Ret skal være ret. Det har ikke været nogen nem opgave.
Regeringen satte for godt et år siden en ekspertgruppe til at se på det danske beskæftigelsessystem og komme med anbefalinger. Med det massive benspænd, at udgifterne skal sænkes med 3 mia. kr. fra 12 til 9 milliarder årligt.
Men selv med det forbehold er dommen over ekspertgruppens færdige rapport klar:
”Det er helt utroligt skuffende og virker ganske enkelt som om, at ekspertgruppen ikke har forholdt sig til problemerne.
Det var en svær opgave, men svære opgaver kan også løses dårligt, og det er de her anbefalinger et bevis på,” fastslår Nanna Højlund, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Systemet bliver sat fri – den ledige gør ikke
Diagnosen fra ekspertgruppen er Nanna Højlund ikke uenig i.
Beskæftigelsesindsatsen er blevet for kompleks, og der er for meget detailregulering og behov for en mere individbaseret tilgang.
Men kæden hopper af, når det kommer til kuren. Her lægger ekspertgruppen nemlig op til at fjerne stort set alle rettigheder for de arbejdsløse.
”Når man har brugt ordet ’frisættelse’ i den her forbindelse, troede jeg, det handlede om at give de arbejdsløse mere frihed til at beslutte, hvad de har brug for.
Men for ekspertgruppen har det åbenbart handlet om at sætte kommunerne fri til at gøre præcis, hvad de har lyst til,” siger Nanna Højlund.
Ekspertgruppen opnår forenklingen ved blandt andet at fjerne uddannelsesrettigheder og investering i arbejdsløses kompetencer.
Men det er det helt forkerte tidspunkt at skære på efteruddannelse, understreger FH’s næstformand.
LÆS OGSÅ: 60.000 deltidsbeskæftigede ønsker flere timer
”Vi står midt i en grøn omstilling og en digital omstilling. Vi skal være længere på arbejdsmarkedet.
Der er stor efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Så virker det ærligt talt helt uforståeligt og kortsigtet at spare på at gøre de arbejdsløse klar til at arbejde.”
98 arbejdsmarkeder
Grundlæggende er Nanna Højlund sikker på, at ekspertgruppens vision vil skabe et langt mere utrygt land at være arbejdsløs i.
Det skyldes ikke mindst, at der bliver lagt op til, at hver kommune skal designe sit eget system. Og at de regionale arbejdsmarkedsråd skal nedlægges. Det betyder, at den enkelte kommune bliver herre i eget hus og ikke vil være underlagt en overordnet koordinering.
”Vi har i årevis haft et godt princip i beskæftigelsesindsatsen om, at arbejdsmarkedet ikke stopper ved kommunegrænsen.
LÆS OGSÅ: KL og DA står sammen om bureaukratisk status quo-system
Ekspertgruppen anbefaler at fjerne det regionale fokus og dermed skabe 98 forskellige små arbejdsmarkeder, hvor arbejdsløse nu risikerer at blive behandlet på 98 forskellige måder”, siger Nanna Højlund.
A-kasserne bliver holdt ude
I kabalen mellem kommuner og a-kasser er kommunerne også blevet den klare vinder. For selvom ekspertgruppens kommissorie lagde op til, at a-kasserne skal have mere indflydelse, er det ikke med i anbefalingerne.
Det på trods af, at det ville have skabt mere enkelthed for den arbejdsløse, større tilfredshed og bidraget til en meget væsentlig millionbesparelse.
”Jeg forstår grundlæggende ikke ekspertgruppens prioriteringer.
At foreslå at spare penge på jobrettet uddannelse til arbejdsløse, når man i stedet for kan hente en stor besparelse ved at lade a-kasserne tage en større del af ansvaret for deres medlemmer er helt uforståeligt”, siger Nanna Højlund.
Vi ved fra en række målinger, at dagpengemodtagerne foretrækker forløbet i a-kasserne.
Det vil desuden bidrage til regeringens ønske om at forenkle systemet ved, at den arbejdsløse kun skal forholde sig til én aktør.