Det var en bred og selvsikker kreds af ordførere anført af daværende beskæftigelsesminister Troels Lund-Poulsen, der i april 2019 kunne præsentere rammerne for et historisk forsøg:

Ni a-kasser var blevet udvalgt til at overtage hele ansvaret for deres medlemmer i opsigelsesperioden og de første tre måneders ledighed. Forsøget skulle begynde 1. januar 2020 og køre i fire år.

Lad os spole tiden frem til oktober 2020. Vi er igen på Christiansborg, og igen møder vi smilende ordførere, der er blevet enige om en aftale med stor betydning for det danske arbejdsmarked. Denne gang er det retten til tidlig pension, eller Arne-pensionen i folkemunde.

Fakta om forhandlingerne

Politikerne arbejder lige nu på højtryk for at lande en aftale om fremtidens beskæftigelsesindsats.

Et af de centrale forslag, der kan spare et trecifret millionbeløb årligt, er at lade a-kasserne permanent overtage ansvaret for forsikrede ledige i den første ledighedsperiode. Noget, deltagerne i a-kasse-forsøget har været meget begejstrede for.

Aftalen ventes at falde på plads indenfor kort tid.

Sparer trecifret millionbeløb

En aftale, der giver nedslidte en mulighed for at trække sig tilbage med værdighed efter mange årtier på arbejdsmarkedet, og som fagbevægelsen støttede og støtter helhjertet.

Finansieringen af aftalen skal findes ved at spare penge på beskæftigelsessystemet, og det forhandler partierne om netop nu.

I de forhandlinger har Fagbevægelsens Hovedorganisation spillet ud med forslaget om, at a-kasse-forsøget bliver gjort permanent og udvidet.

Det vil nemlig spare et trecifret millionbeløb om året på beskæftigelsesindsatsen i kommunerne og samtidig forenkle ledighedsperioden for medlemmerne.

Ledige langt mere tilfredse

For selvom der stadig er halvandet år tilbage af forsøgets oprindelige levetid, kan vi allerede nu se, at det er en enormt god idé at lade a-kasserne få ansvaret i den første tid. Og det er uansvarligt over for ledige danskere ikke at handle på de entydige erfaringer med det samme, så flest muligt kan få den bedst mulige hjælp.

Rambøll har løbende evalueret på forsøget, og data fortæller en tydelig historie om ledige, der er langt mere tilfredse med deres forløb end de ledige i kommunerne.

Her kan du møde syv af de personer, der har deltaget i forsøget:

Det var lidt grænseoverskridende for mig pludselig at være i kategorien jobsøgende, og jeg havde nok en smule fordomme om, at jeg ikke ville få en sparring, der var tilpasset til netop mig og at a-kassen ikke ville lytte til mig”, fortæller Mette Ettrup Ravn .

Mette blev mødt af uventet ekspertise

Efter 23 år på arbejdsmarkedet var det lidt af en prøvelse for Mette Ettrup Ravn at være arbejdsløs, da hun som 44-årig sagde sit job som salgs- og indkøbskoordinator op.

Det var lidt grænseoverskridende for mig pludselig at være i kategorien jobsøgende, og jeg havde nok en smule fordomme om, at jeg ikke ville få en sparring, der var tilpasset til netop mig og at a-kassen ikke ville lytte til mig”, fortæller Mette.

LÆS MERE: A-kasse gjorde jobsøgning til en positiv oplevelse

Heldigvis blev forventningerne gjort til skamme. Sammen med jobkonsulenten Maja Krøjgaard fra Min A-kasse fik Mette Ettrup Ravn hurtigt styr på, hvad det egentlig er hun kan, og hvad hun gerne vil bruge det til.

”Det var min opfattelse, at Maja havde sat sig grundigt ind i min jobprofil og udviklingen inden for mit faglige felt, allerede inden vi mødtes. Alt i alt blev jeg mødt af en ekspertise langt over det, jeg havde forventet”.

Det gode argument for at lade a-kasserne overtage ansvaret for de ledige er netop, at de kender medlemmerne og forholdene i brancherne bedre, og det nød Mette Ettrup Ravn godt af – hun og Maja Krøjgaard blev enige om et 6-ugers uddannelsesforløb til projektkoordinator, og kort efter at have modtaget sit 12-tal landede Mette det helt rigtige job med det nye diplom i ryggen.

Ung kvinde med briller og jakke mellem nedhængende grene med grønne blade
“Det var så rart at sidde sammen med mennesker fra mit eget fag. Vi var næsten som en slags kolleger, der forstod hinanden. Sådan var det ikke på jobcentret, hvor vi jo kom fra mange forskellige erhverv,” siger Zia Quist

Zia oplevede to vidt forskellige forløb med ledighed

Faldende børnetal kostede pædagogen Zia Quist jobbet i 2019. Som ledig blev hun mødt af et jobcenter, der ikke ville hjælpe hende med sine ansøgninger, og hun fandt ved egen hjælp et vikariat.

Da det sluttede, var a-kasse-forsøget i gang, og Zia Quist blev som medlem af BUPL-A en del af det. Og det var en helt anden oplevelse end den første ledighedsperiode.

LÆS MERE: Zia lærte at stå ved sig selv: Så fik hun nyt job

“Det var så rart at sidde sammen med mennesker fra mit eget fag. Vi var næsten som en slags kolleger, der forstod hinanden. Sådan var det ikke på jobcentret, hvor vi jo kom fra mange forskellige erhverv,” siger hun.

Det var så rart at sidde sammen med mennesker fra mit eget fag. Vi var næsten som en slags kolleger, der forstod hinanden

Zia Quist

Med kendskabet til branchen kunne a-kassen give hende den rigtige vejledning – ikke mindst konkrete tips til jobsamtaler, som Zia Quist altid havde været meget nervøs for. Og kort tid efter lykkedes det hende at finde job i en SFO.

Og ved det afsluttende møde i a-kassen fik hun bifald og lykønskninger fra alle vejlederne i BUPL-A i Slagelse – de vidste nemlig godt, hun havde fået job.

Frederik: A-kasseforsøg - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Når jeg ser tilbage på de sidste måneders jobsøgning, er jeg ikke i tvivl om, hvor jeg for alvor rykkede. Det var, da jeg i forløbet med a-kassen fik styr på mine ansøgninger”, siger Frederik Munthe

Frederik rykkede sammen med a-kassen

Det er meget forskellige, hvad ledige har brug for. Nogle er helt slidt ned, fysisk eller psykisk, og skal bygges op igen fra grunden. Andre har mest brug for meget konkrete råd og vejledning til at komme videre.

Butiksuddannede Frederik Munthe tilhørte den sidste gruppe, da han i vinteren og foråret 2021 skulle finde sit første job. For ham handlede det om, hvordan han skulle skrive en ansøgning, og hvordan han skulle gennemføre en god jobsamtale.

LÆS MERE: Vejledning gjorde Frederik klogere på jobsøgningen

”Når jeg ser tilbage på de sidste måneders jobsøgning, er jeg ikke i tvivl om, hvor jeg for alvor rykkede. Det var, da jeg i forløbet med a-kassen fik styr på mine ansøgninger. Det forløb, tror jeg, har været afgørende for, at jeg fik foden indenfor og blev kaldt til samtaler”, siger Frederik.

Forløbet med HK A-Kasse skaffede Frederik Munthe flere jobsamtaler, og i april sidste år kunne han begynde i hvidevarefirmaet Skousen.

Mand i blåt arbejdstøj med kasket foran hvid bil
“Jeg er meget tilfreds med den service, jeg har fået,” fortæller Lars Skovgaard, der er ”vild” med sit nyt job.

Lars ville gerne slippe for bøvl

Mekanikeren Lars Skovgaard sagde i november 2020 sit job op bevidst om, at han nok gik en besværlig tid i møde.

”Da jeg meldte mig ledig, tænkte jeg, at det nok ville være lige så surt som sidst, jeg var ledig i 2014. Jeg har ikke gode oplevelser med jobcentret, og det var et kaos dengang. De kunne tilbyde mig fire kurser, og jeg deltog i alle fire. Bagefter kunne jeg så selv vælge, hvilket kursus jeg ville tage igen,” siger han.

Jeg føler, at jeg er blevet lyttet til og set på som en person – ikke som et nummer

Lars Skovgaard

Derfor var det en glædelig overraskelse, da han fik besked om, at han var med i a-kasse-forsøget. Lars har været medlem af Dansk Metal siden 1980 og har altid fået den rigtige hjælp, så han havde stor tiltro til, at han var i trygge hænder i forbundets a-kasse.

LÆS MERE: Jeg er glad for, at jeg slap for det bøvl med jobcentret

Og der gik da heller ikke længe, før Lars med hjælp fra a-kassen havde fundet hans nye job hos DEAS i Aarhus.

”Jeg føler, at jeg er blevet lyttet til og set på som en person – ikke som et nummer. Jeg er meget tilfreds med den service, jeg har fået,” fortæller Lars, der er ”vild” med sit nyt job.

A-kasssecase: Da Tine Edel Salling blev ledig, fik hun hurtigt et møde med sin a-kasse, Socialpædagogernes A-kasse – og fik snart et vikarjob. Forløbet er en del af a-kasseforsøget, hvor a-kassen alene står for indsatsen i de første tre måneder af ledighedsperioden
Jeg havde en uge, hvor jeg ikke talte med nogen mennesker. Det var nogle svære dage”, fortæller Tine Edel Salling.

Tine sad pludselig på den anden side af bordet

I sommeren 2021 tog Tine Edel Sallings arbejdsliv en uventet drejning. Det misbrugsbehandlingstilbud, hun havde stablet på benene sammen med en gruppe kolleger, hang ikke sammen økonomisk længere og måtte lukke.

”Jeg havde en uge, hvor jeg ikke talte med nogen mennesker. Det var nogle svære dage”, fortæller Tine Edel Salling.

Som 52-årig var hun ledig for første gang. Og som socialpædagog havde hun deltaget i mange møder i jobcentrene og set mange eksempler på en sagsbehandling, hun aldrig havde regnet med at være den ledige part i. Det var derfor en s skeptisk ledig, der mødte op til første møde i Socialpædagogernes a-kasse med jobkonsulent Maibritt Kirk Kjær.

Jeg kunne i overskrifter dele, hvor jeg var – uden at jeg fik lyst til at snige mig væk

Tine Edel Salling

”Jeg mærkede, at det kunne jeg slet ikke deltage i. Jeg kunne ikke se mig selv i et møde i den sammenhæng, for det hang slet ikke sammen med mit selvbillede,” fortæller Tine Edel Salling om forventningerne til mødet.

LÆS MERE: A-kassen var med til at fastholde min identitet

Alligevel kom hun afsted, og hendes skepsis blev gjort til skamme.

”Maibritts tilstedeværelse og imødekommenhed skabte en stemning, der fik folk til at fortælle om, hvor de var de var i deres arbejdsliv. Jeg kunne i overskrifter dele, hvor jeg var – uden at jeg fik lyst til at snige mig væk, siger hun.

Kort efter ringede Maibritt Kirk Kjær op til Tine Edel Salling med et muligt job. Dagen efter var Tine Edel Saling til jobsamtale og dagen efter den havde hun sin første vagt.

Benjamin Lund-Lasser var en del af A-kasseforsøget kom hurtigt i uddannelse
“Skulle jeg være gået igennem jobcentret, ville det have taget meget længere tid. Hos A-kassen kom mit forløb i gang med det samme, og de har bakket mig op i min plan og min drøm”, siger Benjamin Lund-Lassen

Benjamins liv hang ikke længere sammen

Som 34-årig måtte Benjamin Lund-Lassen indse, at arbejdet som lastbilchauffør ikke var foreneligt med hans familieliv med to børn.

Han tog kontakt til sin a-kasse for at få gode råd, og 3F A-kasse i Roskilde gik med det samme i sving. Der blev lavet en vurdering af Benjamins kompetencer, og a-kassen bakkede ham op i, at et brancheskifte via en uddannelse som sikkerhedsvagt var en god idé.

LÆS MERE: A-kassen hjalp Benjamin i uddannelse

”Skulle jeg være gået igennem jobcentret, ville det have taget meget længere tid. Hos A-kassen kom mit forløb i gang med det samme, og de har bakket mig op i min plan og min drøm”, siger han.

Efter bare syv uger på uddannelsen havde han fået tre tilbud om lærepladser, og i august i år starter han på det, han selv betegner som sin ”ønskearbejdsplads”.

Min kone fortæller mig ofte, at jeg har fået gnisten tilbage”, siger han.

Social- og sunndhedsassistent på arbejde på plejehjem
”jeg følte, at jobcenteret jagtede mig. Hver gang jeg var på vej op, synes jeg, at jeg røg ned igen fortæller Jytte Jensen.

Jytte følte sig jagtet

For SoSu-hjælperen Jytte Jensen var ledigheden i første omgang ikke nogen god oplevelse. Hun var sygemeldt i en periode op til, at hun meldte sig ledig, og jobcenteret gav hende ikke mulighed for at komme i gang med jobsøgningen på en god måde.

”Jeg følte, at jobcenteret jagtede mig. Hver gang jeg var på vej op, synes jeg, at jeg røg ned igen,” siger hun.

Men i oktober 2020 blev hun sluset ind i a-kasse-forsøget, og her kunne FOA’s A-kasse hjælpe hende med lige præcis det, hun havde brug for.

Jeg fik lært en anden indgang til det at skrive en ansøgning – én hvor jeg tog mere udgangspunkt i mig selv, og hvad jeg kan og vil

Jytte Jensen

”Jeg fik lært en anden indgang til det at skrive en ansøgning – én hvor jeg tog mere udgangspunkt i mig selv, og hvad jeg kan og vil. Og jeg skal da lige love for, at det har givet pote! For jeg synes ellers, at det har været lidt drøjt at søge”, fortæller Jytte Jensen.

LÆS MERE: Hjælp fra a-kassen gav pote: Jytte lige begyndt i nyt job

Hun startede kort tid efter i nyt job og måtte endda sige nej til et andet tilbud.