Europa-Kommissionen lægger op til ændringer, der kan få vidtrækkende konsekvenser for det danske arbejdsmarked og lønmodtagere. Det bør vække bekymring på Slotsholmen og kalder på en grundig politisk drøftelse i Folketinget.
Den 18. marts 2026 fremlagde Europa-Kommissionen forslaget om et nyt regelsæt for virksomheder i EU, det såkaldte 28. regime, hvor bl.a. den foreslåede fælles selskabsform, EU Inc. hører under.
På overfladen lyder ambitionen uskyldig nok: Det skal være lettere for virksomheder at operere på tværs af EU’s indre marked. Men læser man sig ordentligt ned i forslaget, kan det få voldsomme konsekvenser for lønmodtagerne.
Vi har fuld forståelse for, at EU skal styrke sin konkurrenceevne. Europa skal kunne fastholde og skabe arbejdspladser, så udvikling, investeringer og nye virksomheder ikke i stedet søger mod USA eller Kina.
Derfor kan det give god mening at gøre det lettere for europæiske virksomheder at etablere sig og drive virksomhed på tværs af EU. Men det må ikke ske på bekostning af lønmodtagernes rettigheder, ordentlige arbejdsvilkår og retssikkerheden.
Et hvilket som helst land
Problemet er imidlertid, hvordan kommissionen vil gøre det lettere for virksomhederne. For under det foreslåede regelsæt vil kommissionen blandt andet lave en ny fælles selskabsform, EU Inc.
Kommissionen kræver, at det skal være muligt at registrere selskabet online i et hvilket som helst EU-medlemsland på under 48 timer og for højst 100 euro.
Samtidig skal selskabet i vidt omfang kunne nøjes med at følge reglerne i det land, hvor det er registreret, selv om deres aktiviteter foregår i andre EU-lande. Det vil sige, at et italiensk firma, der opererer på dansk jord, ikke behøver følge danske regler for sine ansatte i Danmark.
Dermed åbner man døren for det, som enhver virksomhed med en kreativ jurist vil overveje, nemlig at placere sig dér, hvor reglerne er mest lempelige, kontrollen mindst og lønmodtagerbeskyttelsen allersvagest.
I 3F og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) mener vi, at risikoen for hyppigheden i det scenarie er så stor, at forslaget bør forkastes.
Vi frygter, at virksomheder vil shoppe rundt mellem EU-landene på jagt efter den billigste og mindst regulerede løsning. Resultatet kan blive et kapløb mod bunden, hvor ordentlige løn- og arbejdsvilkår presses af selskaber, der har fundet den letteste vej gennem systemet. Ovenikøbet helt lovligt.
Hvilke regler gælder?
I dag gælder et grundlæggende princip: Arbejde i Danmark udføres på danske vilkår. Og sådan skal det også være fremover!
Men hvis det 28. Regime og EU Inc. bliver til virkelighed, risikerer vi en situation, hvor virksomheder opererer i Danmark med afsæt i regler fra Rumænien, Bulgarien eller et helt tredje EU-land. Det vil skabe usikkerhed om rettigheder, kontrol og ansvar på danske arbejdspladser.
Og spørgsmålene står i kø. Hvad sker der, når en medarbejder kommer alvorligt til skade på en arbejdsplads i Danmark, men er ansat gennem en virksomhed registreret i et andet EU-land, hvor arbejdsmiljøreglerne er dårligere?
Hvilke regler gælder? Hvem har ansvaret? Og skal Arbejdstilsynet fremover kunne navigere i lovgivning fra samtlige 27 medlemslande for at føre et effektivt tilsyn?
Jo mere man dykker ned i forslaget, desto tydeligere bliver det, at det kan få alvorlige konsekvenser for det danske arbejdsmarked, der er kendt for sin effektivitet og gode vilkår for lønmodtagerne såvel som virksomhederne.
Forslaget risikerer at svække retssikkerheden, den fair konkurrence og tilliden til arbejdsmarkedet.
Forslaget er nemlig ikke kun et problem for lønmodtagerne. Det er også en trussel mod virksomheder, der spiller efter reglerne. Samtidig risikerer det at skabe nye smutveje til social dumping, svindel og arbejdskriminalitet.
Som om det ikke var bekymrende nok, ønsker EU-Kommissionen en hastebehandling af forslaget. Når konsekvenserne kan blive så omfattende, er der tværtimod behov for grundig behandling og politisk stillingtagen.
Derfor er det afgørende, at Folketinget forholder sig til forslaget og dets konsekvenser for det danske arbejdsmarked. Ellers risikerer vi, at der bliver gennemført vidtrækkende ændringer, som underminerer balancen i den danske model og får voldsomme konsekvenser for danske lønmodtagere.
Indlægget er bragt i A4-medier 3.11.26 og skrevet af Flemming Grønsund (FH) og Søren Heisel (3F)
