Der er desværre ingen tvivl om, at dimittenderne med de ændringer, der trådte i kraft 1. maj, får et langt ringere produkt, når de modtager dagpenge – både på ydelsen og dagpengeperiodens længde.
Ændringerne betyder, at dimittender som hovedregel fremover får 9.700 kroner i dagpenge – et fald på 4.400 kroner i forhold til tidligere. Samtidig kan de kun få dagpenge i ét år frem for de sædvanlige to.
Forfattere
Indlægget er bragt i Børsen og er skrevet af
- Nanna Højlund (Næstformand, FH),
- Lisbeth Lintz (Formand for Akademikerne) og
- Eva Obdrup (Formand for Danske A-kasser)
LÆS FORSLAG: Et mere fair dagpengesystem for dimmitender (PDF)
Derfor er det ikke holdbart, at vi vil kræve den samme betaling fra dem for et a-kassemedlemskab. Vi kan ikke forlange, at de skal betale det samme som alle andre for at være medlem af en a-kasse, når deres produkt er så markant anderledes end andres.
Forringelserne rammer bredt på tværs af uddannelser og faggrupper. Derfor foreslår vi nu fra en samlet fagbevægelse og fra a-kasserne en række ændringer for dimittender, som skal sikre, at de ikke flygter fra dagpengesystemet.
FØRST OG FREMMEST skal kontingentet sættes ned. I øjeblikket betaler dimittenderne 4.400 kroner om året for at være med i en a-kasse. Vi foreslår, at det beløb skal sænkes til 2.700 kroner om året, hvilket lige nu er satsen for unge under 25 år.
LÆS FORSLAG: Et mere fair dagpengesystem for dimmitender (PDF)
På månedsbasis vil ændringen betyde, at dimittender vil betale 225 kroner frem for godt 370 kroner for deres dagpengeforsikring. En ændring, der kan mærkes for dimittenderne, der kommer fra SU og oftest ikke kan fortsætte med at arbejde i eventuelle studiejobs, når de har afsluttet deres uddannelse.
Derudover er det også kun rimeligt at fjerne tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge for dimittender. I øjeblikket er det sådan, at de højst kan få supplerende dagpenge i 30 uger, men det harmonerer ikke med den virkelighed, de bliver mødt af på arbejdsmarkedet.
For mange kan det godt tage lidt tid at finde et fuldtidsjob, og det er afgørende, at dagpengesystemet er indrettet til at imødekomme et arbejdsliv med vikariater, korte ansættelser, småjobs, og så videre. Vi skal opmuntre dimittenderne til at tage det arbejde, der er, så de kan få noget på cv’et og få en fod indenfor på arbejdspladserne.
Når nu dimittenderne kun kan få dagpenge i et år, er det oplagt, at hele perioden kan være med supplerende dagpenge, så vi ikke risikerer, at nogle må sige nej til vikariater eller arbejde på mindre end fuld tid, fordi de ikke kan få dagpenge ved siden af.
DET ER OGSÅ NØDVENDIGT at se på beskæftigelsesindsatsen for dimittender under de nye regler. Det nuværende rul med møder i jobcentre og a-kasser er tilrettelagt efter en 2-årig dagpengeperiode, men det er vi nødt til at stramme op på, når dimittenderne kun har ret til dagpenge i kort tid.
Derfor skal vi have gang i samtaler og beskæftigelsesindsatser tidligere, ligesom dimittender igen bør få adgang til en trainee-indsats, der kan hjælpe dem godt i gang.
DAGPENGESYSTEMET ER EN UUNDVÆRLIG DEL af vores stærke, velfungerende arbejdsmarked, hvor det er let for arbejdsgiverne at komme af med medarbejdere, fordi de bliver grebet af en effektiv dagpengeforsikring, indtil de er i arbejde et nyt sted. Vi kalder det flexicurity. Vi har brug for, at så mange som muligt er med i en a-kasse og støtter op om systemet. For har lønmodtagerne ikke en ordentlig beskyttelse i ledighedsperioder, sætter vi vores flexicurity over styr, og så rammer det hele arbejdsmarkedet.
Hvis systemet skal fungere i fremtiden, kræver det, at de næste generationer melder sig ind i a-kasserne. Vi har kun en god forsikring, hvis tilpas mange bidrager til den, og vi kan ikke forvente, at dimittenderne vil blive ved med at støtte op, hvis vi forringer deres vilkår, og de til sidst kan få mere i andre systemer end i dagpengesystemet.
