Frygt for økonomisk straf har fået kommunerne til at bruge samlet set næsten 30 mia. kr. mindre til velfærd de sidste 10 år, end de havde afsat i deres budgetter. FH foreslår nye regler for kommunernes budgetter. Se Danmarkskort over, hvor meget de enkelte kommuner har underforbrugt siden 2011.
De borgerlige har gjort finansministeriets regneark til en ideologisk slagmark. De vil kun måle effekten af skattelettelser, og ikke tage effekten af investeringer i fx uddannelser med i regnestykket. Det gør os ikke blot fattigere, men også dummere som samfund.
Formand for FH, Lizette Risgaard, er enig med vismændene i, at der er betydelig usikkerhed om de fremtidige konjunkturudsigter: ”Vismændenes prognose understreger den enorme usikkerhed, der er om udviklingen i international og dansk økonomi i øjeblikket. Det er min vurdering, at der er større risiko for, at der p.t. bliver gjort ’for lidt’ end ’for meget’ ”, siger FH-formanden.
FH har analyseret COVID-19’s konsekvenser for den økonomiske udvikling og beskæftigelsen. Der vil i år være tale om et historisk kraftigt tilbageslag med det største BNP-fald i moderne tid. Derfor har FH lanceret en plan med 41 konkrete forslag, så aktiviteten og jobskabelsen får et ordentligt og effektfuldt skub, og det tabte hurtigere indhentes.
FH fremlægger her tre mulige scenarier for udviklingen i dansk økonomi og konsekvenserne for beskæftigelsen og ledigheden. Scenarierne spænder fra et fald i BNP i år på 4-8 pct. FH’s hovedscenarie indebærer et fald i BNP på ca. 6 pct. i 2020 med en gradvis genopretning og en vækst i underkanten af 3 pct. i 2021. Beskæftigelsen vil i det scenarie falde med 55.000 personer i år og stige med knap 20.000 næste år. Ledigheden beregnes til at øges med 50.000 personer i 2020, mens den påregnede jobskabelse næste år indebærer et beskedent fald i ledigheden på 3.000 personer. De negative konsekvenser af COVID-19 ville i fravær af hjælpepakkerne, herunder trepartsaftalen om midlertidig lønkompensation, være væsentligt større.
Coronavirussen påvirker hele verden, også når det gælder økonomien. I Danmark har vi et godt udgangspunkt, men det er vigtigt at vi bruger finanspolitikken aktivt til at holde hånden under vores vækst og beskæftigelse.
FH støtter forslag til lov om klima, herunder målet om at reducere udledningerne med 70 pct. fra 1990-niveau på en måde, der ikke svækker sammenhængskraften og den sociale balance.
Fyringsrunder i en række danske virksomheder puster til ilden om, hvorvidt vi er på vej ind i en lavkonjunktur. Men beskæftigelsen stiger stadig, og Den Internationale Valutafonds, IMF, nylige prognose viser tegn på, at vi har nået bunden i denne omgang.
Dansk økonomi og arbejdsmarkedet er i fin form. Aldrig har der været så mange beskæftigede herhjemme, og ledigheden er lav. Der er ingen væsentlige ubalancer, og samtidig har vi sunde offentlige finanser. Det stærke udgangspunkt kommer os nu til gavn, og der er gode muligheder for, at fremgangen kan fortsætte trods modvind fra udlandet. Vi er på vej ind i en såkaldt ”blød landing”, viser FH’s nye økonomiske prognose.
Diskussionen af afgiftsændringers virkning på udbuddet af arbejdet tager afsæt i et faktaark fra Finansministeriet. Men der er langt fra teori til virkeligheden. Empirisk litteratur peger på, at folk er knap så opmærksomme på skatter, der er mindre tydelige, og derfor reagerer i mindre grad.