Det økonomiske råd har i dag fremlagt sin efterårsrapport. Vismændene vil åbne for mere udenlandsk arbejdskraft ved at nedsætte beløbsgrænsen. FH er helt uenige: ”Kig nu i retning af de ledige herhjemme først,” lyder det fra FH-formand, Lizette Risgaard.
I mange år har reformer rimet på noget, der gør ondt på folk. Tanken fra politikerne har været, at Danmark bliver rigere ved at gøre arbejdsløse og udsatte fattigere, fordi…
Regeringen har med udspillet ” Danmark kan mere 1″ fremlagt et bud på en styrkelse af kompensationsgraden via. et beskæftigelsestillæg på ca. 5000 kr. for personer, der har været medlem…
Fagbevægelsens Hovedorganisation har i går fremlagt en omfattende økonomisk reformpakke. Vi vil øge beskæftigelsen med 46.000 fuldtidspersoner frem mod 2030 uden at borgere skubbes ud i fattigdom.
Fagbevægelsens Hovedorganisation lancerer i dag et konkret bud på et reformkatalog med andengenerationsreformer, der både får flere i arbejde og mindsker uligheden.
Nye Borgerlige har foreslået, at spare 100.000 offentligt ansatte væk i 2035, så der er flere penge til skattelettelser. Et forslag, der ikke blot ville få store negative konsekvenser for vores børnepasning, ældrepleje, sundhed og folkeskole. Det er også et opgør med den samfundsmodel, som har gjort os til et af verdens mest rige og lige lande.
”Positivt at aftalen om kommunernes økonomi til næste år sikrer, at velfærden følger med det stigende antal børn og ældre. Men ærgerligt, at kommunerne ikke får lov til at bruge det store underforbrug fra sidste år”, siger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard.
Dansk økonomi er ved at rette sig efter de slag, coronakrisen har givet. Fagbevægelsens Hovedorganisation venter, at aktiviteten og beskæftigelsen når tilbage på niveauet fra før krisen i løbet af det næste års tid. Det viser FH’s nye økonomiske prognose. ”Vi kan ikke lægge coronakrisen bag os endnu, men der er gode muligheder for, at vi kan komme ud af den hurtigt og i god form. Det kræver fortsat lempelig finanspolitik med fokus på investeringer, som også gavner samfundet på længere sigt”, siger Jonas Schytz Juul, cheføkonom i FH, og peger fx på investeringer i uddannelse, grøn omstilling, bedre dagpenge og velfærden.
Frygt for økonomisk straf har fået kommunerne til at bruge samlet set næsten 30 mia. kr. mindre til velfærd de sidste 10 år, end de havde afsat i deres budgetter. FH foreslår nye regler for kommunernes budgetter. Se Danmarkskort over, hvor meget de enkelte kommuner har underforbrugt siden 2011.
De borgerlige har gjort finansministeriets regneark til en ideologisk slagmark. De vil kun måle effekten af skattelettelser, og ikke tage effekten af investeringer i fx uddannelser med i regnestykket. Det gør os ikke blot fattigere, men også dummere som samfund.