Fleksjobbere har som udgangspunkt krav på overenskomstens løn- og arbejdsvilkår, selvom de ansættes på en arbejdsplads uden overenskomst. Skal overenskomsten fraviges, skal det aftales konkret.
Det kræver således en klar aftale, hvor fleksjobberen er oplyst om overenskomsten på området, inden det kan aftales at fravige overenskomstens rettigheder om løn- og arbejdsvilkår.
Det fastslår tre Højesteretsdommere i en ny dom fra Arbejdsretten, der handler om to fleksjobbere og medlemmer af 3F ansat i en social-økonomisk virksomhed uden overenskomst. I virksomheden, der hovedsageligt har fleksjobbere ansat, var de to 3F-medlemmer beskæftiget med arbejde dækket af Industriens Overenskomst.
Vælger man at søge job hos en arbejdsgiver uden overenskomst, bør man altid søge rådgivning hos sin OK-fagforening, særligt hvis man er fleksjobber, som ved lov er sikret overenskomstrettigheder!
Det er en principiel og vigtig dom fra Arbejdsretten, fastslår FH.
“Bare fordi arbejdsgiver vælger ikke at indgå overenskomst, skal arbejdsgiver stadig tage udgangspunkt i overenskomsten på området, hvis der eksisterer en. Hvis arbejdsgiveren vil fravige overenskomsten, skal det tydeligt fremgå for den ansatte, hvad der konkret fraviges i overenskomsten,” siger advokat i FH, Camilla Linea Nørgaard Quvang, der er ansvarlig for sagen i FH.
Find din OK-fagforening
1,4 million lønmodtagere har valgt en OK-mærket fagforening. Er du en af dem? Find din fagforening her!
Søg rådgivning hos din OK-fagforening
Arbejdsretten fastslår, at når man ansættes i et fleksjob på en arbejdsplads uden overenskomst, skal arbejdsgiver tage udgangspunkt i en relevant sammenlignelig overenskomst og oplyse om de rettigheder, der gælder i overenskomsten på området, inden der kan aftales fravigelser om fx pension.
FH har en klar opfordring til alle, der søger job på arbejdspladser uden overenskomst:
”Vælger man at søge job hos en arbejdsgiver uden overenskomst, bør man altid søge rådgivning hos sin OK-fagforening, særligt hvis man er fleksjobber, som ved lov er sikret overenskomstrettigheder”, forklarer advokat Camilla Linea Nørgaard Quvang.
Fleksjobbere får 87.600 kr. I efterbetaling
Det er tidligere i samme sag blevet fastslået, at Arbejdsretten har kompetence til at afgøre sager om fleksjobberes ansættelsesforhold, også selvom arbejdsgiveren ikke har overenskomst eller konkret har taget udgangspunkt i en overenskomst.
Det var i sig selv en principiel afgørelse. Læs mere om den afgørelse her: Ny afgørelse: Arbejdsretten kan afgøre sager om fleksjobbere
Arbejdsretten har nu taget stilling til kravene i sagen, og i den fastslår de tre Højesteretsdommere, at de to fleksjobbere har krav på efterbetaling af løn og pension, som de har ret til efter Industriens Overenskomst, også selvom arbejdsgiver ikke har tegnet overenskomst. Det beløber sig samlet set til godt 87.600 kr.
Arbejdsretten formulerer det således, “at konsekvensen af ikke at opfylde pligten til at tage udgangspunkt i en relevant sammenlignelig overenskomst må være, at arbejdstageren har mindst de rettigheder, som følger af overenskomsten”.
Det afgørende i dommen er ifølge FH præmisserne:
“Det er en dom, som vi er meget glade for. Præmisserne er helt klare: Du kan som uorganiseret arbejdsgiver, der har fravalgt at indgå overenskomst, ikke bare undlade at forholde dig til en relevant sammenlignelig overenskomst.
En arbejdsgiver skal konkret have forholdt sig til en overenskomst og gjort det klart for fleksjobberen, hvilken overenskomst som skal gælde, for at der overhovedet kan være tale om at aftale fravigelser.
Fleksjobberen skal have mulighed for at tage stilling til, om vedkommende er indforstået med at fravige overenskomsten og kunne drøfte det med sin fagforening. Det skete ikke i den konkrete sag,” forklarer Camilla Linea Nørgaard Quvang.
Arbejdsretten konstaterer i dommen, at der ikke er aftalt konkrete ændringer i forhold til overenskomsten, og derfor har Arbejdsretten ikke anledning til at tage stilling til, i hvilket omfang sådanne ændringer faktisk kan aftales.
Vestre Landsret: Grænse for fravigelser
Landets fleksjobbere har desuden ekstra god grund til at være glade for tiden, da Vestre Landsret i en dom om fleksjobberes løn- og arbejdsvilkår, ført af HK, har sat en grænse for, hvornår en arbejdsgiver kan fravige overenskomsten.
Fravigelser kan kun ske, hvis det har til formål at sikre, at aflønningen i fleksjobbet afspejler den ansattes arbejdsevne, fastslår Vestre Landsret.
”Virksomheders muligheder for at aftale fravigelser for fleksjobberen er meget begrænset. Hvis løn- og arbejdsvilkår er anderledes end i overenskomsten, fx om pension, skal det konkret være nødvendigt for at afspejle arbejdsevnen”, fastslår Camilla Linea Nørgaard Quvang og fortsætter:
”Det er stort skridt og en vigtig sejr for fleksjobberne, at de nu sikres mere klare rettigheder ved ansættelse i virksomheder uden overenskomst, og at arbejdsgiver ikke bare kan fravige overenskomsten”.
Konkret fastslår Vestre Landsret i dommen, at
”den aftalefrihed, der efter bestemmelsen tilkommer den ansatte og arbejdsgiveren i forhold til sammenligningsoverenskomstens udgangspunkt, er begrænset til fravigelser, der har til formål at sikre, at aflønningen i fleksjobbet afspejler den ansattes arbejdsevne og er nødvendige herfor”.
Det siger dommerne!
Arbejdsrettens dom faldt 20. april, og det afgørende er dommens præmisser om, at der altid ved ansættelse af fleksjobbere skal tages udgangspunkt i overenskomsten en relevant sammenlignelig overenskomst – også selvom virksomheden ikke har tiltrådt aftalen.
Den ansatte “skal gøres bekendt med, hvilken overenskomst der er den sammenlignelige, således at arbejdstageren kan tage stilling til, om vedkommende er indforstået med at fravige overenskomsten, herunder eventuelt på baggrund af rådgivning fra den overenskomstbærende faglige organisation om de rettigheder, der følger af overenskomsten.
Arbejdsgiver og arbejdstager kan herefter konkret aftale fravigelser af overenskomsten,” fremgår det af dommen.
