De stramme krav i budgetloven er ikke bare blevet overflødige – de er blevet til en spændetrøje for den offentlige økonomi. Loven trænger til et dybdegående servicetjek. Det er vores fælles velfærd, der er på spil.
Ulighed: Velfærd og klima. Det er to nøgleord fra regeringens forslag til finanslov. Endelig - vil nogen sige. Men der er faktisk mere, som fortjener ros. Nemlig, at regeringen vil bekæmpe den stigende ulighed.
I dag står det enhver frit for at vælge fagforening. Det er garanteret af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Men menneskerettigheder vil Lederne åbenbart blæse på. De ønsker i stedet at tvangsorganisere alle offentlige ledere.
Formand for FH, Lizette Risgaard, er meget tilfreds med topprioriteterne i regeringens forslag til næste års finanslov: ”Styrket velfærd, uddannelse, grøn omstilling og genopretning af skattevæsenet ser vi i fagbevægelsen som den helt rigtige vej at gå”, siger FH-formanden. Hun glæder sig også over udsigten til, at nogle af de skæve skattelettelser fra den tidligere regering bliver droppet.
Mens Danmark de seneste år har oplevet et markant økonomisk opsving, er uligheden mellem danskerne vokset. En udvikling, som primært kan tilskrives en økonomiske politik, som har uddelt gulerødder i toppen og pisk i bunden. Tiden er inde til et opgør med politiske tiltag, som øger uligheden.
Tillid er limen, der holder Danmark sammen. Men spørger man specifikt ind til danskernes tillid til Finansministeriet, ser det ikke for godt ud. Kun 37% af befolkningen siger, at de har tillid til regnemetoderne. Og den manglende tillid til Finansministeriets regnemetoder er desværre lige så velbegrundet, som den er bekymrende.
Med økonomiaftalen for 2020 får kommunerne et reelt løft på 1,7 mia. kr. ift. 2019. Beløbet dækker både udgifterne til det voksende antal børn og ældre og de stigende behov på handicapområdet. ”Kommunerne har fået en god aftale, der gør det muligt at udvikle velfærden” siger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard.
Det er på høje tid at få balance i de regnemodeller i Finansministeriet, som politikerne baserer deres politik på, mener FH. For i dag kan modellerne ikke udregne de positive effekter for samfundsøkonomien af at forbedre velfærden – mens de bruges til at forudsige gevinster af fx skattelettelser eller lavere offentlige ydelser. FH anbefaler derfor de økonomiske ministerier at indføre en række nye principper, der skal bidrage til at rette op på skævheden.
Lederforum er meget optaget af ledernes psykiske arbejdsmiljø, fordi lederne er presset på flere fronter. Både økonomi, politiske styrings- og dokumentationskrav, omstruktureringer ude i kommunerne m.v. er vilkår, der vanskeliggør det arbejde, lederne udfører.
Både på skoleområdet, men også i den offentlige sektor bredt set, oplever lederne et utroligt stort ansvar. Men de oplever også, at de bliver styret rigtig meget via lovgivning, så der fra politisk hold bliver holdt kontrol med, hvordan deres ansvar udmøntes.