En medarbejder havde været ansat i 12 år på et stort industribageri, men efter kolleger klagede over svedlugt, valgte ledelsen at give først en mundtlig advarsel, siden en skriftlig advarsel og til slut at afskedige manden med den begrundelse, at svedlugten var til gene for kolleger.
Nævnet tildelte i februar den fyrede medarbejder 85.000 kroner i godtgørelse for usaglig opsigelse, efter at NNF gik ind i sagen og bad FH repræsentere dem og medlemmet.
Hensynet til at medarbejderen kunne beholde sit arbejde, som han udførte upåklageligt ifølge kollegaer og ledelse, oversteg simpelthen hensynet til de gener, som svedlugt angiveligt medførte hos kollegerne
”Det er en god afgørelse, der understreger, at såfremt arbejdsgiver lægger vægt på medarbejderens personlige forhold, som f.eks. svedlugt, ved opsigelse, skal der virkelig foreligge en ordentlig dokumentation for forholdet, før det kan udgøre en saglig opsigelse,” siger advokat i FH, Rie Matilde Bjørkman, der har ført sagen.
”Hensynet til at medarbejderen kunne beholde sit arbejde, som han udførte upåklageligt ifølge kollegaer og ledelse, oversteg simpelthen hensynet til de gener, som svedlugt angiveligt medførte hos kollegerne,” siger FH-advokaten.
Advarsel: Vær præcise, skarpe og dokumenter påstande
Kendelsen viser, at arbejdsgivere skal være bedre til at begrunde og dokumentere advarsler og afskedigelser, også selvom proceduren for først mundtlige og skriftlige advarsler er fulgt.
I den skriftlige advarsel til medarbejderen var det anført, at han blev hjemsendt den pågældende dag pga. dårlig hygiejne/stærk svedlugt, som var stærkt generende for hans kollegaer på linjen og i afdelingen. Der stod altså ikke noget i advarslen om, at det kunne være til fare for fødevaresikkerheden.
At opsigelsen var begrundet i de strenge hygiejnekrav, der gælder på en fødevarevirksomhed, var et argument, som arbejdsgiveren først bragte på banen efter sagen var rejst.
”Arbejdsgiver skal være skarp på, hvilken begrundelse der gives i advarsler og opsigelser. Hvis arbejdsgiver f.eks. vil have, at der ved vurderingen af opsigelsens saglighed lægges vægt på hygiejnekrav, skal det tydeligt fremgå af advarslen og/eller opsigelsen. Det gjorde det bare ikke i den konkrete sag”.
I sagen for Afskedigelsesnævnet var det ikke nok blot at henvise til, at kollegaerne var generet af medarbejderens svedlugt.
I så fald skal det dokumenteres langt grundigere, hvordan det påvirker samarbejdet og driften i arbejdet, og dermed produktionen og arbejdets udførelse, fremgår det af dommerens kendelse.
Gik i bad hver dag
Virksomheden påstod, at 12 kolleger klagede over svedlugt, men virksomheden fremlagde ingen skriftlig dokumentation for klagerne.
Flere vidner fremførte faktisk, at svedlugten blev mindsket efter advarslen, ligesom et enkelt vidne forklarede, at det først var i løbet af vagten, at han oplevede en svedlugt.
Den opsagte medarbejder lugtede altså ikke, når han mødte ind på arbejde, hvor han startede hver dag med et bad. Svedlugten kom ifølge vidneudsagnet i løbet af dagen i den ca. 30 grader varme produktionshal.
Ikke rimeligt og sagligt begrundet
Den manglende dokumentation for generne ved medarbejderens svedlugt blev afgørende for vurderingen af sagen:
“Det er endvidere ved de afgivne forklaringer ikke nærmere belyst, hvor mange medarbejdere, der klagede over lugtgener, ligesom det ikke er nærmere belyst, om generne medførte egentlige problemer for samarbejdet med de andre medarbejdere eller for driften i hvedebrødsafdelingen.
Der findes herefter ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at lugtgenerne havde et sådant omfang og sådanne følger, at opsigelsen var rimeligt og sagligt begrundet,” står der i kendelsen, som kan læses her på arbejdsrettens hjemmeside
