Inden årets udgang skal han stå i spidsen for et EU-boligtopmøde, hvor det gerne skulle blive mere jordnært hvad kommissæren har af konkrete planer.

EU har også åbnet for offentlige høringer, hvor alle har mulighed for at give deres input.

WHAT’S NEXT?:

Fredag d. 17. oktober slutter den offentlige høring omkring EU-boligplanen. Du kan læse mere om den offentlige høring her: European affordable housing plan