De økonomiske ministeriers regnemetoder er ofte til debat. Det skyldes primært udfordringerne med at vurdere, hvordan husholdninger og virksomheder ændrer adfærd i kølvandet på økonomisk-politiske tiltag. Eller kort sagt: Hvornår er der tilstrækkeligt empirisk grundlag for at kunne indregne adfærdseffekter?
Der er fem konkrete årsager til, at opsvinget denne gang faktisk er anderledes og historisk holdbart, skriver cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation Allan Lyngsø Madsen
Tillid er limen, der holder Danmark sammen. Men spørger man specifikt ind til danskernes tillid til Finansministeriet, ser det ikke for godt ud. Kun 37% af befolkningen siger, at de har tillid til regnemetoderne. Og den manglende tillid til Finansministeriets regnemetoder er desværre lige så velbegrundet, som den er bekymrende.
Der mangler at blive opstillet beregningsmetoder til at kvantificere afledte effekter af den offentlige service, selvom der tegner til at være en grundlæggende anerkendelse af, at den samlede offentlige service er med til at underbygge den høje erhvervsdeltagelse, der er i Danmark.
De seneste års fremgang på arbejdsmarkedet er godt nyt for fremtidens vækst og velstand. Det står også klart med regeringens gennemgang af dansk økonomi og de offentlige finanser, der blev fremlagt sidst i august.. Det gavner både den enkelte og samfundet, når flere får fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at investere i indsatsen for, at alle kommer med, siger Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.
Debatten om dansk økonomi har på kort tid ændret karakter. Fra snak om overophedning sidste år til mulig recession i dag. At det så hurtigt kan gå fra den ene yderlighed til den anden skyldes, at risikoscenarier fylder langt mere i nyhedsdækningen end hovedscenariet.
Dansk økonomi er i god form, men den tidligere regerings ubetalte regninger på 3,5 mia. kr. betyder, at det finanspolitiske manøvrerum er indskrænket i de kommende år. Der er til gengæld udsigt til et større råderum frem mod 2025. Sådan lyder regeringens gennemgang af dansk økonomi og statens finanser. ”Vi skal investere i vores fælles velfærd og sikre, at alle får gavn af den økonomiske fremgang”, siger Lizette Risgaard, formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.
I rapporten "Compendium of Productivity Indicators 2019" anbefaler OECD, at landene gennemfører tiltag, der fremmer investeringer, som understøtter et langsigtet vækstpotentiale.
Arbejdsmarkedet slår for tiden den ene rekord efter den anden. Beskæftigelsen har aldrig været højere. Der er skabt titusindvis af job siden 2013. Beskæftigelsen for lønmodtagere er steget uafbrudt hver eneste måned de seneste seks år, og der er blevet færre arbejdsløse.
De finanspolitiske regneregler er igen, igen til debat. Det skyldes, at der i dag bliver indregnet adfærdseffekter af ændringer i skatter, afgifter og offentlige ydelser, mens det ofte ikke sker for offentlige udgifter til service og investeringer.