De fleste af os mærker hver eneste dag hvor stram økonomien er i vores vuggestuer, børnehaver, grundskoler og plejehjem. Derfor er det også nødvendigt at hver eneste krone, der er sat af til at styrke velfærden kommer i spil.

Siden 2014 har budgetloven dog virket som en stram spændetrøje, med den konsekvens at vi hvert år går glip af lidt af den velfærd som vi alle sammen betaler til.

I FH har vi længe gjort opmærksom på problemet og foreslået, at kommuner, regioner og staten skal have mulighed for at lægge flerårige budgetter med mulighed for at overføre midler mellem årene.

Lizette Risgaard

Borgerne går glip af velfærd

På grund af budgetloven bliver kommuner og regioner nemlig straffet hårdt på pengepungen, hvis de overskrider budgetterne bare det mindste et år. Og de har ikke mulighed for at overføre de penge de har sparet et år, til året efter.

Det er selvfølgelig sund fornuft, at vi sørger for at holde hus med pengene. Det gælder både os selv som privatpersoner og det gælder vores offentlige institutioner som kommuner og regioner.

Med budgetloven er vi dog i gang med at skyde gråspurve med kanoner. Og en af konsekvenserne er, at vi borgere er gået glip af ikke mindre end 23 milliarder kroner i kommunal service på grund af udgiftsloftet og sanktionssystemet.

Penge, man kunne have brugt på flere hænder til vores børn i de trængte vuggestuer og børnehaver, på den udfordrede folkeskole eller på en bedre pleje til vores ældre.

Det er ikke i orden!

I FH har vi længe gjort opmærksom på problemet og foreslået, at kommuner, regioner og staten skal have mulighed for at lægge flerårige budgetter med mulighed for at overføre midler mellem årene.

Giver sjældent mening af budgettere og planlægge økonomien et år ad gangen

Som privat personer arbejder vi jo heller ikke med en fastlagt økonomi, der kun går et år frem. Mange af os sparer op et år eller to for at have råd til noget vi prioriterer højt, som ny bil eller en større rejse.

Det giver altså sjældent mening kun at budgettere og planlægge økonomien for et år ad gangen. Og det samme er tilfældet for de offentlige institutioner, hvad enten det er kommunerne, regionerne eller staten.

Der er altså rigtig god grund til at ændre budgetloven, så de skattekroner vi alle sammen betaler bliver brugt mest effektivt. Og brugt på at give de løft som især vores børn, ældre og syge trænger til.

Indlægget er bragt i A4 19.02.2020

Regneregler: Bedre balance og mere åbenhed

Der er ubalance i Finansministeriets regnemodeller. Skattelettelser skaber ifølge modellerne gevinst for samfundet, mens investeringer i fx børnehaver anses som en ren udgift. Sådan hænger verden bare ikke sammen uden for Finansministeriets murstensmure. Det er i alles interesse, at vi får bedre balance i de regneregler, som er grundlag for politikernes beslutninger”, siger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard.