FH har netop udgivet en stor rapport om Finansministeriets regneregler med undertitlen ”Bedre balance og mere åbenhed”. Og lige netop balancen kniber det med, når Finansministeriet regner på effekterne af højere dagpenge.
”Dagpengeberegningerne bygger på den grundlæggende præmis, at højere dagpenge får personer i beskæftigelse til at sige deres job op til fordel for en tilværelse på dagpenge. Det er helt skævt og meget langt fra virkeligheden,” siger Lizette Risgaard.
Der er nærmest ingen dokumentation for påstanden om, at beskæftigede vil sige deres job op, hvis dagpengeydelsen stiger
Lizette Risgaard
Mangelfuld dokumentation for effekter
FH-formanden henviser desuden til, at dokumentationen for denne effekt – også kendt som ”tilgangseffekten” – er meget tvivlsom. Der er kun tre studier, der handler om hvorvidt ydelsesniveauet har betydning for, hvor mange beskæftigede der overgår til dagpenge. De tre studier viser ikke noget tydeligt resultat, og ingen af dem er baseret på danske data.
”Der er nærmest ingen dokumentation for påstanden om, at beskæftigede vil sige deres job op, hvis dagpengeydelsen stiger. Derfor er det meget problematisk, at netop denne effekt spiller så central en rolle, når Finansministeriet regner på dagpengeforslag,” siger Lizette Risgaard.
Det står ifølge FH-formanden i skarp kontrast til, at netop dokumentationen er et af Finansministeriets vigtigste kriterier i forhold til at medregne de såkaldte dynamiske effekter i deres regnemodeller.
”Jeg forventer da som minimum, at Finansministeriet stiller de samme krav til dokumentationen af dagpengeeffekter, som hvis man skulle indregne effekten af velfærd. Hvis der ikke er tilstrækkelig viden om effekterne, skal man være forsigtig med at indregne dem og gøre opmærksom på usikkerhederne,” siger hun.
Ser bort fra alle gevinsterne ved dagpengeordningen
Ud over den manglende dokumentation er det en grundlæggende svaghed, at man i regnemodellerne ser bort fra alle de positive effekter af den danske dagpengeordning.
”Den danske dagpengeordning er meget vigtig for det danske arbejdsmarked, det er helt klart en ordning, vi skal værne om. Derfor nytter det heller ikke, at Finansministeriet bilder politikerne ind, at de bare kan blive ved med at forringe dagpengene, uden at det har konsekvenser,” siger Lizette Risgaard.
Hun henviser til, at dagpengeforringelser altid vil svække tilliden til flexicurity-modellen:
”Hvis vi ikke vedligeholder dagpengeordningen og sikrer, at den skaber tryghed for lønmodtagerne, så går det selvfølgelig ud over fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Det er en grundlæggende styrke, at der er en bred tilslutning til a-kasserne og den danske model. Hele den del bør også spille en rolle, når man regner på ændringer i dagpengesystemet,” afslutter hun.