Der er stor forskel på, hvor mange gode leveår danskerne har tilbage, når de fylder 60 år. Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), lavet i samarbejde med FH, viser, at økonomisk ulighed slår tydeligt igennem i sundheden.
En 60-årig mand blandt de 10 procent med de mindste formuer kan i gennemsnit forvente 12,3 raske leveår. For de 10 procent rigeste er tallet 20,1 år. Det er en forskel på næsten otte år.
For kvinder er billedet det samme. De fattigste kvinder kan forvente 16,2 raske leveår, mens de rigeste kan se frem til 23,3 år uden alvorlig sygdom. Det er en forskel på lidt over syv år.
Forskellen i raske leveår dækker over mere end bare levetid. De rigeste lever ikke kun længere – de har også en større del af deres liv uden sygdom.
FH krav til kommende regering
- Pensionsalderen bør hæves i et langsommere tempo end det, der blev lagt op til i velfærdsforliget fra 2006 – i overensstemmelse med anbefalingerne fra Pensionskommissionen.
- Flere skal have mulighed for at trække sig tidligere tilbage via Tidlig Pension, og ydelsen bør hæves med 3.000 kroner om måneden, så den matcher niveauet for seniorpension.
- Modregningen i Tidlig Pension bør lempes, så opsparing ikke i samme grad fører til fradrag i ydelsen.
En 60-årig mand blandt de fattigste kan forvente at leve 17,5 år mere, hvoraf omkring 30 procent vil være med alvorlig sygdom. For de rigeste mænd er restlevetiden 26,7 år, og en mindre andel af årene er præget af sygdom.
Det samme mønster gør sig gældende for kvinder, hvor de rigeste både lever længere og har færre år med sygdom relativt set.
Samtidig viser analysen, at forskellene er gennemgående i hele fordelingen. Jo højere formue, desto flere raske leveår – også blandt dem, der ligger tæt på toppen.
Dør inden pensionsalderen
Uligheden i sundhed viser sig også i risikoen for at dø tidligt.
Næsten hver femte mand blandt de 20 procent med de laveste formuer dør, før de når folkepensionsalderen. Blandt de rigeste gælder det kun omkring 3 procent.
For kvinder er forskellen mindre, men stadig tydelig. Omkring hver tiende i den fattigste gruppe dør før pensionsalderen, mens det gælder færre end 3 procent blandt de rigeste.
Samtidig er forskellen i, hvornår halvdelen af en gruppe er døde – den såkaldte medianlevetid – endnu større end forskellen i gennemsnittet. Det skyldes, at tidlige dødsfald er langt mere udbredte blandt dem med de laveste formuer.
Analysen tager udgangspunkt i formue som mål for økonomisk position og viser en klar sammenhæng mellem økonomi og sundhed gennem livet. Resultaterne peger på, at uligheden i sundhed er dybt forankret i forskelle i levevilkår og arbejdsliv.
Analysens hovedkonklusioner
- De mindst formuende 60-årige mænd kan i gennemsnit forvente 12,3 raske leveår, mensde mest formuende mænd får 20,1 raske leveår. Det er en forskel på næsten otte år.
- På trods af, at de mindst formuende kvinder kan forvente væsentligt flere raske leveårmed 16,2 år i gennemsnit, er det over syv år mindre end de mest formuende kvinder somfår 23,3 år.
- Forskellene i raske leveår dækker over, at de rigeste har længere samlet levetid, menogså, at de rigeste tilbringer en mindre andel af restlevetiden med alvorlig sygdom.
- Der er større forskel på medianlevetiden end middellevetiden fra de fattigste til de rigeste. Det skyldes, at dem med de mindste formuer langt oftere har tidlige dødsfald end derigeste. Næsten én ud af fem 60-årige mænd i bunden lever ikke til deres folkepensionsalder.
Kilde AE.dk