Et af danmarkshistoriens største byggeprojekter foregår på Lolland.
Derfor drog jeg i sidste uge sydpå for at høre om erfaringerne med at beskæftige arbejdstagere fra hele Europa på den nye Femern-forbindelse.
Mange af dem, der bygger den nye forbindelse, er håndværkere fra Rumænien og Polen. Folk, som ofte bliver udsat for social dumping på byggepladser her i Danmark.
De arbejder ofte til en dårlig løn, på en farlig arbejdsplads og bliver hyppigt snydt for ferie eller tillæg.
Sådan behøver det ikke være.
For hernede kan vi se resultatet, når fagbevægelsen arbejder sammen med en ansvarlig bygherre og entreprenører, som forstår hvor meget alle kan få ud af den danske model.
Nogle gange opstår der forskellige konflikter her på byggepladsen.
Det er kun naturligt. Men fordi fagbevægelsen har været med fra en start, er det nemmere at løse den slags.
Det skal vi have meget mere af i Danmark.