Den danske flexicurity-model bliver ofte rost, fordi den sikrer tryghed og fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Alligevel regner Finansministeriet med, at bedre tryghed på arbejdsmarkedet giver flere arbejdsløse. ”Helt skævt,” siger FH’s formand, Lizette Risgaard.
De økonomiske ministeriers regnemetoder er ofte til debat. Det skyldes primært udfordringerne med at vurdere, hvordan husholdninger og virksomheder ændrer adfærd i kølvandet på økonomisk-politiske tiltag. Eller kort sagt: Hvornår er der tilstrækkeligt empirisk grundlag for at kunne indregne adfærdseffekter?
FH har gennemgået 102 danske og internationale studier om sammenhængen mellem marginalskat og arbejdstid. Tendensen er klar: I løbet af årene har topskattelettelser giver færre og færre ekstra arbejdstimer. Finansministeriet bør opdateret sine mere en 20 år gamle regnemetoder.
Tillid er limen, der holder Danmark sammen. Men spørger man specifikt ind til danskernes tillid til Finansministeriet, ser det ikke for godt ud. Kun 37% af befolkningen siger, at de har tillid til regnemetoderne. Og den manglende tillid til Finansministeriets regnemetoder er desværre lige så velbegrundet, som den er bekymrende.
Der mangler at blive opstillet beregningsmetoder til at kvantificere afledte effekter af den offentlige service, selvom der tegner til at være en grundlæggende anerkendelse af, at den samlede offentlige service er med til at underbygge den høje erhvervsdeltagelse, der er i Danmark.
Det er på høje tid at få balance i de regnemodeller i Finansministeriet, som politikerne baserer deres politik på, mener FH. For i dag kan modellerne ikke udregne de positive effekter for samfundsøkonomien af at forbedre velfærden – mens de bruges til at forudsige gevinster af fx skattelettelser eller lavere offentlige ydelser. FH anbefaler derfor de økonomiske ministerier at indføre en række nye principper, der skal bidrage til at rette op på skævheden.