Det var en stærk tale fra en statsminister, der tydeligt ønsker at tage ansvar for vores kongerige. Den satte ord på meget af det, der fylder i Danmark lige nu.
Ikke mindst for de børn, unge og familier, der kæmper i hverdagen.
Jeg er enig med statsministeren i, at mange børnefamilier er hårdt spændt for. De fleste forældre står tidligt op, smører madpakker og knokler hele dagen – og alligevel går de i seng med bekymringer.
Hvordan har deres barn det i skolen?
Er det en del af fællesskabet?
Får det den rette hjælp, når fællesskabet knækker, og inklusionen ikke virker?
Det slider på familierne – og det kalder på politisk handling.
Statsministerens melding om de stigende fødevarepriser er også vigtig. Når dagligvarerne bliver dyrere, rammer især dem, der har mindst på kontoen.
Derfor er det positivt, at regeringen vil fremlægge forslag om en fødevarecheck til blandt andre arbejdsløse og pensionister og se på muligheden for lavere moms på fødevarer. For lønmodtagerne handler det grundlæggende om, at lønnen skal række til livet – også når priserne løber løbsk.
Jeg savnede til gengæld, at statsministeren brugte nytårstalen til at sætte flere ord på noget, der fylder for mange: Hvor længe kan man holde til at arbejde – og hvornår er det rimeligt at kunne trække sig tilbage.
Det gælder især dem, der har haft de længste og hårdeste arbejdsliv, og som mærker det i kroppen og i hovedet længe før pensionsalderen.
Det handler om at sikre tryghed, værdighed og retfærdighed. Lønmodtagerne brug for klare svar – og derfor skal der leveres seriøse bud på retfærdig tilbagetrækning i her i 2026.
Der er brug for stabile rammer og politiske løsninger, der kan mærkes i hverdagen. I Fagbevægelsens Hovedorganisation glæder vi os til at bidrage konstruktivt til det arbejde og rejser stemmen for lønmodtagerne, når vi sammen skal finde de konkrete løsninger.
Hvor længe kan jeg holde?
