FH: Stram budgetlov kan spænde ben for velfærd i kommuner

Kommunerne er blevet langt bedre til at overholde deres budgetter, siden budgetloven blev indført. Men de stramme regler betyder også, at kommunerne holder igen med penge, de faktisk har mulighed for at bruge, og gør det sværere at planlægge langsigtet. Det viser en ny VIVE-rapport.

Efter budgetloven blev indført, har kommunerne overholdt budgetterne hvert år. I en årrække har de samtidig brugt færre penge, end de havde afsat. Budgetoverskridelserne fra tiden før budgetloven er med andre ord blevet afløst af gentagne år med mindreforbrug.

En ny undersøgelse fra VIVE sætter fokus på kommunernes oplevelse af budgetloven.

Halvdelen af kommunerne vurderer, at budgetlovsstyringen i høj eller meget høj grad er central for budgetdisciplinen på serviceområderne. Særligt risikoen for økonomiske sanktioner har haft betydning.

Men den øgede budgetdisciplin har også en bagside. For kommunerne skal ikke bare holde budgetterne. De skal også kunne omsætte de penge, der politisk er afsat, til velfærd.

– Når politikerne afsætter flere penge til velfærd, skal borgerne og medarbejderne også kunne mærke det, siger FH-formand Morten Skov Christiansen.

Kommunerne lægger buffere ind i budgetterne

VIVEs undersøgelse viser, hvordan kommunerne har tilpasset deres økonomistyring til de stramme årlige rammer.

Halvdelen af kommunerne vurderer, at budgetlovsstyringen i høj eller meget høj grad får dem til at anvende reserver og buffere. De fungerer som sikkerhed, hvis udgifterne pludselig stiger på eksempelvis socialområdet, så kommunen ikke straks skal finde tilsvarende besparelser andre steder.

Men konsekvensen kan være, at det bliver svært at nå at bruge reserven senere på året.

Samtidig oplever knap halvdelen af kommunerne, at stigende udgifter eller merforbrug på ét serviceområde mere eller mindre automatisk må modsvares af besparelser på andre serviceområder.

Stigende udgifter til eksempelvis børn med behov for specialiserede tilbud eller mennesker med handicap kan dermed lægge pres på økonomien i andre dele af velfærden.

– En kommune består af en lang række skoler, daginstitutioner, plejecentre og sociale tilbud. Hvis alle skal holde lidt igen for en sikkerheds skyld, kan det samlet blive til meget store beløb, som aldrig bliver omsat til bedre velfærd. Det er ikke hensigten med en ansvarlig økonomisk styring, siger Morten Skov Christiansen.

Hver anden kommune oplever mindre handlerum

Budgetlovsstyringen påvirker også kommunernes mulighed for selv at prioritere økonomien.

Halvdelen af kommunerne svarer, at styringen i høj eller meget høj grad begrænser lokalpolitikernes muligheder for i praksis at fastsætte det ønskede niveau for serviceudgifter og skat.

Det kan samtidig være svært at forklare over for borgerne. En kommune kan eksempelvis have mange penge i kassen, uden at pengene uden videre kan bruges på flere medarbejdere eller bedre service.

VIVE understreger dog, at oplevelsen varierer fra kommune til kommune. Nogle oplever i højere grad deres egen økonomiske situation end budgetlovsstyringen som den begrænsende faktor.

7 ud af 10 ønsker mulighed for mere langsigtet planlægning

Rapporten viser ikke entydig opbakning blandt kommunerne til at afskaffe budgetlovsstyringen eller sanktionerne på serviceudgifterne.

Til gengæld er der markant større opbakning til mere fleksible regler.

Syv ud af ti kommuner vurderer, at deres styringsmuligheder vil blive bedre, hvis serviceudgifterne får et flerårigt perspektiv, så kommunerne kan overføre over- og underskud mellem årene.

Mere end seks ud af ti mener, at styringen vil blive bedre, hvis svært styrbare udgifter eller prioriterede sociale investeringer kan undtages fra servicerammen. Det kan eksempelvis være sociale indsatser eller investeringer, der kan give gevinster på længere sigt.

Seks ud af ti vurderer desuden, at en bagatelgrænse for, hvornår budgetoverskridelser udløser sanktioner, vil forbedre kommunernes styringsmuligheder.

FH: Budgetloven skal ikke væk – den skal ændres

Konklusionen er ikke, at kommunerne skal tilbage til tiden før budgetloven. Den økonomiske disciplin skal fastholdes.

Men VIVEs undersøgelse peger på behovet for at genbesøge den måde, kommunernes økonomi bliver styret på.

FH foreslår blandt andet flerårige økonomiaftaler og mulighed for at overføre under- og merforbrug mellem årene.

Samtidig skal det være lettere at foretage investeringer, som koster penge på kort sigt, men kan give gevinster på længere sigt.

Det kan eksempelvis være forebyggende indsatser på socialområdet eller investeringer i den almindelige folkeskole, som på længere sigt kan mindske behovet for dyrere specialiserede tilbud.

– Budgetloven har været med til at sikre økonomisk disciplin, og den skal vi holde fast i. Men kommunerne skal have bedre mulighed for at tænke flere år frem. Ellers risikerer vi, at frygten for at overskride næste års budget spænder ben for investeringer, der både kan give bedre velfærd og en sundere økonomi på længere sigt, siger Morten Skov Christiansen.

Regeringen har i sit regeringsgrundlag lagt op til større økonomisk frihed for kommunerne og bedre muligheder for langsigtet økonomistyring, herunder flerårige budgetter. Det bør nu omsættes til konkrete ændringer af budgetloven.