Regeringen har i dag fremlagt sin økonomiske plan for, hvordan statens finanser skal bruges frem mod 2035.
En plan, der giver svar på nogle af de udfordringer, Danmark står overfor. Blandt andet er der sat milliarder af til beredskab og oprustning i en tid med stor geopolitisk uro.
Men der er også alvorlige mangler i regeringens plan og prioriteringer, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Og den vigtigste er, at der ikke er sat penge af til at sikre lønmodtagere et godt og trygt arbejdsliv og bedre muligheder for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, påpeger formand Morten Skov Christiansen.
”Regeringen mangler at levere svar til de alt for mange lønmodtagere, der er utrygge ved, om de kan holde frem til pensionsalderen, og om de bliver grebet, hvis krop eller sind siger stop før det,” siger han.
”Det er lønmodtagerne, der får hjulene til at køre rundt i Danmark. De står tidligt op, skaber værdierne og betaler til fællesskabet. Når man har bidraget et helt arbejdsliv, skal man også have friheden til at vælge en værdig tilbagetrækning. ”
FH har fremlagt et pensionsudspil, som blandt andet indebærer, at ordningen for tidlig pension skal styrkes. Der skal investeres massivt i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, være bedre muligheder for sporskifte og pensionsalderen skal stige langsommere.
BEREGNER
Hvornår kan jeg gå på pension?
Indtast din fødselsdato og få svaret
Dit pensionsår
Din pensionsalder
År tilbage før folkepension
Og det er der faktisk råd til. Det er et spørgsmål om prioritering, mener FH-formanden.
”Vi har aldrig været rigere i Danmark, og vi skal investere mere i forsvaret. Men vi har både råd til at opruste og samtidig sikre lønmodtagernes tryghed. Det handler om respekt for dem, der har bygget vores samfund. Og vi skal hylde dem, der har bidraget gennem et langt arbejdsliv og hjælpe dem, der er nedslidt. Det er grundlæggende et spørgsmål om retfærdighed,” siger Morten Skov Christiansen.
”Og mens mange lønmodtagere er bekymrede for, om de kan holde frem til pensionsalderen, så vil nogle partier bruge milliarder på både lavere selskabsskat og arveafgift. Det hænger ikke sammen.”
For lidt økonomi til at sikre velfærden i 2035-plan
På velfærdsområdet har regeringen taget højde for, at vores demografi ændrer sig, og at vi bliver flere ældre. Men i takt med, at vi bliver et rigere samfund, stiger prisen på alt lige fra ny teknologi i sundhedsvæsenet til lønnen til personale i ældreplejen. Og det er der ikke sat nok penge af til i 2035-planen.
Hvis der ikke bliver garanteret flere midler til velfærd, så kan konsekvensen blive, at kommuner og regioner får sværere ved at få budgetterne til at slå til og levere den kvalitet i velfærden, vi forventer, påpeger Morten Skov Christiansen.
”Når der ikke følger penge nok med, betyder det et endnu større pres på lønmodtagerne og ringere service til borgerne. Det kan betyde mere pres på social- og sundhedsassistenter, som allerede i dag løber stærkt for at passe på vores ældre, og at ventelister på vigtige behandlinger i vores sundhedssystem vokser. Det er konsekvensen, hvis ambitionerne om et stærkt velfærdssamfund ikke matches af reel økonomi”, siger han og fortsætter.
”Hvis daginstitutioner, skoler, sundhedsvæsen og ældrepleje ikke følger med udviklingen, risikerer vi et Danmark, hvor vores velfærd udhules og hvor forskellene i vores samfund vokser. Hvor det i stigende grad er pengepungen, der afgør, om dit barn får en god start, om du får behandling i tide, og om dine forældre får en værdig alderdom,” siger Morten Skov Christiansen.
