OFFENTLIG ØKONOMI I SPÆNDETRØJE: År efter år har kommunerne brugt milliarder af kroner mindre på borgernær velfærd, end der var afsat i budgettet. Underforbruget skyldes en utilsigtet stram og ufleksibel budgetlov, som det nu er på høje tid at få moderniseret. Det skriver Lizette Risgaard, FH og Mona Striib, FOA.
Landets kommuner brugte 2,9 mia. kr. mindre på velfærd sidste år, end de havde budgetteret med. Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslår, at underforbruget skal overføres til i år, så pengene kan bruges til at reparere skaderne fra den lange nedlukning. Pengene bør gå til at genoprette trivslen for børn, unge, ældre og udsatte og et fagligt løft i grundskolen, mener FH.
De seneste mange år har kommunerne ikke leveret den velfærd de har råd til pga. budgetloven. Denne tendens fortsætter i 2020. Her forventer man et underforbrug på 3 - 5 mia. kr., som på grund af loven ikke kan bruges på uløste opgaver i det nye år. Derfor bør man sikre mere fleksibilitet når loven i år skal revideres.
Med budgetloven er vi i gang med at skyde gråspurve med kanoner og straffer kommuner og regioner hårdt
på pengepungen. Borgere er gået glip af ikke mindre end 23 milliarder kroner i kommunal service på grund af udgiftsloftet og sanktionssystemet.
Med den nuværende budgetlov har vi afskåret os selv fra at drage nytte af vores sunde offentlige økonomi til at kunne dæmpe de negative og varige virkninger af en krise.
Med økonomiaftalen for 2020 får kommunerne et reelt løft på 1,7 mia. kr. ift. 2019. Beløbet dækker både udgifterne til det voksende antal børn og ældre og de stigende behov på handicapområdet. ”Kommunerne har fået en god aftale, der gør det muligt at udvikle velfærden” siger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard.